Maria var i pleje - nu er hun frivillig for andre anbragte
Tidspunkt: 21 januar, 2019
Arrangør: Digeposten Tønder

Maria var i pleje - nu er hun frivillig for andre anbragte

Skærbæk: Da 27-årige Maria Jensen kom på efterskole som 16-årig fik hun for første gang sat ord på at hun ikke havde det godt i den plejefamilie hun havde boet i, siden hun var seks år.

- Det var rigtig skidt, men det var først da jeg kom på efterskole at jeg fortalte hvordan jeg havde det, fortæller Maria Jensen. Hun var den eneste på efterskolen der ikke måtte gå i byen og hun havde ingen telefon og i det hele taget var der mange ting hun ikke kunne få lov til, som var almindelige for andre unge. Derfor kontaktede skolen plejeforældrene, men det ville de ikke være med til og i stedet skulle Maria flytte til en ny familie.

- Det var noget af det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Det var underligt at skulle ind i en ny familie, men de var meget åbne og tog mig ind med det samme. Alligevel var det grænseoverskridende, forklarer hun.

Turbulent opvækst

Maria boede hos sin mor ind til hun var seks år. Det var en turbulent tid, for moren drak rigtig meget og Maria Jensen var ofte overladt til sig selv. Hendes biologiske storebror voksede op hos faren, mens Maria altså boede hos moren. Fra hun var tre år kom hun periodevis i aflastning hos en familie i Gram.

- På et tidspunkt blev min papfar indlagt og så var jeg bare mere og mere hos aflastningsfamilien. Jeg fik flere og flere af mine ting derom og pludselig boede jeg der bare. Efter noget tid spurgte jeg om jeg nu skulle bo hos dem og det sagde de ja til, forklarer hun. Det var ikke et godt sted at være, men hendes ting var der og hun havde et værelse, så det var det hjem hun kendte.

Efter efterskoleopholdet kom hun til en ny plejefamilie i Døstrup og den familie har hun gode relationer til.

- Det er dem jeg tager på ferie med og dem jeg holder jul og fødselsdag med. Dem ser jeg som mine forældre, siger Maria Jensen og hun var da også over 19 år før hun flyttede hjemmefra og hun flyttede ikke fordi hun gerne ville, men hun flyttede for at bevare den gode relation og det lykkedes.

- Vi skændtes hele tiden, så vi blev enige om at det nok var bedst at få mit eget, forklarer hun.

Ikke helt alene

Kort tid efter at hun flyttede fik hun en ny bedste ven, Sika. En lille chihuahua som Maria holder meget af og hunden holder tydeligvis også af Maria.

Maria Jensen har haft flere psykiske udfordringer siden hun blev færdig på handelsskolen og selvom hun nu arbejder fuldtid på Skærbæk Gokartbane, synes hun endnu ikke hun er helt rask.

Hun mødes jævnligt med en gruppe andre voksne anbragte, som hun har mødt gennem projekt Netværket, hvor hun også selv er frivillig i grupper for anbragte børn og unge.

-Vi er i voksengruppen ikke klar til at slippe hinanden, så selvom projektet ikke længere er for os, mødes vi stadig, og det er bare et vigtigt projekt, så jeg håber jeg kan få mine arbejdstider til at passe, så jeg kan fortsætte som frivillig for de børn og unge som deltager i netværket, lyder det fra Maria Jensen og hun opfordrer alle andre til at melde sig som frivillige, for det er en vigtig sag.

Anbragte børn og unge har brug for at møde andre der er som dem. Netværket giver børnene et fristed, hvor dem de er sammen med også er i pleje, og hvor de kan få sagt at de savner deres forældre eller få sagt det de ikke kan sige til plejeforældrene.

- Som frivillig får man glæden i børnenes øjne, når man er sammen med dem og så får man indsigt i deres verden og de er altså bare nogen total skønne unger, lyder det fra Maria Jensen.