Besøg hos minister helt i børnehøjde
Tidspunkt: 14 oktober, 2019

20. september sad 30 plejebørn i rundkreds på gulvet og talte med socialministeren i Socialdemokratiets gruppeværelse. Astrid Krag var helt bogstaveligt i børnehøjde, da plejebørnene og deres plejeforældre var på besøg i anledning af Plejebørnenes dag. Børnene fortalte, og ministeren lyttede.

- I loven står, at man skal spørge børnene, hvad de synes. I skal fortælle mig, hvordan jeg bedst kan passe på de børn, der har det svært. Ellers kan jeg ikke være en god minister, sagde Astrid Krag til børnene. Under hele besøget havde hun fokus på børnene. Plejeforældrene var med, men i baggrunden.

- Det med at sørge for, at anbragte børn får en stærkere stemme, ikke bare i deres egen sag i forhold til kommunen, men også når vi diskuterer, hvordan vi laver den bedste lovgivning, er meget vigtigt.

- Nogle af de største eksperter er jer børn, fordi det er jer, der lever i det. Og det skal vi blive meget bedre til at få frem. Statsminister Mette Frederiksen siger selv, at hun vil være børnenes statsminister, og det er alle børn, også de børn, der har det ekstra svært, sagde socialministeren.

Psykisk syg tidligere statsminister
Astrid Krag viste også rundt i Folketinget. Hun fortalte om folkestyret, hvorfor der er så få i selve folketingssalen og om grundloven, som sikrer alle borgere grundlæggende rettigheder.

Ved portrætterne af tidligere statsministre stoppede hun op ved maleriet af Viggo Kampmann, der var statsminister fra 1960 til 1962. Kampmann er malet utydeligt og diffust som reference til hans psykiske sygdom.

- Jeg vil gerne fortælle jer om dette maleri. Det viser, at en psykisk sygdom er en lidelse som alle andre. Det skal ikke gemmes væk og være noget skamfuldt. Desuden viser det, at man kan blive alt muligt, selv statsminister, selv om man har en psykisk lidelse, sagde Astrid Krag til børnene.

God dag med en minister helt nede på jorden
Det kan være svært at holde børns opmærksomhed særlig længe. Men børnene mødte en minister, som ikke alene var en levende og begejstret fortæller, men som også hele tiden havde kontakt med børnene og lyttede til det, de sagde.

Derfor blev det en rigtig god dag for både børn og voksne. Plejebørn oplever ofte mange skift og svigt og manglende inddragelse. Det kan være svært at blive hørt. Men Astrid Krag var helt klart interesseret i at lægge øre til det, børnene fortalte. Dermed viste hun, at hun er børnenes minister, og det er ikke det værste udgangspunkt for en forbedring af vilkårene for plejebørnene og plejefamilierne.

Så børnene gik glade og mættede af indtryk til frokost og efterfølgende kanalrundfart sammen med plejeforældrene inden hjemturen.

DR Syd på besøg
DR Syd interviewede 15-årige Maja og lavede efterfølgende et større tema om plejebørn.

Læs interviewet med Maja her

 

Faktabox

På gulvet i det smukke socialdemokratiske gruppeværelse tog flere af børnene mod til sig og fortalte fra deres egen verden eller stillede spørgsmål til Astrid Krag.

Maja, 15 år: Hvordan kan man blive ordentlig inddraget?
Astrid Krag: Stik en lap i vejret. Er der flere, der oplever, at I ikke bliver hørt ordentlig i beslutninger om jeres eget liv? Ja, jeg kan se, at flere af jer oplever dette.
I lovgivningen står, at børn skal inddrages, og at der skal gennemføres børnesamtaler. Når det nogle gange ikke sker ordentligt, så er det måske, fordi de voksne tænker, at de skal passe på børnene og ikke gøre dem kede af det. Og nogle gange ved de voksne ikke, hvordan man kan tale med børnene om de svære ting. Men det er jo misforstået, for I ved jo selv rigtig meget om alt det svære, for I har stået midt i det og har levet med det. Det er meget vigtigt, at vi bliver bedre til at inddrage.

