Pressemeddelelse vedr. tvangsadoption
Tidspunkt: 13 maj, 2015 00:00
Arrangør: Cand. psych. Benedicte Schilling

Pressemeddelelse


vedrørende præcedens afgørelse i Østre Landsret fredag 10 april 2015 om tvangsadoption af 8-årig pige anbragt frivilligt (med biologisk mors samtykke) i familiepleje


 


Der er nu faldet dom i den sag, som fremover vil danne præcedens for brug af den tvangsadoptionslov, der i de kommende uger forventes vedtaget af Folketinget.


 


Sagen her er gennem de sidste 4 år behandlet i ankesystemet i forhold til den nuværende lovgivning, som har strengere kriterier, som skal opfyldes, end den nye lov vil få. Den nye lov vil lempe mulighederne for gennemførsel af tvangsadoptioner. Sagen har været fulgt i Pressen. Se bl.a. nedenstående indslag i TV 2 News:


 


http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-22-kommune-vil-tvangs-bortadoptere-michelles-datter-0


 


Og af Berlingske Tidende for et par uger siden med en hel uges dækning om temaet: http://www.politiko.dk/nyheder/flere-boern-skal-bortadopteres-ved-tvang



  • nsket om den nye lovs lempelser, som skal hjælpe forvaltningerne og statsforvaltningerne, er bl.a. kommet i stand, fordi administrationen synes, at den aktuelle præcedenssag har taget for lang tid og har stillet for store krav til forvaltningernes grundighed for at få igennem ankesystemet. Man vil fjerne en del af biologiske forældres ankemuligheder.


 


Navneforbud


Dommen i præcedenssagen vedhæftes hermed i anonymiseret form, da Landsretten har nedlagt navneforbud, som fortsat gælder. Der er dog ikke navneforbud mod brug af biologisk moders navn, og hun ønsker ikke sit navn anonymiseret længere i forhold til offentlig omtale.


Man bedes i omtale i medierne anvende et andet navn om det pågældende barn, for at overholde Landsrettens navneforbudsafgørelse.


 


Faktuelle data/Baggrundsoplysninger


Sagen drejer sig om en nu 8 årig pige, der har været anbragt med sin biologiske mors fulde samtykke i samme familiepleje siden hun var 5 dage gammel. Der har været pædagogisk støttet samvær mellem mor og barn siden barnet blev født, og der har aldrig været nogen form for overgreb imod barnet fra biologisk mors side. Mor har ladet sit barn anbringe i familiepleje i erkendelse af at hun på grund af en erhvervet hjerneskade ikke selv kan tage vare på sit barn under hendes opvækst. Mor blev behandlet for en aggressiv leukæmi gennem 6 år i sin opvækst, og det er skaderne fra kemiterapien, der har givet hende en hjerneskade. Mor har aldrig krævet sin datter hjemgivet fra plejefamilien og har bare ønsket, at de ville behandle hende godt, invitere hende lidt ind i deres tilværelse, sige pænt goddag i forbindelse med aflevering/afhentning til samvær m.v. Dette er desværre ikke sket.


 


Der er en stor velfungerende normal dansk biologisk familie omkring biologisk mor (og pigen), som altid har været der for hinanden. Alle i familien har arbejde, nogen endda høje stillinger i det private erhvervsliv, der er hus, bil og vovse, der er masser af småbørn i familien, som alle er velfungerende og aktive. Nogen af familiens medlemmer er endda godkendte plejefamilier for andres børn d.v.s. en typisk økonomisk, social og kulturel velfungerende gennemsnitlig dansk forstadsfamilie.


 


Forvaltningen har (modsat, hvad der postuleres i akterne) systematisk forhindret biologisk familie i at lære det pågældende barn at kende, siden hun var ganske lille, hvor man uden nogen årsag ligeledes systematisk har nedskåret samværet mellem biologisk mor og datter til det i lovens absolut minemale man kan som forvaltning, nemlig til 1 ½ time månedligt.


 


Skal samvær yderligere reduceres, skal det foreligges kommunens børne-og ungeudvalg, og det har man undladt at gøre – fordi man i givet fald ikke ville have kunnet begrunde det.


 


Biologisk mor og familie har med tiden og særligt de sidste 4 år opgivet at slås med systemet om, at deres pårørende barn anbragt i familiepleje skulle få kontakt med dem givet den usædvanlige hårde medfart de har fået af den pågældende forvaltning, Borgmester og Socialudvalgsformand i Rødovre kommune, når de har forsøgt og har ansøgt om tilladelse til samvær med hende.


 


Bortset fra ganske få gange gennem de sidste 4 år, hvor barnets oldemor har fået lov til at deltage i biologisk mors månedlige samvær (som altid har været overvåget/pædagogisk støttet ved en samværskonsulent fra forvaltningen) har den anbragte pige således aldrig fået lov til at møde stort set alle sine pårørende i sin biologiske familie.


 



  • stre Landsrets kendelse i sagen


Landsretten har nu efter 4 års forløb i ankesystemet stadfæstet, at barnet pr. d.d. er tvangsmæssigt adopteret til sin plejefamilie. Begrundelsen anføres kort som følger:


 



  1. Det er for Landsretten ubestridt, at biologisk mor varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for barnet

  2. Barnet har en så nær og tæt tilknytning til sine plejeforældre, at hun opfatter dem som sine forældre og føler, at hun hører til hos

  3. Landsretten angiver herefter, at Landsretten finder ”at der i sagen foreligger ganske særlige omstændigheder”, som godtgør at tvangsadoptionen kan gennemføres, og man vurderer selv fra Landsrettens side (uden begrundelser), at afgørelsen hverken er i strid med artikel 8 i den Europæiske menneskerettighedskonvention eller udgør en krænkelse af artikel 9, stk. 1 i FNs konvention om Barnets rettigheder.


