Temadag omkring autisme og ADHD Næstved
Tidspunkt: 13 juni, 2018 09:30
Sted: Menighedsrådssalen Sct. Jørgens kirke Parkvej 101, 4700 Næstved
Arrangør: PLF og Netværksgruppen Næstved

Temadag for Plejefamilier om autisme og ADHD

Kom og tilbring en dag sammen med Anne Skov Jensen og bliv klogere på autisme og ADHD.

Anne vil med udgangspunkt i sit eget liv fortælle, hvordan autisme og ADHD opleves - set indefra, både styrkerne og udfordringerne.
Anne tager udgangspunkt i de grundlæggende kerneområder indenfor både autisme og ADHD og vil også komme ind på de psykiatriske følgetilstand, der ofte følger i kølvandet af disse diagnoser. 

Rigtig mange med autisme oplever at have et anderledes sanseapparat, der kan være meget hæmmende i hverdagen.  Anne vil fortælle om de forskellige sanser og komme med eksempler på kompenserende strategier. 
Derudover vil kun komme ind på stress, sårbarhed, krav og forventninger, overvældelse og nedsmeltninger, ikke mindst hvordan man med forskellige strategier kan gøre hverdagen lidt nemmere.
Anne blev først som voksen diagnosticeret med Aspergers Syndrom og ADHD, uddannet jurist og har bl.a. tidligere arbejdet som anklager, politifuldmægtig, jurist i Statsforvaltningen og før det som politiassistent og fitnessinstruktør. 
Hun står blandt andet bag Overlevelsesguiden og er stifter og formand for foreningen A-Team. Hun medvirker desuden i DR’s programmer “De skjulte talenter”.
Sted: menighedsrådssalen Sct. Jørgens kirke Parkvej 101, 4700 Næstved
Hvem kan deltage: Medlemmer af PLF
Hvornår: 13. juni fra kl. 9.30-15.30
Pris: Medlemmer kr. 100 der betaes ved tilmelding