Typer af plejefamilier

Når du skifter job, følger din anciennitet med

“Almindelig” familiepleje

Langt de fleste børn i familiepleje kommer i såkaldt almindelige plejefamilier.

I daglig tale hedder familiepleje formidlet døgnpleje, fordi kommunen fungerer som det formidlende bindeled mellem barnet/ forældrene og plejefamilien.

Man kan blive plejefamilie på to måder. Man kan enten blive godkendt af Socialtilsynet som en generelt godkendt plejefamilie, der kan tage plejebørn både fra sin egen bopælskommune og fra andre kommuner. Eller man kan blive godkendt som en konkret godkendt plejefamilie, det vil sige, at man kun bliver godkendt til at tage et bestemt barn fra den kommune, der ønsker barnet anbragt (i enkelte tilfælde flere børn). I de tilfælde er det den anbringende kommune, der godkender familien.

Når et barn eller en ung kommer i familiepleje, har kommunen pligt til at opstille mål for den opgave, som plejefamilien påtager sig. Det er ikke et krav, at plejefamilien selv skal kunne påtage sig alle opgaverne – en familieplejeanbringelse kan være koblet med fx psykologbehandling, fysioterapi eller anden behandling. Kommunens mål med anbringelsen skal også indeholde en plan for, hvilke skoletilbud og fritidstilbud, barnet og den unge skal deltage i, og hvor længe familieplejeanbringelsen skønnes at vare. Herudover skal kommunen, inden barnet eller den unge kommer i plejefamilien, hjælpe denne med at finde en person i familien eller netværket, som kan fungere som barnets eller den unges støtteperson under anbringelsen.

Både de generelt godkendte og de konkret godkendte plejefamilier skal på kursus for at blive godkendt. For de generelt godkendte plejefamilier er det en del af godkendelsen at beslutte, hvor mange plejebørn eller aflastningsbørn familien kan og vil rumme. Som en tommelfingerregel hedder det, at der maksimalt kan være fire døgnplejebørn i en plejefamilie6.

Det er altid anbringende kommune, der betaler familieplejeren i form af vederlag, betaling for kost og logi og dækning af andre udgifter.

 

Kommunal familiepleje

Kommunale plejefamilier er en særlig kategori, der kom ind i lovgivningen med Barnets Reform 1. januar 2011. Begrebet kommunale plejefamilier er hverken i serviceloven eller i vejledningen helt præcist defineret. Men det er familier, der er godkendt til at have plejebørn med tungere problemer, end plejebørn normalt har. Det vil typisk være familier, der har haft plejebørn i lang tid og dermed har stor erfaring og som måske har en relevant uddannelse. Det vil ofte også være familier, hvor mindst den ene af plejeforældrene går hjemme, og nogle af disse familier vil også kunne fungere som akutplejefamilier, ligesom de skal have mere efteruddannelse, supervision og tilsyn end andre plejefamilier. I vejledningen åbnes op for, at de kommunale plejefamilier enten ansættes i kommunen eller tilknyttes via en kontrakt. Kommunale plejefamilier kan, i lighed med almindelige plejefamilier, være enten generelt eller konkret godkendte.

 

Andre typer familiepleje

Kommunerne udvider i disse år viften af familieplejekategorier. Fx taler kommunerne om akutplejefamilier (der ofte erstatter en første anbringelse på en døgninstitution), om projektplejefamilier (der tager sig af særligt behandlingskrævende børn eller fx er familieplejere for småbørn under udredning), om MTFC- træningsfamilier (MultiDimensional Treatment Fostercare), hvor anbringelsen kun varer op til et år, og om særlige plejefamilier, der har tilkendegivet, at de gerne vil adoptere et eventuelt plejebarn. Både opgavemæssigt og ansættelsesmæssigt kan de variere fra de øvrige kategorier af formidlet døgnpleje.

 

Netværkspleje

I nogle tilfælde vil det, i forbindelse med § 50-undersøgelsen og kommunens beslutning om en anbringelse, fremgå, at der i barnets netværk er en person eller en familie, der gerne vil og skønnes egnet til at have barnet boende. Når ordet “netværk” bruges, er det for at signalere, at det både kan være familiemedlemmer til barnet og fx fodboldtræneren, klubpædagogen eller klassekammeratens forældre.