Det anføres ikke, hvilke ”ganske særlige omstændigheder”, der hentydes til. Vi andre gætter på, at der hermed hentydes til, at mor har et erhvervet handikap, men det ønsker Landsretten strategisk ikke at benævne, da det i givet fald ville skabe omgående problemer for Danmark i forhold til de internationale FN-konventioner, og Landsretten dermed ikke ville kunne træffe ovenstående afgørelse om tvangsadoption.


 


Dommens konsekvenser


Ovenstående er således alene de præmisser/betingelser, der skal være opfyldt for, at ethvert barn, som er frivilligt anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie, fremover vil kunne tvangsadopteres væk fra sin biologiske slægt. I den tvangsadoptionslov, som Folketinget vedtager om få uger, bliver det endda på endnu lempeligere vilkår, idet forvaltningen blot skal bl.a. deres skøn på en ”sandsynliggørelse” af, at biologisk mor varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for barnet.


 



  1. Landsretten mener ikke, at afgørelsen krænker Årsagen hertil findes i, at man – efter vi kan se det - helt bevidst har undladt at anføre som begrundelse for sin beslutning, at årsagen til mors varigt nedsatte evne til at kunne drage omsorg for sin datter alene skyldes, at mor har en erhvervet hjerneskade, der medfører at hun mest af alt fremstår som en sent udviklet mor, der elsker sin datter og netop vil hende det allerbedst ved at gå med til, at hun skal opvokse i en plejefamilie, og som fuldt erkender, at hun ikke selv har tilstrækkelige evner til at kunne stimulere hende aldersvarende gennem opvæksten. Havde man nævnt mors handikap som årsag ville Landsrettens beslutning have krænket begge nævnte konventioner.


 



  1. I anbringelsessystemet betragtes det almindeligvis som et positivt udtryk for forældreevne, når forældreren samtykker firvilligt i en anbringelse af deres barn uden for hjemmet i plejefamilie, fordi det indikerer, at mor er i stand til empatisk at sætte sit eget behov til side for sit barns behov. Dette sættes helt ud af kraft med Landsrettens belæg for at gennemføre


 



  1. At et barn, der har været anbragt frivilligt med sin mors samtykke i samme plejefamilie siden fødslen er stabilt tilknyttet samme plejeforældre og opfatter dem som sine daglige primære omsorgspersoner, er også fuldstændig forventeligt, når et barn netop er anbragt på den Alle børn vil fra naturens hånd søge tilknytning med sine primære omsorgspersoner uanset hvem de er og i øvrigt uanset, hvad samme tilknytningspersoner udsætter barnet for. Det kender vi også fra børn, der lever hos forældre, som omsorgssvigter dem. At argumentet fremføres som en årsag til, at et barn fremover kan tvangsadopteres medfører, at samtlige velanbragte børn i familiepleje (omkring


10.000 pt. i Danmark), og hvor forvaltningerne bare skønner og vælger at nedskære samværet med de biologiske forældre til et minimum, sådan at tilknytningen naturligt bliver langt svagere til biologiske forældre end til plejeforældrene, fremover vil kunne tvangsadopteres.


 



  1. Dette vil medføre en helt ny retstilstand i Danmark for de mange forældre, der vælger at samarbejde med kommunernes børneforvaltninger om at tage imod hjælp til deres børn under barnets opvækst. Det finder vi dybt problematisk for hele anbringelsesområdet.


 



  1. Landsretten kan som ankeinstans, uanset hvad de mener om det, ikke tage stilling til det helt primære SKØN af forældreevnen, som foretages ude i den enkelte børneforvaltning af den enkelte sagsbehandler/socialrådgiver, som er hele grundlaget for, at en sag fremover kan indstilles til Det skyldes Forvaltningslovens bestemmelser om forvaltningernes urørlige magt til at foretage skønsmæssige vurderinger bl.a. af forældreevne og, hvad man mener er bedst for et barns trivsel.


 



  1. Så længe forvaltningens skøn, og de argumenter, der fremføres fra socialrådgiverne (”vi skønner som vi gør, fordi vi synes/antager som vi synes om en given mors forældreevne ….”), ikke bryder normerne for loven, men bare er ”ideer/forestillinger/formodninger/antagelser”, så vil enhver anbringelsessag, hvor børn er anbragt og forventes at skulle være anbragt gennem hele deres barndom – uanset biologisk families forhold – fremover kunne indstilles til


 


Hverken den Sociale Ankestyrelse, Byret eller Landsret kan kommentere på en forvaltnings skøn vedr. forældreevne. Vi ved fra talrige mediesager, hvor fuldstændig forskelligt forvaltninger skønner alt muligt i børnesagerne i kommunerne om børns trivsel og vilkår – og hvor vilkårlige konsekvenser, det får i børnesagerne rundt omkring – så det ses som dybt problematisk, at det er samme skønsforhold, der nu kan medføre, at et barn administrativt kan besluttes tvangsadopteret ud af sin egen slægt – for resten af sit liv.


