Ny principafgørelse: Samtykke skal til for at ændre anbringelsessted
Tidspunkt: 19 august, 2019
Byline: Ankestyrelsen

Ny principafgørelse: Samtykke skal til for at ændre anbringelsessted

Ankestyrelsen slår fast, at kommuner skal indhente samtykke, inden ændring af anbringelsessted for et barn eller ung over 12 år. Ellers er afgørelsen ugyldig.

Kommuner skal forsøge at indhente samtykke, inden de kan beslutte, at et barn, der er fyldt 12 år, eller en ung, skal flytte anbringelsessted. Det har Ankestyrelsen slået fast på baggrund af 2 konkrete sager, hvor der manglede dokumentation for, at børne- og ungeudvalget i kommunerne havde forsøgt at indhente samtykke til at ændre anbringelsesstederne. 

Det finder Ankestyrelsen er en 'væsentlige fejl i sagens behandling'. De finder derfor også, at børn- og ungeudvalgets afgørelse ikke er gyldig, og derfor ophæves den i begge sager.

Den ene sag handler om flytning fra en åben døgninstitution til en sikret døgninstitution. Den anden om flytning fra et behandlingssted til en særlig sikret afdeling. I begge tilfælde ønskede den unge ikke selv at flytte anbringelsessted.  

 

Men i princippet gælder afgørelsen alle anbringelser, vurderer Plejefamiliernes Landsforening.

 Læs principafgørelsen her

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209209