Høringssvar til Guldborgsund Kommune

Høringssvar i forbindelse med udarbejdelse af ny vederlagsmodel i Guldborgsund kommune 

Det er med stor interesse, at Plejefamiliernes Landsforening, PLF, har fået mulighed for at deltage i den løbende dialog med Guldborgsund kommune omkring udarbejdelsen af en ny vederlagsmodel for kommunen. Hoslagt fremsendes høringssvar baseret på fremsendt materiale 19. april samt dialogmøde den 25 april.

Opsummering

I nedenstående opsummering er de gode og dårlige punkter listet. I selve høringssvaret vil man kunne læse argumentationen for nedenstående.

Vederlagsmodellen bringer flere gode ideer:

-Længere opsigelsesvarsel
-Lovning om skarpe og præcise handleplaner
-Sikre børnefaglige undersøgelser
-Tydelige vederlagstrin
- Større fleksibilitet og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

Desværre er der stadig en del mangler og forbedringer:

-Mangel af visitations team som beskriver belastningsgraden på det enkelte barn
-Mangel på tydelig forskel mellem niveau 3 og 4
-Ingen feriepenge eller ingen løn under arbejde – problemstillingen er ikke løst
-Generelt har man brugt termen udgiftsneutral, dette har PLF svært ved at se er realiteten
-Opsigelsen burde følge funktionærloven
-Et efterskoleforløb bør prissættes anderledes
-Efterværn er ikke godt nok beskrevet og vurderet helt forkert

Vi kan forstå, at Guldborgsund kommune har benyttet Deloittes nye undersøgelse: ”Vederlag på Familieplejeområdet – Guide til god praksis for vederlag” udarbejdet for Socialministeriet januar 2017. Det skal understreges, at brugen af god praksis er en positiv rettesnor for et ligeværdigt samarbejde mellem plejefamilier og anbringende kommuner. Denne gode praksis indbefatter en meget tydeligere anbringelsespolitik, samt en meget tydelig og præcis beskrivelse af den enkelte anbringelse.   

 

I følgebrevet til PLF og antagelig også til lokalpolitikerne i Guldborgsund, skrives følgende:

ØKONOMI:
Foreløbige beregninger viser, at den nye model er udgiftsneutralt, og udgifterne til plejevederlag i plejefamilier kan afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme.

Det er meget vigtigt for PLF at understrege, at hvis den nye model er udgiftsneutral, bør omkostningen til plejefamiliers vederlag ikke reduceres.
Netop ovenstående problemstilling har PLF svært ved at tro på. Grunden er at den nye model, som beskrevet har nogle indbyggede faktorer som umiddelbart understøtter en langt billigere omkostning (nedskæring af vederlag). Vi vender tilbage med vores bekymring under gennemgang af vederlags niveauer samt efterværns politik.

GENERELT:

PLF finder den udarbejdede vederlagsmodel rimelig og velbearbejdet på en lang række felter.

Vi vil særlig fremhæve omdrejningspunktet for vederlags placering, samt det fremtidige samarbejde, der beskrives således

En skarp og præcis handleplan vil i sidste ende også føre til en bedre statusskrivelse, som er udgangspunktet for at plejefamilien er indplaceret på det korrekte aflønningsniveau. Ved anbringelsens begyndelse er det derfor en forudsætning, at handleplanen og kontrakten bliver gennemgået sammen med plejefamilien. Konkrete mål, opgavens omfang og retningslinjer for kost og logi, ferier, aflastning, kurser og supervision, evt. krav til forældresamarbejde med mere, skal være gjort klart for plejeforældrene ved opgavens start, så ingen er i tvivl om præmisserne for anbringelsen.

Handleplan

Hvis overstående praksis følges vil det i nye opgaver samt eksisterende opgaver hjælpe til en fælles forståelse af opgavens omfang og kommunens forventninger i anbringelsen. Det er vigtigt at understrege, at opgavens kompleksitet samt den forventede længde af anbringelsen indskrives i kontrakten, således af den enkelte familie har mulighed for at vurdere de følelsesmæssige og familiære omkostninger som en sådan opgave vil involvere.

Det bekymrer PLF, at Guldborgsund kommune ikke har beskrevet selve processen for en skarp og præcis handleplan/kontrakt. Har kommunen tænkt et specifikt team (personer? Kompetencer?) som skal visitere de enkelte opgaver, eller vil det hænge på den enkelte socialrådgiver, med dertil hørende mangler og forskelligheder mellem de enkelte kontrakter?