 


Det er ikke pt. et lovkrav, at man foretager en grundig forældreevne undersøgelse, når børn skal anbringes uden for hjemmet. Dermed risikerer man, at børn kan tvangsadopteres som her alene ved, at kommunens egne forvaltningsfolk (socialrådgiver og evt. intern psykolog) foretager en sådan vurdering. Socialministeriet har udstukket retningslinjer for, hvad en forældreevne undersøgelse bør indeholde, men mange kommuner opfylder ikke dette krav – heller ikke i almindelige anbringelsessager som evt. ender i tangsmæssig foranstaltning: http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/358323E8-2177-4363-9057- CB47D4740589/3539654/Socialministeriet_2011_Vejledende_retningslinjer_f.pdf


 



  1. Landsrettens betingelse for at godkende tvangsadoption medfører, at alle forældre, som har varige fysiske eller psykiske handikap, erhvervede nedsatte mentale funktionsevner, langvarige psykiske lidelser, langvarige sociale problematikker, fremover vil kunne få deres børn tvangsadopteret – så længe forvaltningerne/Statsforvaltningerne ikke nævner ordet ”handikap” i deres Det gælder yderligere for de forældre, som forvaltningerne af forskellige årsager finder irriterende at samarbejde med og komme i dialog med, og som de slås med gennem et sagsforløb og dermed stempler som vanskelige, så barnet placeret i loyalitetskonflikter mellem plejeforældre og biologiske forældre, fordi plejeforældrene insisterer på ”at overtage barnet og barnets kærlighed”. Kulturen i de fleste børneforvaltninger er, at man som medarbejdere og ledere ”bakker hinandens skøn og vurderinger op” – ikke at man internt udfordrer sådanne – af hensyn til det interne arbejdsklima m.v.


 



  1. Vi mener, at Pressen bør dække konsekvenserne af denne nye virkelighed for behandlingen af børnesager fremover i landets forvaltninger, situationen for de udsatte familier, der faktisk søger hjælp til deres børn i erkendelse af, at de har behov for hjælp og støtte, og konsekvenserne for, hvilken form for par, der fremover vil vælge at blive plejeforældre som en genvej til - uden normal adoptionsgodkendelse - fremover vil kunne tvangsadoptere børn fra de ressourcesvage familier i Danmark.


 



  1. Dette er ulovlig praksis i de fleste lande, som Danmark ellers sammenligner sig med, hvor det betragtes som diskrimination mod svage grupper herunder handikappede og ”anderledes” familietyper eks. sigøjneres levemåder med sådan en mulighed. Rigtig mange af de store lande har af etiske grunde derfor også eller er i gang med helt at afskaffe brugen af tvangsadoptioner, fordi det giver et samfundssystem og indebærer et syn på de udsatte samfundsgrupper og deres børn, som man i de fleste lande ikke finder foreneligt med velfærdssystemer, civiliserede staters opførsel overfor udsatte grupper og giver en magt til et administrativt forvaltningssystem, som er helt uset i øvrigt i retssamfund og her i Dansk forvaltningslovgivning.


 



  1. Erfaringen fra internatonale studier på området fra lande, der har praktiseret tvangsadoptioner i årtier, viser også, at de fleste af disse børn på sigt klarer sig ekstremt dårligt, får enorme identitetsproblemer og ikke kan finde et ståsted i tilværelsen, da deres rode er tvunget væk fra et administrativt der træf beslutninger for dem, dengang de selv var helt små og ude af stand til at overskue konsekvenserne heraf (børn forstår ikke hvad adoption indebærer) og som medfører, at de siden hen i voksenlivet tager en masse vrede, depression og uforklarlige mentale og følelsesmæssige symptomer med sig med påvirkning af hele livskvaliteten. Pt. er der en nærmest ”romantisk” forestilling om, at adoptioner er lykken for alle børn, endda at anbringelse i (kerne)plejefamilier for hver en pris er bedre end anbringelse på døgninstitutioner. Det er en ideologi, som styrer indsatsen på børneområdet i disse år og bl.a. har indebåret lukning af adskillige døgninstitutioner og som har medført betydelige problemer ude i plejefamilierne, der nu skal rumme børn med langt mere komplekse problemer end de skulle


 



  1. Vi mener at Landsrettens afgørelse kalder på en omgående politisk debat og etisk stillingtagen til, om det virkelig er sådan et samfund Danmark skal udvikle sig til? Vi mener, at vi så må genkigge på debatten tilbage fra 1950’erne, hvor vi jo tvangssteriliserede alle de åndssvage og mentalt udfordrede mennesker, sådan at de slet ikke FIK børn, i stedet for at disse samfundsgrupper fremover vil kunne fungere som forsyningskanal til børnefødsler for de mere velstående samfundsgrupper, der så kan overtage børnene. Eller som dengang kirkerne og diverse private læger og a. Mødrehjælpen sørgede for tvangsadoptioner af de børn, som unge, ugifte kvinder fik, og som samfundet i den grad så ned på og mente, at sådan var det bedst for både mor og barn, at det skulle være.


 



  1. Vi må have debatten om konsekvenserne af denne nye retspraksis for det kollaborative samarbejde, som vi ellers hylder, at vi har i samspillet mellem udsatte børnefamilier og socialrådgiverne i børneforvaltninger i Danmark, som de fleste steder er selve grundlaget for forvaltningernes arbejde omkring at sikre udsatte børn/familier og udtryk for en etik, som vi ellers har hyldet i årtier: at nedtone magten og opmuntre det ligeværdige


 



  1. Hvem forældre vil fremover turde sige ja til en frivillig anbringelse af sit lille barn i familiepleje vidende, at forvaltningerne pludselig (som i den aktuelle sag) kan mene, at nu må barnet i stedet tvangsadopteres – og børnesagen herefter lukkes – og i øvrigt betydelige summer på børnebudgetterne hermed samtidig kan spares i de trængte kommuner?


