Nu er Plejefamilierne med i Forbrugsforeningen: Se alle fordelene
Tidspunkt: 02 april, 2020

Nu er Plejefamilierne med i Forbrugsforeningen: Se alle fordelene

Rabatter i butikker, på museer og forlystelser kan give luft i privatøkonomien for plejefamilier. Det giver god mening, at PLF er kommet med i Forbrugsforeningen, siger Thomas Vorre.

Af Gitte Redder

Plejefamiliernes Landsforening er blevet medlemmer af Danmarks største Indkøbsforening. Forbrugsforeningen har 300.000 kortholdere fordelt på over 225.000 medlemsfamilier.

Som medlem af Forbrugsforeningen får Plejefamilierne bonus, tilbud og rabatter, der kan mærkes i privatøkonomien. Her er blot nogle få eksempler på rabatter, der er værd at tage med, hvis man er plejefamilie:

Flere cykelkæder og cykelbutikker tilbyder rabatter på 9 og 10 procent på cykler.

Du kan spare mellem 5 og 20 procent på entrebilletten til forlystelsesparker som Fårup Sommerland, Dyrehavsbakken i København, Ribe Vikinge Center og mange flere.

Brillekæder som Synoptik og Thiele, Imerco, byggemarkeder benzin-kæder, spisesteder og tøjmærker som Jack & Jones og Fransa giver også klækkelig bonus med et forbrugsforeningskort.

Endelig er der pæne rabatter på sommerhuse og ferieboliger rundt omkring i hele Danmark.

Man får også billigere rundstykker og flødekager i Lagkagehuset med et forbrugsforeningskort.

”Jeg er rigtig glad for, at Plejefamiliernes Landsforening nu kan tilbyde vores medlemmer at få et betalingskort fra Forbrugsforeningen og få gavn af mange rabatter, der i den grad er relevante for Danmarks plejefamilier”, siger Thomas Vorre.

For at blive medlem af Forbrugsforeningen, der er en non-profit-organisation, skal man være fagligt organiseret og ens fagforening være samarbejdspartner i Forbrugsforeningen.
Det er gratis at være medlem det første år, herefter opkræves der 132 kr. om året, hvilket man let tjener hjem når du benytter kortet.

Mere end hundrede små og store faglige organisationer er i dag med i Forbrugsforeningen. Det gælder blandt HK, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening og mange flere.

Du kan læse mere på www.forbrugsforeningen.dk.