Ny fagbog: Jeg er godt anbragt, når…
Tidspunkt: 19 september, 2019

Skrækken for at havne på ’børnehjem’ får mange børn til at tie stille, selv om de har brug for hjælp. Der er behov for afmystificering af, hvad en moderne anbringelse er. Det fremgår af en ny faghåndbog: ’Jeg er godt anbragt, når…’.

De to forfattere er Lisbeth Zornig Andersen, tidligere børnerådsformand, og cand.scient.pol. Laura Marcela Hansen’. Bogen udkommer den 19. september på Gyldendal. Den er på 170 sider og koster 200 kr.

Forfatterne har interviewet en række anbragte unge om deres hverdag på børnehjem eller i plejefamilie og de tanker, de gjorde sig, inden de blev anbragt. De har samtidig interviewet en række ikke-anbragte børn og skolekammerater om deres forestillinger om at være anbragt og deres syn på anbragte børn.

Projekt Netværkets børne-unge og tidligere voksengruppe har bidraget til håndbogen.