PLF ser frem til en uddybelse af problemstillingen.

Opsigelse samt barnets tarv

Ideen om en længere opsigelsesperiode er en nytænkning, som vil skabe en bedre ramme for den enkelte plejefamilie. At man kan optjene op til 3 måneders opsigelse ved en kontrakt er en god ide. Dog skal det tydeliggøres, at opsigelsen skal følge samarbejdet med kommunen i et kontinuert forhold, ikke knyttet til den enkelte kontrakt som jo kan laves om med 2 års mellemrum, samt ved hjemsendelse eller ændring til andet anbragt barn fra samme kommune.

PLF vil dog gerne anbefale et endnu mere radikalt forslag. Hvorfor ikke følge funktionærlovens regler omkring opsigelse? Op til 5 måneders opsigelse, vil ikke stille kommunen væsentlig dårligere rent økonomisk. Argumentet er at sikre barnets tarv, gennem en mere værdig proces ved hjemgivelse, eller anbringelse i eget værelse eller andre løsninger som involverer en flytning af barnet fra barnets primære omsorgspersoner. Ved en flytning har forvaltningen normalt gennemtænkt dette i en længere periode og man vil derfor kunne flytte barnet den unge og undersøge om flytningen er til det bedste for barnet, hvis ikke vil barnet kunne flyttes tilbage til de oprindelige omsorgspersoner uden risiko for, at plejefamilien har fået nye opgaver i mellemtiden. Med andre ord vil en forlængelse af opsigelsen kunne sikre barnet under eventuelle flytninger på indsatsstigen.

Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet

Muligheden for en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet er en god tanke og er noget PLF varmt understøtter. Ikke bare er det en god ting at skabe så normale rammer om et anbragt barn, herunder en mulighed for spejling i en familie med et almindeligt arbejde. Dog skal det understreges, at mange børn som anbringes i dag har så store belastningsgrader, at det typisk kræver fuldtid. Dog vil muligheden for at dele eller bytte kontraktnavnet ud mellem plejemor og plejefar skabe nogle tydelige fordele, særlig i kommuner som ikke har et meget differentieret arbejdsmarked. Med mulighed for at kunne varetage et halvdagsarbejde vil familiens økonomi også kunne forbedres.

I oplægget til vederlagsmodellen skrives:

”Praksis for vederlag er at de fastsættes på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, handleplan og eksisterende viden om barnet og familien. Der skal svares skat af beløbet og man optjener desuden feriepenge og indbetaler til ATP, men man skal selv foretage indbetalinger til pension.”

Arbejde under ferie

Det er i PLF’s perspektiv ikke korrekt, at Guldborgsund skriver, at de udbetaler feriepenge, da plejefamilier ikke afholder ferie, men arbejder i ferien og ofte langt hårdere end hverdagen, da eventuelle daginstitutioner ikke benyttes. Der udbetales således ikke løn under arbejde eller der udbetales feriepenge på trods af, at plejefamilien arbejder. Dette livsvilkår, er PLF godt klar over ikke kan ændres. Men vi mener, at man bør kunne allokere 1 vederlag der svarer til typisk 14% af lønnen til en pensionsordning, samt et halvt vederlag som kompensation for arbejde under ferie. Dette kan sagtens arrangeres udgiftsneutralt. (gennemsnitlig vederlag 6,5 – ny model 5 vederlag 1 vederlag som pension samt 0,5 vederlag til feriekompensation). Ved denne model vil kommunen kunne levere et stærkt alternativ til andre kommuner i forhold til fremtidig rekruttering og fastholdelse af de nuværende plejefamilier.

Vederlagsansættelse

I den nye vederlagsmodel har man reduceret antal niveauer til reelt 4 niveauer og et ekstra som vi kalder (Den Kommunale plejefamilie).  Ved at reducere antallet af niveauer fra 7 til 4 har man ikke gjort det mere overskueligt, men langt mere problematisk at placere den enkelte plejefamilie på det niveau som de var før den nye model. Hvis gennemsnittet er 6,5 blandt plejefamilier vil det nye gennemsnit blive 5,5. Dette betyder, at alle plejefamilier vil falde et vederlag i gennemsnit. Det betyder, at den nye vederlagsmodel ikke bliver dyrere for Guldborgsund, men 560.520 kr. billigere. Dermed er modellen ikke udgiftsneutral som lovet.