 



  1. Skal de svage, de mentalt handikappede, de fysisk handikappede fremover være bange for at søge hjælp hos kommunerne? Er det sådan vi ønsker, at det skal være – fordi kommunens sagsbehandlere fremover vil have en stadfæstet skønsmæssig ret til at beslutte normerne for, hvornår barnet kan trives ved at være en del af sin biologiske familie med en handikappet mor, og hvornår man ikke skønner det? Et skøn er netop et skøn og en norm netop en Disse to ting flytter sig gennem historien i takt med samfundsudviklingen. Der findes ingen objektiv sandhed her, og derfor problematisk at Lovgivningen giver mulighed for, at Embedsmænd kan opføre sig med rettigheder som om disse to forhold objektivt og universelt kan defineres og yde så uafvendeligt et indgreb over for et barn og dets biologiske familie, som en tvangsmæssig ændring af barnets slægtsforhold indebærer.


 



  1. eks. ville man før i tiden ikke have accepteret homoseksuelle par som gode nok med forældreevne for børn. Disse børn ville også i dag med den nuværende nye praksis kunne tvangsadopteres, hvis Lovgivningen om tvangsadoptioner er som den nu, endda skal yderligere udvides med flere skønsmæssige beføjelser til kommunernes sagsbehandlere, hvis de enkelte forvaltninger ikke skønner, at opvækst med homoseksuelle forældre er ”normativt” godt nok. Man er jo også uigenkaldelig homoseksuel for livet …. Ligesom man er handikappet for livet. Hvilken gruppe anderledes familier/forældretyper vil fremover blive udvalgt/stemplet som ”varigt ikke i stand til at have omsorg for deres børn” – en formulering som til alle tider er anvendt i Sociallovene bl.a. for at opretholde de magtfulde samfundsgruppers placering i samfundet og holde de anderledes grupper nede/i kontrol.


 



  1. Hvad sker der helt centralt givet Landsrettens præmis for sin afgørelse fremover med samarbejdet mellem biologiske forældre og plejeforældre, når konteksten bliver, at plejeforældrene fremover vil kunne manipulere biologisk forældre ud på et sidespor og herefter kunne ”få” det barn, som de måske selv har opgivet at få ved naturlige metoder, kunstig befrugtning eller, når man har opgivet at adoptere på almindelig vis?


 


Biologisk mors umiddelbare følelser efter afgørelsen i Landsretten er:


”Jeg har det så ondt inden i og føler, at jeg bliver straffet fordi jeg er handikappet. Jeg har et fået et stort hul i hjertet. Jeg føler mig totalt tappet for energi. Jeg er så ked af, at mit dejlige barn ikke får lov til at have kontakt med sin egen mor. Jeg vil savne min datter hver dag, og hun vil altid være min datter. Det er mig, der har født hende. Lige nu græder jeg bare hele tiden. Jeg elsker min datter og vil altid gøre det. Det er også svært lige i dag, fordi jeg ikke engang har fået lov til at se hende en sidste gang og give hende det lille smykke, som jeg har købt til hende, så hun kan huske mig fremover og ved, at hun har en mor, der altid vil elske hende.


 


Pressen kan f.eks. kontakte følgende for kommentarer om konsekvenserne af denne præcedens afgørelse:


 


Kontaktdata vedrørende denne pressemeddelelse:


Familien, det vedrører, og som varetager kontakten med Pressen på vegne af biologisk mor:


Biologisk mor Michelle Olsens forældre: Janne og Eddy Madsen. Bor i Glostrup. Tlf. 43 44 45 43.


E-mail: janne2madsen@gmail.com


 


Der vil om udgangspunkt være mulighed for at arrangere personlige interview med biologisk mor, som bor i Rødovre fra fredag 17 april (hun skal midt i det hele gennemgå en mindre operation på onsdag og skal have et par dages fred herefter).


Henvendelse om interviewønsker sker direkte til ovenstående Janne og Eddy Madsen.


 


Professionelle, der kan kontaktes omkring sagen: Primære kontaktpersoner


Cand. psych. Benedicte Schilling, specialist i klinisk børne-familiepsykologi. Tlf. 24 25 78 99.


E-mail: bs@schillingcts.com. Kan kontaktes gennem hele ugen, hvor hun arbejder i henh. København og Århus/Midtjylland. Læg besked på mobil tlf. som flyttes mellem arbejdsopgaverne.


 


Cand. psych. Inger Thormann, specialist i klinisk børne-familiepsykologi. Tlf. 22 19 84 77.


E-mail: ingerthormann@yahoo.dk . Kan kontaktes gennem hele ugen, hvor hun arbejder i Grønland. Læg besked på mobil tlf. som aflyttes mellem arbejdsopgaverne.


 


En række øvrige professionelle og organisationer har fulgt den konkrete sag for alle de førstnævnte endda tæt og kan kontaktes for kommentarer til Pressen


Politiske partier/ordførere, som har fulgt sagen


Eyvind Vesselbo (Venstre)


Pernille Skipper (Enhedslisten) retsordfører, er stærkt imod den her lov grundet de retssikkerhedsmæssige implikationer den har.


