Din nye fagforening Plejefamiliernes Landsforening bliver nu en del af Serviceforbundet
Tidspunkt: 10 april, 2019
Arrangør: PLF

PLF bliver nu en fagforening under FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Vi bliver samtidig en del af Serviceforbundet, og det betyder, at du får en masse nye faglige fordele.

Du kan nu melde dig ind i Plejefamiliernes Landsforening og det koster dig 0 kr. frem til 1. juli 2019.

På vores generalforsamling i juni vil den endelige pris på kontingenterne blive vedtaget. Nederst vil du se bestyrelsens oplæg til kontingentet.

Brug dette link til at indmelde dig, det koster 0 kr. https://plejefamilierne.dk/

Husk at du skal udmelde dig af den fagforening, som du er medlem af nu
Jo flere vi er sammen om bedre vilkår, des bedre!

Nu omfatter dit medlemskab af PLF:

  • Fagforening for plejefamilier
  • PLF’s arrangementer, netværksmøder og temadage for plejefamilier
  • Uddannelse af plejefamilier i samarbejde med UCSyd
  • Rådgivning om dine rettigheder som plejefamilie
  • Hjælp til forhandling af kontrakt og vederlag
  • Hjælp ved arbejdsskader og langvarig sygdom
  • Adgang til lukket Facebookgruppe for plejefamilier
  • Plejefamiliernes blad – PLF bladet
  • PLF bliver en endnu stærkere fagforening, da vi kommer til at stå sammen med mange stærke forbund og fagforeninger i Serviceforbundet samt i FH.

For os plejefamilier betyder det nye medlemskab af Serviceforbundet, at vi kan trække på jurister og faglige eksperter, når PLF skal forhandle med kommunerne og KL.

Du får også kontante fordele som:

  • Gruppelivsforsikring
  • Tre måneders gratis fritidsulykkesforsikring
  • Billige forsikringer hos Alka
  • Rabat i mere end 1.500 butikker med LO Plus kortet og Forbrugsforeningen
  • Rabat på billån i AL-bank

Også billig a-kasse
Med medlemskabet af Serviceforbundet følger også en mulighed for et medlemskab hos Min a-kasse. Her kan du blive medlem for 470 kroner om måneden, hvis du er på fuld tid. Og 352 kroner om måneden, hvis du er på deltid. Det betyder, at du får en a-kasse, som vil sætte sig godt ind i ansættelsesvilkårene for plejefamilier.

Du kan få op til 18.633 kroner pr. måned i dagpenge, hvis du bliver ledig, og der er mulighed for at tegne en lønforsikring.

Du overflytter dit medlemskab ved at bruge dette link https://www.min-a-kasse.dk/

Priser fagforening– vejledende.
Priserne skal endelig godkendes på generalforsamlingen den 22. juni 2019

Du kan vælge mellem 4 former for medlemskab.

Fuldtid
Fagforening for dig der arbejder som plejefamilie og får 6 eller flere vederlag. Prisen er 449 kroner om måneden - vejledende

Deltid
Fagforening for dig der arbejder som plejefamilie og får 3-5 vederlag. Prisen er 249 kroner om måneden - vejledende

Mini
Fagforening for dig der arbejder som plejefamilie eller netværksplejefamilie og får 0-2 vederlag. Prisen er 119 kroner om måneden - vejledende

Interesse
Mulighed for medlemskab uden faglig hjælp, men med mulighed for at deltage i PLF’s arrangementer og modtage PLF bladet samt månedlige nyhedsbreve elektronisk.
Prisen er 79 kroner om måneden - vejledende

Alle kontingenter kan trækkes fra i skat. Serviceforbundet sørger for at indberette kontingentet direkte til skat, så du kan få fradrag.

Meld dig ind på dette link https://plejefamilierne.dk/

Det koster 0 kr. indtil 1. juli 2019. Jo flere vi er samme om bedre vilkår, des bedre!