For netværksplejefamilier gælder der særlige regler. For det første skal de godkendes af den kommune, som forældremyndighedsindehaveren bor i. For det andet bliver de kun godkendt til det konkrete barn (eller det søskendepar), som anbringelsen drejer sig om. Og for det tredje får de som udgangspunkt ikke betaling (vederlag) for at have barnet eller den unge boende. I stedet har netværksfamilien i særlige tilfælde mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste, og det er muligt at få dækket særlige udgifter, når barnet flytter ind (indkøb af en større bil, indretning af ekstra værelse mv.).

Herudover får netværksplejefamilien samme dækning for kost og logi som andre plejefamilier og samme støtte fra kommunen i form af tilsyn og supervision.

En netværksplejefamilie skal i lighed med andre plejefamilier gennemgå et kursus i forbindelse med sin godkendelse. Udgifter til kurset afholdes af den kommune, der har godkendt netværksplejefamilien.

 

Privat familiepleje

En privat plejetilladelse er en tilladelse til, at et barn eller en ung bor hos et familiemedlem eller en anden familie, uden at det offentlige på samme måde som ved formidlet døgnpleje, netværksanbringelser og aflastningsforanstaltninger fører løbende tilsyn med anbringelsen og har udgifter forbundet med opholdet.

Når et barn under 14 år har boet tre sammenhængende måneder hos andre end sine egne forældre, skal der søges tilladelse til opholdet hos den kommune, hvor barnet nu bor8. En sådan tilladelse gives, hvis kommunen skønner, at opholdet er til gavn for barnet eller den unge og efter, at kommunen har undersøgt familien.

Privat døgnpleje er ikke en anbringelse i lovens forstand men beror alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private plejefamilie.

 

Aflastning

Der er en række forskellige årsager til, at en kommune beslutter, at et barn eller en ung skal i aflastning. For familieplejere er der to årsager, der er relevante:

Den ene er, at kommunen i forbindelse med en § 50-undersøgelse kan beslutte, at barnet/den unge ikke skal anbringes udenfor hjemmet, men i stedet skal i aflastning. Det kan være børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn og unge med sociale vanskeligheder.

Den anden er, at et barn/en ung, der allerede er anbragt i en plejefamilie, som noget ekstra skal have tilknyttet aflastning.

I begge tilfælde vil aflastningen ofte ske i en aflastningsfamilie, men den kan også finde sted i for eksempel en netværksplejefamilie, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted9. Der kan være forskellige formål med aflastningen. Et formål kan være, at barnets familie trænger til et pusterum, og barnet måske samtidig har behov for de oplevelser, en aflastningsfamilie kan tilbyde. Et andet formål kan være, at barnets egen familie ikke kan yde den behandling eller den optræning, som en professionel aflastningsfamilie kan yde. I de tilfælde, hvor barnet allerede er i familiepleje, kan aflastningen tilbydes for at give både plejefamilien inklusive egne børn og måske også plejebarnet et afbræk i hverdagen.

I alle tilfælde skal et aflastningsforhold være af kortere varighed – typisk 1-2 dage ad gangen, typisk weekender og ferier – men i en række tilfælde også efter aftale på hverdage.

For at blive aflastningsfamilie skal man godkendes som plejefamilie, herunder på grundkursus, og man modtager løbende tilsyn, når man har et barn i aflastning10. Til gengæld har en aflastningsfamilie ikke samme ret til og pligt til at modtage efteruddannelse og supervision som døgnplejefamilier.

 

Forstærkede plejefamilier

Forstærkede plejefamilier er flere Kommunes bud på en familieplejetype, som kan rumme børn og unge med større vanskeligheder end ordinære plejefamilier.

Målgruppen er særligt udfordrede børn og unge

Målgruppen for den nye familieplejetype er eksempelvis spæd- og småbørn med medfødte alkoholskader eller stærkt omsorgssvigtede børn og unge. Det vil sige børn og unge, som tidligere blev anbragt på døgninstitution, fordi deres problematikker blev antaget at være for svære at håndtere for en plejefamilie.
Forstærkede plejefamilier vil få ekstra støtte og supervision
Kommunerne vil yde særlig tæt støtte til de forstærkede plejefamilier først og fremmest i form af meget hyppige konsulentbesøg, men også ekstra efteruddannelse, øget adgang til supervision, barnepigeordning, netværksgrupper mv.