Socialministeren, som har lovet at udtale sig, når der nu er faldet en afgørelse fra Landsretten


Manu Sareen (R)


 


Anbringelser af børn og tvangsadoptioner set fra forskerens synspunkt


Professor Inge Bryderup


E-mail: bryderup@socsci.aau.dk


Se Forskningsprogram i socialt arbejde, FoSo, og satsningsområder http://www.soc.aau.dk/forskning/foso/foso-forside/’


Professor i socialt arbejde Inge M. Bryderup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 7


9220 Aalborg Øst


tlf. +45 9940 8127 mobil: +45 3052 2721


-   Skal vi løse problemet med dårlige anbringelser ude i kommunerne ved i stedet at tvangsadoptere børnene? Hvad ved vi om hvordan den gode anbringelse ser ud? Hvad vil det betyde, hvis den enkelte socialrådgiver får så stor magt fremover, at man kan lave skøn der kan ende med at tvangsadoptere folks frivilligt anbragte børn væk? Har vi erfaringer fra vores egen socialhistorie på noget der ligner (grønlandsbørnene i 1950’erne, tvangssterilisation af de åndssvage) – skal vi i stedet for forhindre de mentalt retarderede i at få børn?


 


Institut for Menneskerettigheder


Konsulent & jurist Maria Ventegodt Liisberg E-mail: mvl@humanrights.dk


Rapport om forvaltningernes behandling af handikappede forældre, der søger hjælp: http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/handicapkonventionen/ret_til_at_vaere_foraeldre_pdfa.p df


- Hvis man havde nævnt moderens handikap i den konkrete sag, havde beslutningen om tvangsadoption så været lovlig ifølge internationale konventioner (Handikapkonventionen, som Danmark har tiltrådt samt Børnekonvention, som Danmark ikke har tiltrådt)


 


Plejefamiliernes Landsforening


Formand Jens Vegge Bjørck


Tlf. 22 22 22 03, 2650 Hvidovre.


Presse- og medieansvarlig. Uddannet jurist og socialpædagog. Arbejder som Direktør i arbejdsgiverforening. Plejefamilie siden 1997.


Hjemmeside: www.plejefamilierne.com


 


- Ønsker vi at plejefamilierne skal have som motiv at de vil kunne tvangsadoptere deres plejebørn? Er det den type familier vi har brug for i anbringelsessystemet) Hvad er plejefamiliens opgave? Hvordan arbejder man med samarbejde med barnets biologiske forældre og familie?


 


Familieadvokaterne i Danmark:


Kommunikationschef Hanne Hauerslev Tlf. 33 96 97 30


Email: hha@advokatsamfundet.dk


 


-   Hvad siger advokaterne til retsstillingsspørgsmålet både for sårbare forældre samt i forhold til Børnekonventionen samt familieretsadvokaternes arbejde i anbringelsessagerne?


 


Landsforeningen LEV Landsformand Sytter Kristensen Holbæk


Tlf. 40 16 80 44



  • mail: sk@lev.dk Hjemmeside: lev.dk

    • Hvad betyder det her for mennesker i Danmark medmedfødt og erhvervede hjerneskader? Er det en indirekte måde at genindføre sterilisation af mentalt handikappede mennesker på, fordi alle dine medlemmer vil opfylde kriterierne som er fastsat af Landsrettens afgørelse her?




 


EU kommissionen for Menneskerettigheder i Bryssels Hjemmeside: www.coe.int/en/web/commissioner



  • Kan man i et medlemsland undgå at krænke konventionen, som beskytter handikappede mod krænkelser grundet deres handikap, ved at undlade at bruge ordet ”handikap/disability” i en retslig afgørelse men i stedet henvise til ”særlige forhold, som gør sig gældende”?


 


Dansk Handikapforbund Landsformand Susanne Olsen Værløse


Tlf. 20 76 01 01


E-mail: susanne@dhf-net.dk


Hjemmeside: www.danskhandicapforbund.dk


 


Forældreforeningen for anbragte børn


Formand Jørgen Jensen Vilstedvej 84


9670 Løgstør


Tlf. 51 36 51 01


E-mail: sbu@aalborg.dk


– omkring utrygheden der opstår mellem forældre, der beder om hjælp og børneforvaltningerne i kommunerne, hvis man skal frygte, at ens barn bliver tvangsadopteret?


 


Børnepsykiatrien og børnevelfærd


Overlæge emeritus, Bispebjerg børnepsykiatriske afdeling Lene Lier


E-mail: d022640@dadlnet.dk


 


-        Hvad ved vi fra børnepsykiatrien? Kan man udvikle forældres forældreevne, hvis man tager fat fra mor er gravid? Hvad sker der med børn, hvis tilknytning til biologisk forældre/familie rives over i førskolealderen eller senere? Er forældreevne noget som er statisk eller kan den udvikle sig, hvis man får den rette hjælp?


 


 


Professor emeritus, socialpsykolog med speciale i børns/anbragte børns vilkår Per Schultz Jørgensen


E-mail: per@myrhus.dk


 


-        Hvad ved vi fra forskningen om, hvad den form for uafvendelige indgreb kan få for børns liv og udvikling? Hvordan forbedrer vi anbringelserne af børn, så kommunerne ikke synes, at de skal bruge sådan en lov? Er forældreevne noget som er statisk eller kan den udvikle sig, hvis man får den rette hjælp?


 


Socialpolitiske konsekvenser


Formand for Socialpolitisk Forening i Danmark & Forstander Kofoeds skole Formand Robert Olsen


E-mail: robert@kofoedsskole.dk


 


-        Konsekvensen for de svageste, de marginaliserede grupper og deres børn, dem vi andre ikke vil have med at gøre ….


