Kommuner svigter 4 ud af 10 anbragte børn

Ny undersøgelse: Kommuner svigter 4 ud af 10 anbragte børn

Samarbejde mellem kommuner og opholdssteder halter, viser ny undersøgelse fra LOS.

Der er stadig meget god plads til forbedring. Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse foretaget blandt de private sociale tilbud af deres erfaringer med kommunernes visitation og handleplaner for sårbare børn og unge på det specialiserede socialområde.
Det handler om:
  • en utilstrækkelig indsats, inden en kommune anbringer et barn eller ungt menneske uden for hjemmet
  • at for mange børn og unge ikke har fået udarbejdet den lovpligtige handleplan, inden anbringelsen sker
  • at fagprofessionelle ved anbringelsesstederne ikke inddrages i stort nok omfang i udarbejdelsen af handle- og udviklingsplaner for barnet eller den unge.
”Det er desværre stadig stærkt bekymrende og leder tankerne i retning af offentligt, professionelt omsorgssvigt af de børn og unge, vi taler om her. Det er nemlig børn og unge, som har det virkelig, virkelig svært og er udfordret på deres liv og opvækst,” siger direktør i LOS Michael Graatang.
Plads til forbedring – Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen af de private sociale tilbuds erfaringer med kommunernes visitation af og handleplaner for børn og unge er en opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2015. Det er bl.a. på baggrund af den sammenligning, at LOS konkluderer, at der fortsat er et stort potentiale for forbedring. 
Over halvdelen af besvarelserne (54 %) indikerer, at der fortsat visiteres til deres opholdssted efter, at kommunerne har forsøgt sig med en anden, men utilstrækkelig indsats over for barnet eller den unge. Dog er der et mindre fald blandt de besvarelser, som i 2017 rapporterer, at kommunen ’sjældent’ eller ’aldrig’ har foranstaltet en utilstrækkelig indsats forinden – set i forhold til 2015. Se diagram 1.
Undersøgelsen peger desuden på, at alt for mange gange har kommunerne ikke udarbejdet den lovpligtige handleplan, før de anbringer barnet eller den unge uden for hjemmet. Det sker for eksempel ’hyppigt’ ifølge ca. 40 % af besvarelserne. Og når vi tager svarkategorierne ’jævnligt’ og ’altid’ med, tenderer resultatet at være ca. 70 % af besvarelserne, hvor handleplanen endnu ikke er udarbejdet. Det svarer stort set til resultatet i 2015. Se diagram 2.
Til gengæld ser det ud til, at kommunerne i et lidt større omfang i 2017 inddrager opholdsstedet i udarbejdelsen af handleplanen for barnet eller den unge. Dog sker det ’sjældent’ eller ’aldrig’ ifølge knap 30 % af besvarelserne. Se diagram 3.
Et mønster på det specialiserede socialområde
Det billede, som LOS-undersøgelsen tegner, er ikke enestående, men er endnu en brik i det mønster, som tegner sig på det specialiserede socialområde. Der er fra flere instanser rejst kraftig kritik af kommunernes sagsbehandling, som i længere tid har vist sig at have mange huller.
Københavns Kommunes Borgerrådgiver kom i maj 2017 med en rapport på baggrund af en stikprøvekontrol af 77 af kommunens børnesager. Den viste, at der var fejl i alle 77 sager. Da konkluderede borgerrådgiveren Johan Busse over for DR: ”Det er ikke formaliteter. Det er seriøse regler – alvorlige regler, der har stor betydning for sagerne og stor betydning for kommunens muligheder for overhoved at hjælpe. Og det har stor betydning – selvfølgelig – for borgerne; børnene og deres forældre.”
Folketingets Ombudsmand, som har et særligt børnekontor, har rejst tilsvarende kritik i beretningen for 2016. I en af sagerne om handleplaner havde en 10-årig dreng været anbragt uden for hjemmet, siden han var et år, først hos en plejefamilie og efterfølgende på institution. Kommunen havde i alle disse år ikke udarbejdet en handleplan for drengen. Andre af børnekontorets sager omhandler, at kommunerne forsømmer at revidere handleplanerne eller ikke udleverer de relevante dele til anbringelsesstedet. 

 

15. august 2017

Kilde: LOS