Læs PLF´s formand svare LA

LA's Merete Riisager foreslår at bruge nogle af de penge som plejefamilier får i vederlag til at opgradere deres mangelfulde viden via kurser og uddannelse.

En typisk plejefamilie får 5 vederlag for at have et barn boende, hvilket er så lidt, at det rent faktisk ikke giver ret til dagpenge, hvis kommunen vælger at hjemsende barnet eller finder et billigere ophold til det anbragte barn. Man skal have minimum 7 vederlag for at kunne oppebære retten til dagpenge.

Langt de fleste plejefamilier har en uddannelsesbaggrund inden for de pædagogiske fag. Den manglende uddannelse er efterhånden en myte.

Merete Riisager siger: "I dag får man meget økonomisk støtte som plejefamilie . Støtteordningerne i sig selv må aldrig blive afgørende for, om en plejefamilie tager et barn." Vi i Plejefamiliernes Landsforening kan ikke genkende, at plejefamilier får meget støtte. I øjeblikket nedsætter kommuner plejefamiliers økonomiske vederlag som led i besparelser, da vores kontrakter ikke har nogen juridisk holdbarhed.
Problemstillingen er så meget mere kompleks end set fra LA's forsimplede perspektiv. Inge Bryderup peger på, at plejefamilier i dag ikke er godt nok uddannede til at tage sig af de svært udsatte plejebørn. Det har aldrig været ideen at almindelige familier med egne børn skal tage sig af "Svært Udsatte Børn". Svært udsatte børn er så skadede, at de med meget stor risiko vil skabe et sammenbrud i plejefamilien. Det er rigtig synd for familien og ikke mindst det anbragte barn som ikke har fortjent, at de primære omsorgspersoner forsvinder efter måske et år.
Hvis LA udtalte sig på baggrund af viden, ville de forstå, at svært skadede børn typisk kommer på døgninstitution. Hvis de ikke gør, kommer de det efter 4-5 sammenbrud i plejefamilier.
Det er ikke plejefamiliernes skyld - grundet manglende viden, men kommunerne som i deres spareplaner - gerne vil minimere omkostningerne til døgninstitutioner. Flytter du et barn fra institution til plejefamilie sparer du let 8-900.000 kr.
Det er tydeligt, at Merete Riisager tænker, at det er plejefamilierne som ikke har kompetencer og som derfor skal betale deres egne uddannelser.
Vi plejefamilier er vederlagslønnede, har ingen pension og ingen ferie, vi arbejder alle årets dage med de børn som vi i sidste ende knytter os til. Måske man kunne vende problemstillingen om og skære på LA's vederlag i Folketinget - grundet manglende viden og give dem kompensation som uddannelse?
Den sidste svada omkring tvangsadoptioner, med henvisning til forskningsresultater fra USA er igen kendetegnet ved total mangel på viden indenfor området. Kulturforskellen mellem Europa - Norden og USA er lige så stor som at sammenligne med en Zulu stamme. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i vores egen kultur og vores nabolandes? Tvangsadoptioner er et stort indgreb. En socialrådgiver vælger at fjerne barnet fra forældrene, en beslutning man tager for et lille barn som ikke har nogen ret over sit eget liv. Alle kender serien Sporløs, og ved hvor meget en biologisk familie fylder i et menneske som ikke har sin mor eller far. Samtidig er der ikke nogle som italesætter den usmagelige måde man er begyndt at håndtere disse adoptioner på. Man laver en kontrakt med en plejefamilie om at have et spædbarn, eller lille barn i pleje barndommen ud, denne kontrakt underskrives af den anbringende kommune. Efter ca. 2 år kommer samme kommune tilbage, fordi de ved at plejefamilien har lavet en følelsesmæssig adoption af barnet (der er tilknytning både fra barn til voksen og omvendt).

Nu truer kommunen så familien med, at de skal adoptere barnet ellers finder de nogle andre til barnet. Plejefamilien står i et frygteligt dilemma, de ved de biologiske forældre elsker det barn de har i pleje, og de har en økonomi som er baseret på en underskrevet kontrakt med kommunen og de vil samtidig ikke miste deres lille søde barn som de er blevet stærkt knyttet til.

De har aldrig ønsket en adoption, de er professionelle i deres relation til plejefaget, og har skabt god relation til biologiske forældre. Det er det eneste eksempel på, at en ansat gør sit job rigtig godt, og så kommer arbejdsgiveren og tvinger den ansatte til at gøre arbejdet gratis. Vi er ikke imod tvangsbortadoption, men der skal være rene linjer. Kommunen skal have dette i handleplanen fra starten, så en familie kan sige ja eller nej til en adoption. Der er mange barnløse familier i Danmark som ville være glade for en sådan løsning. Desværre er mange af de anbragte børn, jo netop anbragt af en grund, da de biologiske forældre enten er dårligt begavet, misbrugere eller psykisk syge.

Af den grund vil mange af disse børn jo have meget med sig i rygsækken, men det vil nok ikke hindre mange barnløse familier i at sige ja alligevel. Jeg mener bare ikke, det er noget som skal ske som en dobbelt tvang, både over for de biologiske forældre og plejefamilien som har indgået en aftale som den anbringende kommune bare løber fra. Det er ikke ret og rimeligt i et land som Danmark, der er gennemreguleret på alle andre områder.

Af PLF

31. oktober 2016