 


Etikken og moralen


Sognepræst Mikkel Wold fra Marmorkirken: Det etiske og medmenneskelige aspekt i sådan en lovgivning. Eller formanden for Det Etiske Råd


Formand Jacob Birkler Kirkegade 185


6700 Esbjerg


Tlf.: 7221 6858


E-mail: jb@etiskraad.dk2


 


Medlem af Det Etiske Råd Lise von Seelen Egeparken 75, 6230 Rødekro


Tel: 2521 9405


E-mail: lise.seelen@gmail.com1


 


-        Er vi alle lige eller er nogle borgere mere lige end andre: Pæne middelklasseplejefamilier kontra ”grimme” svage familier i under Danmark…. Eller en af de andre præster, som arbejder tæt på børnefamilier f.eks. præsten i Sct. Stefans Kirke på Nørrebro, som ofte er i medierne og god til at formulere etiske spørgsmål så alle kan forstå dem


 


Børnefamilieforvaltningerne i kommunerne


En forvaltningschef i børneområdet f.eks. fra Herning kommune (der bruger Sverige modellen) og satser på forebyggende arbejde med den type mødre, helhedsorienteret samarbejde med familier og ikke kunne drømme om at tvangsadoptere


Se link om en anden form for arbejde i forvaltningerne, som vinder frem: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/16/154122.htm


 


Socialrådgiverne, som skal foretaget skønnet, der kan have uafvendelige konsekvenser for børn og familier fremover


Formand for Dansk Socialrådgiver Forening Maj Britt Berlau


E-mail: mbb@socialraadgiverne.dk


 


-        Hvad synes man om, at medlemmerne fremover skal have ansvar for at administrere sådan et ”skøn” og ”sandsynliggørelse” af forældres forældreevne? Hvilken baggrund har de for at kunne påtage sig den opgave? Hvad synes man om, at sådan et skøn ikke kan prøves ved ankesystemerne??


 


Børns Vilkår


Direktør Rasmus Kjeldahl E-mail: rk@bornsvilkar.dk Pressekontakt


Ring til tlf. 20 20 44 59


 



  • Leder af sekretariatet Bente Boserup: Indtil for nylig var man helt imod tvangsadoptioner, men senest har Rasmus meldte helt anderledes ud til medierne efter massivt politisk pres i forbindelse med, at man ønsker den lempeligere tangsadoptionslov vedtaget i

  • Kan man adskille børns tarv fra deres forældres og families tarv?


 


Børnerådet


Formand: Per Larsen


Børnerådets presseansvarlige Anna Eistrup Presse- og kommunikationsmedarbejder Telefon (mobil): 3378 3304


E-mail: aei@brd.dk                 


 


– man har tidligere været uendelig kritisk men har også senest de sidste par måneder ændret synspunkt på spørgsmålet om tvangsadoption efter et massivt politisk pres i forb. med at man ønsker en hurtig vedtagelse af den lempeligere tvangsadoptionslov


-        Hvad siger man til, at børn tvangsadopteres væk fra biologiske forældre, som har det svært? Er det altid barnets tarv? Hvad med familiens betydning for barnet?


 


Socialpædagogernes Landsorganisation


Formand Benny Andersen


 


Tvangsadoptioner andre steder i Europa


Her kommer et klip fra nettet her fra England, hvor tvangsadoptioner igennem de seneste par år har England har tvangsadopteret børn i stor stil siden Tony Blair indførte det for ca. 15 år siden. Man ændrer nu i stor stil praksis, fordi der gik total ”børnesalg” i det, fordi man overlod det til de administrative systemer


at håndtere det (fuldstændig som en lov og praksis man nu vil indføre i Danmark). Derfor ændre England pt. praksis. F.eks. fik mødre, der fik diagnoser med lettere depressioner først anbragt deres børn og inden for et år tvangsadopteret børn væk via særlige bureauer der ble oprettet ude i amterne hvor ventende adoptivfamilier stod i kø. Alt sammen på baggrund af enkelte socialrådgivere og socialkontorers ”skøn” om forældreevne


 


http://www.itv.com/news/2014-07-13/senior-judge-says-highly-defensive-atmosphere-means-social- workers-under-increased-pressure-to-intervene-in-families/


 


 


DR 2 viste i 2014 en speciel dokumentarserie, som viste hvor hurtigt praksis udviklede sig hen i det absurde omkring brugen af tvangsadoptioner i England og kom nærmest helt ude af kontrol med nidkære socialrådgivere i magtsituationer, der slet ikke etisk kunne administreres.


 


Korrigerende kommentarer til (Problemer i) de vedhæftede dokumenter, der danner basis for Landsrettens afgørelse i den konkrete sag


 



  1. Landsretten vælger slet ikke at lægge til grund, at den chefpsykolog, som Retten selv udpegede til at foretage en børnesagkyndig undersøgelse af barnet i januar måned 2015 fremhæver følgende:


 


”Barnets udviklingsmæssige perspektiv, det vil sige hendes identitetsudvikling sikres bedst ved, at hun bevarer kontakte med og udvikler kendskab til sin mor”.


 


Af samme årsag forsøgte plejeforældrenes advokat efter undersøgelsen forelå, at få Landsretten til at afvise dens validitet og krævede en ny børneundersøgelse. Landsretten afslog denne anmodning.


 



  1. I samme børnesagkyndige undersøgelse giver plejeforældrene angiveligt også udtryk for, at de mener, at barnet skal bevare en vis kontakt med sin mor. Dette er ikke, hvad de har oplyst hverken til Den Sociale Ankestyrelse eller til Ej heller hvad de gennem de sidste 4 år konkret har udvist i deres adfærd overfor biologisk mor, som de i den grad har råbt ad, afvist og været ubehagelig overfor – også ved selve retsmøderne i sagen.


