Socialminister kritiserer kommune
Tidspunkt: 23 februar, 2019
Arrangør: TV Øst IDa Kristensen

Socialminister kritiserer kommune

Socialministeren retter en skarp kritik mod kommunen, der ville fjerne en 12-årig dreng fra sin plejefamilie. Det kom frem på et samråd torsdag.

”Det har været et kaotisk forløb for det anbragte barn.”

Sådan omtalte Mai Mercado (K) tvisten om det 12-årige plejebarn Andreas fra Sakskøbing da børne- og socialministeren torsdag var kaldt i samråd om sagen.

Her rettede ministeren en skarp kritik mod Guldborgsund Kommune for den måde, de har håndteret sagen om den 12-årige Andreas fra Sakskøbing.

Læs også Tvist mellem kommune og plejeforældre tvinger 12-årig dreng på institution: - Det gør mig bange
Plejeforældrene til den 12-årige dreng, Maria og Jacob Hansen, var endt i en tvist med kommunen, som ville fjerne Andreas, da samarbejdet mellem parterne ifølge kommunen var blevet opsagt.

Men da historien kom frem i januar, lagde Andreas ikke skjul på, at han ikke ville flytte ind på en institution i Næstved, som kommunen ellers havde planer om. Han ville blive boende hos plejefamilien.

- Det gør mig bange. Jeg har ikke lyst til at bo deroppe, jeg vil bare gerne bo her, sagde Andreas dengang.

Det gør mig bange. Jeg har ikke lyst til at bo deroppe, jeg vil bare gerne bo her

Andreas, plejebarn

Det fik sammen med flere andre lignende sager Dansk Folkeparti til at kalde Mai Mercado i samråd. Her diskuterede hun sammen med resten af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget flere ting omkring anbringelser - blandt andet sagen fra Sakskøbing.

- Det, jeg bare kan se ud af den sag er, at der har været ekstrem dårlig kommunikation parterne i mellem. Og det er det kommunernes ansvar at sikre god kommunikation til borgerne, sagde Mai Mercado på samrådet.

Læs mere her