Værd at læse for børn

"Historien om Sissel Stær" - Svein Fyrstenberg Ryssedal - Forlaget Ørnen

Billedbog. Stæreungen Sissels mor er for træt til at sørge for mad og beskyttelse mod de farer, der lurer på en fugleunge. Heldigvis har en anden stærefamilie overskud til at tage Sissel under sine vinger.

"Glem ikke håbet" - Guni Martin - Forlaget Ørnen

Bedste fortæller Søren en historie. To ræve får unger sammen. Moderen bliver alvorligt syg. Faderen løber efter hjælp, så hun kan blive opereret. Ungerne er kede af det. Men hun bliver rask igen.

"Det er ok at være ked af det" - Guni Martin - Forlaget Ørnen

Det hjælper at få sin sorg og vrede ud. Her i 3 små fortællinger: "Da jeg var en lille pige", "Kasper Kanin og solsikken" og "Historien om brokketræet".

"Marvi Myrebjørn fatter håb" - Donna O'Toole

Marvi Myrebjørn mister sin mor og sin bror. Fortabt af sorg lukker han sig fuldstændig inde i sig selv. Heldigvis har han en god ven i Kalle Kanin, der hjælper ham gennem sorgen.

"Karl og Emmas mor er rundtosset"

Susanna Gerstorff Thidemann, S.U.S. (socialt udviklingscenter)

Karl og Emmas mor er blevet rundtosset: om at have en mor med en psykisk sygdom.

"Glasbørn" - Stine Lillholt

Cindie er én af samfundets små voksne, indtil hun ender hos en velmenende plejefamilie. Det varer længe og er svært for hende at tro, at de vil hendes bedste.

"Perlestøv" - Stine Lillholt

Cindie er faldet til hos sin plejefamilie og kloge plejemor, og lærer at også andre tror på, at hendes liv hos moderen har haft sine lykkelige dage.

"Ønskeblod" - Stine Lillholt

Plejebarnet Cindie er lige fyldt 12 år og skriver dagbog om sine tanker og følelser. Hun skriver om at føle sig udenfor, i sin plejefamilie, selvom hun brændende ønsker sig at være indenfor.

"Spejlvendt" - Stine Lillholt

Plejefamiliens datter er blevet 17 år, og fra et udvekslingsophold i Australien skriver hun breve til en veninde om, hvordan det har været at vokse op med en plejesøster.

"Lille Frø" - Jakob Martin Strid

Dette er historien om Lille Frø, som faldt ned fra stjernerne og lavede en masse ulykker. Det er historien om, hvordan han stak af hjemmefra og rejste over de øde sletter. Det er også historien om, hvordan han trillede ned ad bjerget og landede i den kolde sne. Og det er historien om, hvem der fandt ham, og hvordan det hele alligevel endte godt.

"En pose blandet slik - fortællinger om livet som plejebarn" - Hanne Warming

En børne- og ungeudgave af bogen "Har andre plejebørn det som mig?" Læs den eventuelt sammen med en voksen. For børn og unge mellem 10-18 år.

 

"Thomas og Peter kommer i plejefamilie" - Inger Thormann og Richardt Branderup
Thomas og hans lillebror Peter har i nogen tid boet på et børnehjem. Snart skal de flytte til en plejefamilie.

 

"Goddag plejefamilie - Oskar kommer i familiepleje" - Ina Søgaard Grønhøj

Oskar skal ikke længere bo hjemme hos mor.
Han skal bo i plejefamilie hos plejemor, plejefar, Nina og Dottie PrutteMarie.
En herlig og sjov historie med farverige illustrationer om Oskar, der både oplever grin, glæde og nysgerrighed, men også savn, sorg og vrede i forbindelse med sin
anbringelse hos plejefamilien.
Fortællingen indeholder forskellige pædagogiske værktøjer, som kan anvendes
i arbejdet med plejebørn

 

Der findes mange flere....