Desuden er der problemer med definitionen af niveau 3 og 4.
 - Under niveau 3 står: Én eller få af de alvorligere belastningsindikatorer
 - Under niveau 4 står: Få eller flere alvorlige belastningsindikatorer

Det betyder, at få belastningsindikatorer både kan give 5,5 vederlag og 7 vederlag, altså en forskel på 6228 kr. om måneden eller 74736 kr. om året, hvilket er meget og noget som vil skabe mistillid mellem plejefamilier og kommune. Der bør og skal være klarhed mellem definitionen af belastningsindikatorer og disse skal være tydelige i handleplan eller børnefaglig undersøgelse og skal dermed sikre, at plejefamilier ikke ”bare” kan flyttes i vederlag på baggrund af subjektive antagelser hos en tilfældig socialrådgiver. Det skal være det visiterende team som skal være ansvarlig for vederlagsansættelse ikke den enkelte socialrådgiver.

Efterskole

Det er PLF’s erfaring, at rigtig mange plejebørn ikke fuldføre deres efterskoleforløb, men bliver hjemsendt eller selv stikker af fra skolen. Disse sammenbrud i skoleforløbet, sker ofte i de første 3 måneder, derfor vil det være PLF’s anbefaling, at man fastholder den oprindelige vederlagsansættelse de første 3 måneder. På den måde reduceres en masse økonomiske diskussioner mellem plejefamilie og kommune. Desuden er det meget vigtigt at understrege, at plejefamilien stadig skal være en fast del af samarbejdet mellem efterskole og kommune. De skal således involveres i statusrapporter og al anden kommunikation omkring barnets forhold.

Efterværn

I vederlagsmodellen står: ” I efterværnet er der krav om, at den unge har et væsentligt udviklingspotentiale, ligesom en tydelig progression i udviklingen hen i mod den selvstændige voksentilværelse er hovedformålet med støtten. Der er stort fokus på tilknytning til uddannelse/arbejde, selvstændighed og botræningsmæssige færdigheder, som skal biddrage til, at den unge på sigt kan bo i egen bolig.
Til unge der får bevilget efterværn er der en forventning om, at deres støttebehov ikke vil være større, end at dette overvejende vil kunne dækkes med den støtte der forventes inden for aflønningsniveau 1.”

PLF mener, at efterværn ikke er særlig udførligt beskrevet i modellen. PLF mener desuden, at ovenstående antagelse, at efterværn bør kunne ”klares” for 1 vederlag er fuldkommen urealistisk. Det er ikke ”bare” helt almindelige teenagere vi har at gøre med, men med anbragte unge som har mange udfordringer – ellers var de ikke blevet anbragt i første omgang.

Det er vores erfaring, at unge på efterværn kræver mindst lige så meget arbejde som anbragte børn. Der er et meget stort antal unge som oplever sammenbrud ikke bare én gang men 4-5 gange ved forskellige uddannelsesforløb. Det er helt urealistisk at mene en kommune vil kunne klare al den tvivl, usikkerhed, angst og måske depressioner som ofte følger med når en anbragt ung skal forsøge at klare en ungdomsuddannelse. Det er lige præcis på hjemmefronten, hvor den unge føler sig på sikker grund, at alle problemerne og diskussionerne opstår. Her mener kommunen, at det er en let og uproblematisk periode i den anbragtes liv. Denne antagelse er ikke korrekt.

Desuden er argumentet om udgiftsneutralt set-up jo ikke reelt. Der er i dag anbragt 15 unge på efterværn med et gennemsnitligt vederlag på 5,6 dette giver en omkostning på 348768 kr. Med den nye model bliver omkostningen på 124560 kr. Her er der altså også tale om besparelse på 224208 kr. igen er der ikke tale om udgiftsneutralitet. Konsekvensen bliver mistillid, hvilket altid vil gøre samarbejdet svært.

PLF ser frem til at følge det videre forløb i udviklingen af en ny og forbedret vederlagsmodel. Vi står gerne til rådighed for løbende dialog.

 

På vegne af PLF

Thomas Vorre-Grøntved, formand

17. maj 2017