Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

§9

Aktindsigt - Forvaltningslovens § 9

I har som plejeforældre ret til aktindsigt i jeres godkendelsessag efter Forvaltningslovens § 9.

I har som plejeforældre ikke aktindsigt i jeres plejebarns sag.

Barnets forældre og andre har ikke aktindsigt i jeres godkendelsessag.

 

Den skærpede underretningspligt - Servicelovens § 153

Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage:

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller

3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

 

Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som du som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til.

 

Underret altid først din familieplejekonsulent, hvis du oplever situationer, som du har underretningspligt om og kontakt altid din familieplejekonsulent for råd og vejledning, hvis du er i tvivl.

  

Ret og pligt til efteruddannelse og supervision for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje

 

I henhold til Servicelovens § 142 stk. 4 har plejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt.  Endvidere har døgnplejefamilier ret og pligt til supervision i et omfang, der er tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal med andre ord afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring og behov.

 

Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision.

Det er døgnplejefamiliernegodkendende kommune, som skal sikre, at de modtager efteruddannelse og supervision. 

 

Høringsret for plejefamilier - Servicelovens § 69

Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af:

  • Samværsaftaler
  • Hjemgivelse
  • Ændret anbringelsessted

skal I som plejefamilie høres. I får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt.

 

I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag.

 

Klageret

Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at man har ret til et skriftligt begrundet svar på sin ansøgning, medmindre man får helt og fuldt medhold/bevilget det man søger.

 

Som plejefamilie har du klageret, hvis:

  • din kommune træffer afgørelse om ikke at godkende dig som plejefamilie
  • du ikke får helt og fuldt bevilling på økonomiske ansøgninger vedrørende forsørgelsen af plejebarnet, hvis du er netværksplejefamilie.

Magtanvendelse

Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent.

 

Samvær og kontakt - Servicelovens § 71 - Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer

Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste.

 

Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.

 

Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien, som, gennem en jævnlig dialog med forældrene, informerer om barnets dagligdag. 

 

Tavshedspligt for plejefamilier efter Retssikkerhedslovens § 43, stk. 3 og efter Forvaltningslovens § 27, stk. 1 

Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag.

 

Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven, der sikrer borgerens rettigheder.  Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet/den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og relevant for barnets/den unges sag.

 

Det betyder, at du har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om dit plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder.

 

Andre personer kan f.eks være din nære veninde. Andre myndigheder kan f.eks være plejebarnets klasselærer (skolen).

 

Fortrolige oplysninger må kun videregives ved samtykke fra den person de omhandler (forældremyndighedsindehaveren, når det drejer sig om børn). Samtykket skal også omfatte hvem oplysningerne må videregives til.

 

Fortrolige oplysninger er f.eks oplysninger om de forhold der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre (Se i øvrigt senere afsnit "Email og sikker post"). I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet, som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v., kan videregives til relevante samarbejdspartnere.

 

Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring.

Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør.

 

Hvis du har spørgsmål omkring din tavshedspligt så kontakt din familieplejekonsulent.

 

Sociale medier

I forbindelse med brug af sociale medier fx. Facebook, Twitter mv. henstiller vi til, at der er skærpet opmærksomhed på ikke at overtræde tavshedspligten. Det er brud på tavshedspligten at skrive om et aflastnings- eller plejebarn på Facebook. mv. eller oploade billeder af barnet og dets relationer uden forældrenes tilladelse.

Familieplejen er af den holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt for barnets familie og plejefamilien at være venner på Facebook. Det kan skabe misforståelser og uhensigtsmæssige situationer, se derfor dette som en forholdsregel der er til for, at beskytte det gode samarbejde mellem barnets familie og jer som plejefamilie. 

 

Email og sikker post

Du må kun sende personfølsomme oplysninger via emailsystemet, hvis du sender oplysningerne/dokumentet som sikker e-post. 

 

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger:

  • Cpr-numre
  • Oplysninger om økonomiske forhold
  • Helbredsoplysninger
  • Strafbare forhold
  • Væsentlige sociale oplysninger
  • Andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold
  • Oplysninger om race/etnisk baggrund
  • Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Oplysning om seksuelle forhold