Socialområdet kræver langsigtet investeringsstrategi

Da det efter forårets folketingsvalg stod klart, at Danmark ville få en Venstre-ledet regering, fløj mine tanker mod den jyske hede og Herning Kommune.

Årsag? I Herning har Venstre-borgmesteren Lars Krarup og resten af byrådet igennem de seneste år arbejdet med en social investeringsstrategi, som i den grad bør inspirere partifællerne på Borgen.

Som et led i en langsigtet investeringsstrategi har Herning Kommune sænket det antal sager, den enkelte socialrådgiver i kommunens børn, unge og familie-afdeling sidder med. Formålet er at styrke den forebyggende indsats og skabe tættere netværk mellem socialrådgivere og det enkelte barn og familie.

Det har styrket relationen til og indsatsen for udsatte familier, og for nylig meldte Herning Kommune ud, at investeringsstrategien har medført lavere udgifter.

En styrkelse af de sociale indsatser er afgørende for at sikre de bedst mulige liv for udsatte borgere, og som eksemplet fra Herning Kommune viser, er det også godt købmandskab.

Både menneskelige og økonomiske gevinster
Erfaringerne fra Herning understøttes i øvrigt af en række forskningsresultater:

I 2010 viste en undersøgelse fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, at der er en samfundsøkonomisk gevinst, hvis tidlige sociale indsatser for udsatte børn medfører, at bare ét ud af fem børn får et ”almindeligt liv”.

Siden da har blandt andet analyser fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, slået fast, at samfundet i løbet af seks år kan spare godt 700.000 kroner for hver udsat ledig, som kommer i job i bare tre måneder, samt at behandling af stofmisbrugere kan medføre samfundsmæssige gevinster på op til 26 gange den oprindelige udgift.

Dertil kommer, at investeringerne samtidig styrker arbejdsmiljøet og indsatsmulighederne for socialrådgivere og andre kommunalt ansatte fagfolk.

En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening viser, at socialrådgiverne i kommuner, som har investeret på det sociale område, føler større arbejdsglæde, har fået bedre mulighed for at udnytte deres faglighed og tænke langsigtet i de enkelte sager samt bedre koordinering med kolleger og samarbejdspartnere. Alt sammen ting, som styrker sagsbehandlingen og medfører både menneskelige og økonomiske gevinster.

Kommunernes Landsforening har da også for længst fået øjnene op for behovet for at styrke den sociale forebyggelsesindsats. Med mantraet ”Investér før det sker” har KL igennem flere år sat fokus på, at langsigtede sociale investeringer gavner både i gadebilledet og på bundlinjen.

Ikke økonomi før mennesker
Beslutningen om at investere i at styrke indsatsen for udsatte borgere burde altså ligge lige til byrøddernes højreben. Alligevel er der stadig langt mellem de kommuner, som prioriterer de langsigtede, strategiske investeringer på det sociale område.

Og det kan jeg godt forstå. For kommunernes vej mod sociale investeringer som i Herning Kommune er i den grad belagt med politiske forhindringer. Og det er her, jeg håber, den ny regering vil træde til.

Eksempelvis kan man med fordel tage et kig på den såkaldte budgetlov, som straffer kommuner, hvis de overskrider deres budgetter. Loven har gennem de seneste fire år ført til et kommunalt underforbrug på i alt 18 milliarder kroner – godt to procent af budgetterede serviceudgifter. Dertil kommer det omprioriteringsbidrag, kommunerne blev pålagt i juli 2015, som vil medføre yderligere besparelser på velfærden.

Dertil kommer en anden væsentlig udfordring: Mens kommunerne står alene med udgifterne til de sociale investeringer, ender en stor del af de besparelser, investeringerne kan medføre på lang sigt, uden for kommunernes kasser.

Eksempelvis er det staten, som scorer den økonomiske gevinst, når behovet for sundhedsydelser eller udgifterne til kriminalitetsbekæmpelse falder som følge af bedre livskvalitet hos borgerne.

Det tvinger kommunerne til at sætte økonomi før mennesker, og det er en skam. For det har en enorm både menneskelig og økonomisk pris. Og den pris stiger for hvert år, vi sparer på den sociale forebyggelse.

Opfordring til regeringen
Derfor er min opfordring til regeringen:

- Arbejd for at bremse det kommunale underforbrug

- Skab en mere fleksibel budgetlov

- Etablér en model, der tager højde for at fremme investeringer i det sociale arbejde både over flere budgetår og mellem forvaltninger.

- Styrk kommunernes incitament og økonomiske mulighed for at følge Hernings eksempel og investere langsigtet på det sociale område.

Disse tiltag vil sikre, at udsatte borgere får den støtte, der er behov for, og styrke socialrådgivere og andre fagfolks mulighed for at udføre det relationsarbejde, der er afgørende for en effektiv social indsats.

Hvis ikke de menneskelige argumenter kan overbevise regeringen, bør de økonomiske argumenter i den grad kunne gøre det.

Af Af Majbrit Berlau Formand for Dansk Socialrådgiverforening

27. august 2015