Den nye lov - hvad betyder den for plejefamilier?
Tidspunkt: 21 august, 2019
Byline: PLF

Den nye lov - hvad betyder den for plejefamilier?


Den nye plejefamiliebekendtgørelse – Bekendtgørelse 522 afløser Bekendtgørelse nr. 809 af 23. juni 2016 om plejefamilier, som ophæves.

Hvad betyder det for plejefamilier?

Først og fremmest ændres det, man kalder plejefamilietypologien (hvad man bliver godkendt til), fra 4 typer: Lav-, Middel-, Høj-belastningsgrad og Højeste belastningsgrad/kommunal plejefamilie til Almene plejefamilier, Forstærkede plejefamilier, og Specialiserede plejefamilier.

Rigtig mange kommuner har ikke brugt den kommunal plejefamilie (højeste belastning); ikke fordi der ikke er børn, som kræver det, men fordi en kommunal plejefamilie kræver mere kvalitet, flere kurser, supervision, mere løn og de kan få pension. Derfor har en del kommuner opfundet deres egne versioner, hvor krav om kvalitet og omkostning kunne tilpasses. De blev kaldt forstærkede eller specialiserede plejefamilier.

Den nye plejefamilie typologi sætter ikke specifikke standarder for krav om supervision, ekstra kurser, pension og økonomi, dermed bliver kommunerne sat fri på det område, der tidligere hed kommunal plejefamilie. De kan sagtens tilbyde det, de gjorde før, men de kommunale plejefamilier vil fremover blive kaldt Specialiseret. Godkendelsen er desuden ikke knyttet direkte op på det enkelte barn men mere på familiens kompetencer. Man kan således godt godkendes som specialiseret uden at have et barn med de behov for pleje.

Et andet interessant område er sammenlægningen af lav og middel belastning til almen plejefamilie. Dette har løst et stort problem for kommunerne og socialtilsynene. Før ville plejefamilier uden en specifik pædagogisk eller erfaringsmæssig baggrund blive godkendt til laveste belastningsgrad. I dag bliver næsten ingen børn med laveste belastningsgrad anbragt. Dette betød, at Socialtilsyn Hovedstaden måtte lukke næsten 30 plejefamilier som 3 år forinden var blevet godkendt til laveste belastning. De havde simpelthen ikke fået nogle opgaver og tilsynsloven tilsiger, at plejefamilier, som ikke har haft opgaver i mere end 3 år, skal lukkes.

Med den nye typologi Almen plejefamilie bliver hullet lukket, og børn med middel belastningsgrad kan komme i pleje hos plejefamilier, som tidligere ville være godkendt som lav belastningsgrad.

Der er en risiko for, at familierne ikke vil kunne klare det, men en anden del af den nye lovgivning er tænkt til at løse dette problem.

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse §7

Normalt får alle plejefamilier 2 kursusdage om året. Med den nye lov får plejefamilier, der får et nyt barn, intensiv støtte svarende til 3 kursusdage eller 24 timer. Der er forskellige tilbud, som er udviklet til at hjælpe kommunerne med at løse opgaven. Men kommunerne har frihed til selv at vælge hvilket tilbud om støtte/supervision/kursus/temadage, de vil tilbyde. Støtten skal påbegyndes inden det første halve år og afsluttes inden det første år efter anbringelsen. Dette er tænkt for at nedsætte risikoen for sammenbrud i starten af anbringelsesperioden, da det er her, der er flest sammenbrud. Det bliver spændende at følge kvaliteten af den intensive støtte. Jeg tror desværre kvaliteten vil være meget svingende, grundet de manglende specifikationer og den kommunale frihed. Plejefamiliernes Landsforening har deltaget i arbejdsgrupperne omkring den intensive støtte i Socialstyrelsens arbejde med området. Vi deltager ligeledes i følgegruppen om mere kvalitet i plejefamilier.

Konkret godkendt plejefamilie

Den konkrete kommunale godkendelse er helt forsvundet. Fremover skal alle plejefamilier godkendes af socialtilsynet, og tilsynspligten skal ligeledes føres af socialtilsynene. De allerede konkret godkendte plejefamilier vil kunne fortsætte. Dette hindrer, at visse kommuner udnyttede den konkrete godkendelse til at godkende plejefamilier, som ikke ville blive godkendt af tilsynet.

Netværksplejefamilien har en relation som enten familierelation eller er en vigtig del af netværket i det anbragte barns familienetværk. Det er vigtigt at holde øje med, hvordan godkendelserne af netværksplejefamilierne bliver forvaltet af de forskellige kommuner.

Netværksplejefamilierne

Netværksplejefamilierne bliver stadig godkendt til et konkret barn (familierelation). Godkendelsen vil stadig være den aktuelle kommunes ansvar, og tilsynet skal også foregå i kommunalt regi. Det bliver et krav, at netværksplejefamilien skal gennemføre et 4 dages grundkursus for plejefamilier som en del af godkendelsen. Netværksplejefamilien har ligeledes krav på et intensivt støtteforløb i det første år af anbringelsen. Dette er et betydeligt løft for netværksplejefamilierne, hvilket vi i PLF har arbejdet for.

Man kan læse mere om reglerne for tabt arbejdsfortjeneste for netværksplejefamilier her.

Det er Plejefamiliernes Landsforenings klare opfattelse, at den nye lovgivning er en klar forbedring for både plejefamilier og anbragte børn. Nu mangler vi bare at få PUP uddannelsen godkendt til at være et tilbud til alle plejefamilier uanset uddannelse.