Maja, 15 år: Når man skal anbringes, så får de fleste at vide, at de skal ud og gå en tur med en, og når man kommer hjem, så står ens ting pakket, og man har ikke fået noget at vide om hvordan og hvorfor.
Astrid Krag: Jeg har mødt en voksen, som har fortalt, at det med ikke at få en forklaring gjorde alting rigtig svært for ham. Han var faktisk hjemløs en overgang. Så jeg har hørt det før. Og jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært.

Mai, 13 år: Det med aktindsigt forstår jeg ikke. For man siger noget til nogen, og så ved dem, man har snakket om, det man har sagt. Jeg kan ikke forstå, at det er sådan.
Astrid Krag: Jeg kan jeg godt se, at det kan være et kæmpestort problem for børn i forhold til, hvad de så tør fortælle. Det vil jeg tage med tilbage og undersøge. For man skal have nogle trygge rum, hvor man kan sige alle de ting, man har brug for at få sagt. Men det er da rystende, at børn – og også mindre børn - skal forholde sig til noget så svært og abstrakt som aktindsigt.  

Lina, 14 år:  Jeg var i skole, og så kom der en kommunedame og sagde, at jeg skulle med, og så var jeg ved skoleinspektøren, uden at min mor og far var der. Så fik jeg at vide, at jeg skulle bo hos en plejefamilie. Men der gik et år, hvor der ikke skete noget. En dag, hvor jeg skulle hjem fra skole, var der igen en kommunedame. Jeg spurgte, om hvorfor der var en kommunedame, og så sagde de, at det får du at vide, når du kommer hjem til din mor. Da jeg kom hjem til min mor, kunne jeg se, at hun græd. Og så fik jeg at vide, at jeg skulle hen til en plejefamilie, og det var samme dag, jeg skulle flytte.
Astrid Krag: Tak for din historie. Det er vigtigt for mig at vide, at det også kan fungere sådan. Føler du, at du fik sagt ordentligt farvel til din mor? (ikke rigtig) Og hvordan var det at gå så længe med det? (det var meget lang tid, synes jeg) Hvor gammel var du dengang? (jeg var 10 år)

Lukas, 10 år: Jeg skulle på et tidspunkt hjem til min farmor og bo. Så kom dem fra kommunen og sagde, at jeg skulle hen til en anden plejefamilie. Min farmor gad ikke give slip på mig, så damen blev meget sur, og så kom politiet også. Det har min plejeforældre og min farmor fortalt mig. Så kom jeg hjem til nogle og boede der lidt. Så fik jeg ikke lov til at besøge min mor åbenbart, og det gad jeg heller ikke. Nu har jeg boet hos mine plejeforældre i lang tid
Astrid Krag: Hvor gammel var du, dengang det skete? (jeg var 3 år, så jeg kan ikke selv huske det. Mine plejeforældre og min farmor har fortalt mig det).

Voksen: Jeg har noget med fra et plejebarn. Du kan måske prikke til kommunerne. Plejebarnet kan ikke forstå, at når man bliver fjernet med tvang, så skal man stadig på samvær hver anden weekend med de biologiske forældre. Hun har stående i sin sag, at samværet er til fare for hendes udvikling.
 Astrid Krag: I Barnets Reform fra 2011 står, at det er børnene tarv, der skal varetaget. Men jeg har mødt andre voksne og unge tidligere tvangsanbragte, som har fortalt, at weekenderne blev brugt på alt det, der var årsag til, at man blev tvangsfjernet. Der er noget, der tyder på, at skal have fulgt op på det, så det vil jeg gøre.

Lukas, 10 år: Hvorfor vil Donald Trump købe Grønland? Det forstår jeg ikke:
Astrid Krag: I gamle dage var det sådan, at nogle lande ejede andre lande som kolonier. Det havde nok være klogere af Donald Trump, hvis han havde sagt, at han gerne ville tale med Danmark om, hvordan man kan udbygge det, de allerede har. Der er nemlig en militærbase. Tænk, hvis han spurgte, om han måtte købe Fyn. Det ville jeg ikke bryde mig om.