Danske bosteder sælges til udlandet: Fagfolk og politikere advarer

Danske bosteder sælges til udlandet: Fagfolk og politikere advarer

Koncernen Olivia er gået ind på det danske marked og har bl.a. opkøbt opholdssted i Holbæk for et millionbeløb.

- Er vi nu på vej til at gøre udsatte børns liv til en forretning her i Danmark, spørger formanden for Socialpædagogerne i Danmark Benny Andersen.

Det sker på baggrund af, at en række private behandlings- og opholdssteder i Holbæk Kommune under navnet Søbæk, er blevet solgt for et stort millionbeløb til en nordisk koncern. Det skriver DR Sjælland.

Og Benny Andersen er ikke alene om kritikken.

I Foreningen af Døgn og Dagtilbud i Danmark, FADD, mener formand Søren Skjødt, at velfærdssamfundet sættes på spil, når der kommer store udenlandske aktører udefra, som ikke er en del af det danske velfærdssamfund.

- Deres grundlæggende opdrag er at skabe øget afkast til deres aktionærer, og derfor kræver de en særlig form for opmærksomhed, siger han til DR Sjælland.

Der er tale om Søbæk Skolerne i Jyderup i Holbæk Kommune. En af landet største virksomheder af sin art - med omkring 220 børn og 160 ansatte. En virksomhed, der indeholder en vifte at behandlingstilbud til børn og unge med socialpædagogiske behov. Aktiviteter som en række af landets kommuner benytter sig af.

Tidligere indehaver Erik Filthuth fra Holbæk fortæller, at han har solgt sit livsværk grundet et naturligt generationsskifte. At valget er faldet på den nordiske koncern skyldes, at de har samarbejdet de senere år, og at Olivia har forstand på at arbejde med børn og unge:

- Det har været vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, der kan løfte opgaven – og som har de samme grundværdier og kompetencer som os, forklarer Erik Filthuth til DR Sjælland.

Kritikken afvises også af Jan Wilken, der er administrerende direktør i Olivia Danmark, den danske afdeling af den nordiske koncern, Team Olivia. Han mener ikke, at der er grund til bekymring, for tilsynet fungerer også for dem, siger han:

Se mere på denoffentlige.dk

Af denoffentlige.dk

12. september 2017