Deltag i et kursus direkte på din pc eller telefon
Tidspunkt: 21 august, 2019
Byline: PLF

Deltag i et kursus direkte på din pc eller telefon

Har du lyst til at deltage i to kurser: ”Den svære kunst at samarbejde med narcissistiske forældre” og ”Selvværd”? Det kan du gøre hjemmefra på din computer. Du kommer online med underviseren sammen med andre, der også deltager i kurset.

Til efteråret vil vi tilbyde jer noget helt noget nyt, nemlig 2 x webinar.

Webinar står for ‘web + seminar’. Det er et udtryk, der bruges om et seminar/kursus, der bliver holdt online. Det betyder, at deltagerne og underviser ikke er i samme rum, men sidder ved hver sin skærm.

Det er en måde at komme ud til rigtig mange af vores medlemmer. Faktisk kan I alle deltage og se det igen, når det passer ind i jeres hverdag. Efterfølgende vil vi se, hvordan det virker, og om det er noget, vi skal prøve igen.

 

Vær med formiddag eller aften

Vi prøver to modeller. En, hvor I kan være med kl. 10 om formiddagen, og en kl. 21 om aftenen, hvor børnene er puttet, og I begge kan være med.

 

Til webinaret om formiddagen kan I mødes med andre, for eksempel med jeres netværksgrupper, og se det sammen, drikke kaffe og snakke om temaet efterfølgende.

Det vil også være muligt at logge på og se webinaret igen og igen, hvis der er brug for det.

Sådan gør du

Når vi nærmer os, kommer der en mail med et link. Du trykker på linket, når tidspunktet for webinaret er inde. Så kommer du ind i et videorum med underviseren, som hedder Mette Glargaard. Det er ligesom Skype. Forskellen er, at dette link er krypteret, så forbindelsen er sikker. Husk at tjekke, at du har lyd på din computer eller telefon.

 

Her er datoerne og kurserne
den 01. 0
ktober kl. 10 med temaet: Den svære kunst at samarbejde med narcissistiske forældre

Hvordan vi passer vi på os selv som plejefamilie i mødet med vores plejebørns forældre? Det er forældre, der har været igennem det værst tænkelige at få sit barn anbragt. Nogle af dem er manipulerende, krænkende og somme tider verbalt voldelige. Det kan være svært at bære.

den 08. oktober kl. 21 med temaet: Selvværd

Dit selvværd påvirker din tilfredshed, dine relationer, dit arbejde og tid med familie og venner. Det er afgørende for, om du er tilfreds eller utilfreds med dit liv. Men hvad er selvværd egentlig?
Hvilke tegn kan vi se på højt og lavt selvværd?
Hvordan vi kan udvikle selvværd, og hvad stimulerer højt selvværd?
Kan du få for højt selvværd og er selvtillid det samme som selvværd?

Da foredraget er for fagfolk, præsenteres her, hvordan vi som fagfolk kan stimulere selvværd af børn og voksne, vi arbejder med. USA har haft nogle meget nyttige erfaringer i løbet af de sidste 10 år, og foredraget giver eksempler og essensen af erfaringerne til deltagerne.

 

Her er underviseren

Mette Glargaard er psykoterapeut og specialist i narcissisme og selvværd.

Hun bor til dagligt i udlandet, og har foreslået at holde kurserne som webinar. Du kan læse mere om Mette Glargaard på hendes hjemmeside.

http://www.metteglargaard.dk/

Link med login og vejledning til deltagelse kommer senere.