 



  1. Plejeforældrene (nu adoptivforældre) har bakket op ad forvaltningen således aktivt forsøgt at få afbrudt kontakten helt til biologisk mor, så meget det overhovedet kunne lade sig gøre. Senest blev det allersidste samvær biologisk mor skulle have haft til barnet på samme dag som Landsrettens dom skulle falde d. 10 april 2015, aflyst af samme plejeforældre og med forvaltningens godkendelse kun 2 timer, før det skulle have fundet sted – uden yderligere


 



  1. Plejeforældrene (nu adoptivforældre) har også afvist kategorisk i Retten, at man vil tillade nogen form for kontakt mellem biologisk mor og barnet, jo mindre man får det direkte pålagt af en retsindstans og imod deres vilje. I en såkaldt ”åben adoption” kan biologisk mor ansøge om samvær med sit tvangsadopterede barn, men sagsbehandlingstiden er på omkring 8 mdr. til halvandet år ansøgning og kan kun gennemføres, hvis adoptivforældrene giver sit samtykke hertil. Denne tilgang til ”åben adoption bruges politisk som argument for, at en tvangsadoption ”ikke er så alvorlig et indgreb som kritikerne mener”. Så det er en teoretisk men ikke reel mulighed. Desuden skal Statsforvaltningen, der netop har tvangsadopteret barnet fra samme biologiske forældre, i givet fald således pludselig ændre mening og anerkende, at barnet har behov for kontakt og kendskab til sin biologiske slægt. Det sker nok heller ikke, da man hermed underminerer sit eget standpunkt og fundament til at gennemføre tvangsadoptionen i det hele taget.


 



  1. ad 7) Forvaltningen anfører i deres notat skrevet af børneunge-konsulenten om konsulentens egen indsats som børneungekonsulent i sagen på svarbrev til Landsretten:


 



  1. ad 7) At Barnets udvikling og trivsel er fin – v.s. at barnet på ingen måde har lidt skade ved at skulle have sin biologiske mor som mor og ave sin plejefamilie som plejefamilie i de 8 år, hvor hun har været anbragt. Det beskrives også, at barnet har en stabil tilværelse og tilknytning til plejeforældrene. Barnets tarv og behov er således til overflod allerede tilgodeset og barnet i sin trivsel responderet positivt herpå ved den hidtidige ordning med en frivillig plejefamilieanbringelse. Dermed falder argumenterne væk om at en tvangsadoption vil tilgodese barnets tarv. Barnets tarv er allerede fuldt tilgodeset ved den aktuelle foranstaltning i familiepleje og med fast kontakt med biologisk mor. Man må formode, at plejeforældrenes kærlighed til barnet ikke pludselig forandres/forstærkes yderligere,


 


fordi de nu får lov til at give hende deres efternavn? Det ville i givet fald indikere alvorlig bekymring for deres forældreevne for barnet.


 



  1. Ad 8) svarer forvaltningen, omkring samvær med familien, at ”forvaltningen har haft forpligtelsen til at medinddrage biologisk familie i ethvert ” Man anfører også, at det i høj grad er sket i denne sag f.eks. at man i starten af anbringelsen havde tilbudt samvær mellem barnet og hendes mormor, men da biologisk mor ikke længere ønskede dette, kunne planerne ikke gennemføres. Det anføres at efter adoptionssagens start fr ¾ år siden blev samarbejdet med Michelle yderligere vanskeligt, mens biologisk mor har været meget stabil i det sidste årstid i sit fremmøde til samværene.


 



  1. ad 7) Hertil skal siges, at forvaltningen på ingen måde har indbudt biologisk mor eller hendes familie til samarbejde igennem de sidste 4 år efter adoptionssagens start. Det bevises ved, at der ingen forvaltningsmæssige akter findes i sagen siden 2012! Dette har forvaltningen selv erkendt over for Ombudsmanden som gik ind i sagen i sommeren


Biologisk mor har således i gennem i hvert fald de seneste 4 år hverken været indkaldt selv til de lovpligtige handleplanmøder, ej heller haft besøg af børneforvaltningen eller været inviteret til et eneste møde om, hvordan barnets forhold er.


 


Der er heller ikke udarbejdet almindelige lovpligtige handleplaner i børnesagen. Biologisk mor ved således ikke den dag i dag, hvilken skole hendes datter er tilmeldt og kender ikke navnet heller på hendes SFO ordning eller, om hun f.eks. går til fritidsinteresser. Der har været fuldstændig radiotavshed fra forvaltningen til biologisk mor i hele forløbet.


 


Der har til gengæld, hvilket også kan dokumenteret med bevislige akter, måtte en advokat ind på banen for endda at få lov at modtage samværsplaner for samværene med datteren; noget der ellers især i en frivillig anbringelsessag almindeligvis foregår i en positiv, åben dialog mellem forvaltning, biologisk mor og plejeforældre. I denne sag har forvaltningen under pres fra advokater og rykkere fra advokater – oftest få dage før et samvær skulle finde sted, blot sendt en mødeliste med datoer og tidspunkter som de har bestemt, uden hensyn til, hvorvidt biologisk mor f.eks. har skullet passe hospitalsaftaler i forbindelse med opfølgning på sin kræftsygdom o.s.v.


 



  1. Forvaltningen benægtede til det sidste, at der forelå nogle som helst skriftlige akter omkring de samvær, som har fundet sted gennem de sidste fire år. Dette selvom det er lovpligtigt og i øvrigt god praksis i de fleste børneforvaltninger, at der udarbejdes sådan, når der er etableret pædagogisk støttet samvær i anbringelsessager. Først få uger før Landsrettens afgørelse og efter pres fra Ombudsmanden og biologisk mors advokater, dukkede der nogle beskrivelser (lovpligtige) af samværene ned, og de viste sig alle at være til understøttelse af, at mor og datter hyggede sig gevaldigt under de få samvær, som de har fået lov til at have i hele barnets opvækst.


 


Man kan desværre få tanken, at forvaltningen bevidst har skjult akter, som kunne komme biologisk mor til gode men, som kunne skade argumentet om, at mor ikke ejer forældreevnen eller kærlighed til sin datter og man således havde måttet opgive adoptionssagen. Man kunne få den mistanke, at forvaltningen siden adoptionssagens start og reelle begyndelse fra præcis det tidspunkt, hvor sagen var blevet behandlet i Den Sociale Ankestyrelse i Februar 2012 har oprettet en parallelsag for barnet under plejeforældrenes navn, selvom det er helt ulovligt i følge Forvaltningsloven. Dette sagt, fordi vi ved, at der foreligger akter i sagen bl.a. fra retsmøderne, som man benægter eksistensen af, over for Ombudsmanden. Vi andre har kopi af sådanne akter i sagen. Det er præcis fra den dato i 2012, at der tilsyneladende ikke er ført flere akter i børnesagen.


 


Refleksioner omkring den konkrete sag


fra Barnets biologiske familie og det firvillige, professionelle netværk som har stået ved der side gennem hele forløbet


 


Vi mener og kan dokumentere, at biologisk mor helt bevidst og strategisk har været kørt på sidesporet igennem de sidste 4-5 år, fordi socialforvaltningen i den pågældende kommune har ønsket at være den kommune, der gik foran med at få afprøvet en tilfældig valg børnesag til prøvelse for tvangsadoptionsloven. For der er intet særligt i denne børnesag. Intet. Man har blot valgt en mor, der ikke har kunnet slå ordentlig fra sig givet sit handikap og satset på, at hun ikke blev støttet af sine omgivelser. Denne mor protesterer ikke, brokker sig ikke, stiller ingen krav, forstår ikke alt det, som foregår i den indviklede juridiske proces og ønsker bare at have lov til at have fast kontakt med sin lille pige og, at barnet kan opvokse i en plejefamilie, som også har respekt for hende som mor, givet hendes begrænsninger – sådan som det også var mellem mor og plejeforældre før forvaltningen ændrede spillet og konditionerne og postulerede tvangsadoption lige pludselig en marts dag tilbage i 2011.


 


Daværende socialminister Benedikte Kjær (K) udtalte nemlig i sommeren 2010 en kritik af, at ingen børneforvaltningen brugte denne lov, som man havde vedtaget tilbage i 2009. De fleste forvaltninger fandt den uetisk og overflødig og synes at man sagtens kan dække børns behov ind for at opnå en stabil, tryg opvækst ved de tilgængelige anbringelseslovgivninger de kan benytte. Socialministeren udtrykte på dette tidspunkt et ønske om, at omkring 10 % af alle anbringelsessager i følge hende burde konverteres til tvangsadoptioner i Danmark. Årligt svarer det i givet fald til 1.500 tvangsadoptioner hvert år af anbragte børn


– hvert år! Det skal bemærkes, at vi i Danmark årligt kun har ca. 570 børn (ofte søskende) anbragt med tvang/uden samtykke uden for hjemmet, mens alle andre ca. 13.000 anbringelser er frivillige/med samtykke fra biologiske forældre.


 


Socialminister Manu Sareen (R) udtrykker, at han intet problem ser i en stærkt forøget brug og langt nemmere adgang til administrativt at kunne beslutte tvangsadoptioner (hvor man også ønsker at fratage muligheden for at kunne anke til Landsretten så sagerne udelukkende besluttes i det administrative forvaltningssystem samt behandler sagerne ikke på baggrund af objektive kriterier og viden men udelukkende på sandsynliggørelse af vurdering om forældreevne og hvorvidt sådanne antages at ville ændre sig), ligesom Børns Vilkår pludseligt har ændret holdning til spørgsmålet her i 2015 og nu også mener, at tvangsadoptioner er en god ide for mange børn. Børnerådet står også for en holdning om, at tvangsadoptioner er en strålende løsning.


 


Vi konstaterer, at Rødovre kommune har i 25 år (frem til sidste kommunalvalg) haft posten som formand for Kommunernes Landsforening via deres borgmester Erik Nielsen, ligesom samme kommune igennem de samme 25 år har siddet på Formandsposten for kommunernes social udvalg via Ole Pass.


Det er en uheldig sammenblanding og giver en enkel kommune en magtbase, som er problematisk i et lille land som Danmark. I andre lande ville vi opfatte dette som en stærk problematisk situation for demokrati og retssikkerhed.


 


Rødovre kommune bryster sig ved at være ”dem der tør, hvor andre ikke gør” i afprøvning af grænseområderne inden for serviceloven (socialloven), handikaploven, ældreområdet og børnelovgivningen.


 


 


Afsendt af:


Cand. psych. Benedicte Schilling tlf. 24 25 78 99. E-mail bs@schillingcts.com


Skrevet på vegne af og i samråd med den berørte familie og det professionelle netværk omkring familien, som alle har arbejdet helt frivilligt/ulønnet i hundredvis af arbejdstimer for at støtte op om moderen samt fordi denne sag er så principiel, som den er.