Grundlovstale 2020
Tidspunkt: 05 juni, 2020

En grundlovstale skal indeholde nogle faste elementer om det fundamentale i demokratiet, som udtrykkes i vores grundlov.

Historien, der leder op til grundloven af 1849, er præget af en række begivenheder, der fletter sig ind i hinanden. Hertugdømmet Holstens ønske om løsrivelse fra den danske helstat, sprogpolitikken i Slesvig, og de nationalliberale politikeres parole om et Danmark til Ejderen. Hele den sønderjyske problematik og i sidste ende den nye grænsedragning, som vi fejrer 100-året for i år, alt dette er et fundament for vores grundlov.

Grundloven er skrevet om og redigeret flere gange i løbet af de sidste 171 år. Nogle ændringer har haft større betydning end andre.

Grundloven af 1915 er en kæmpe milepæl i vores demokrati, da kvinderne fik stemmeret.

Grundloven er den højeste lovgivning i Danmarks Rige. Grundloven er ikke den eneste lov med grundlovsrang. Andre love, der indgår i Kongeriget Danmarks forfatning, er Tronfølgeloven, nogle få rester af Kongeloven, og til en vis grad selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland.

Men hvor er grundlovssikringen af barnets rettigheder? Det nærmeste, som kommer en overordnet grundlovssikret rettighed, er teksten i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ved lov af 29. april 1992 er vedtaget og stadfæstet i Danmark. Konventionen supplerer grundlovens paragraffer om menneskerettigheder (§§ 71-80).

Man har ligeledes vedtaget FN’s børnekonvention. 

FN's Børnekonvention fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Det er Børnerådets opgave at overvåge og vurdere, om denne og andre bestemmelser i konventionen overholdes i Danmark. Det kan vi i Plejefamiliernes Landsforening (PLF) konstatere ikke sker. Børnekonventionen overtrædes næsten dagligt, fordi anbragte børn ikke bliver taget alvorligt, og fordi anbragte børn bliver tænkt og behandlet som en ”sag” – en sag, som kan justeres, gøres billigere og flyttes efter forgodtbefindende.

Anbragte børn har et helt andet livsbillede end ikke anbragte børn. Et anbragt barn skal forholde sig til biologiske forældre, som ikke kan udfylde deres forældrerolle helt. De skal forholde sig til deres plejefamilie eller deres socialpædagog. De skal forholde sig til en lang række socialrådgivere og andre myndighedspersoner, som er til for at sikre dem et godt liv, men som ofte bliver en spændetrøje i deres eget narrativ. Langt de fleste af disse personer i et anbragt barns liv formår ikke at høre barnets stemme! Langt de fleste børnesager, vi har i PLF, bygger netop på plejeforældre, som forsøger at italesætte deres børns behov, og som bliver misforstået, eller mistolket, fordi langt de fleste tiltag og forbedringer i et anbragt barns liv koster penge. I bund og grund bør økonomien på anbringelsesområdet centraliseres, så den ikke bliver omdrejningspunktet i barnets historie, men at det i stedet bliver de gode tiltag, som skaber barnets livshistorie.

FN's Børnekonvention er en række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN's Børnekomite. Det betyder, at konventionen er ”en kan”, men ikke ”en skal” i ordets egentlige forstand. Og hvem skal også sikre, at børn ikke har det godt nok rundt om i landets mange kommuner? Her har Børnerådet måske spillet fallit, eller også har de fået en opgave, som ikke skal overholdes i retslig forstand, men blot sikre, at vi alle gør det, så godt vi kan.

Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

·      Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo

·      Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information

·      Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse

·      Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

 

Man kan sige, at børnekonventionen i udgangspunktet er en global konsensus, hvilket betyder, at man kunne gøre det så meget bedre, hvis vi brugte børnekonventionen som fundament for barnets lov eller endnu bedre, fik føjet de basale elementer af konventionen ind i Grundloven og bygget barnets lov ovenpå. Det ville vise, at vi faktisk mener, at børn skal have en stemme og et godt børneliv.

Alle børn får ikke de samme start- og vækstbetingelser her i livet. Men vi skal sikre, at alle børn trives og kan få samme muligheder, baseret på deres personlige sæt af kompetencer og lyster.

Det er ikke kun udsatte børn, som er pressede i Danmark. Flere og flere børn trives ikke i deres skoler, og flere og flere børn får diagnoser i deres ungdomsår. Man får lyst til at drage en parallel til 100 året for genforeningen og sige som John Mogensen: Der er noget galt i Danmark, Dybelmølle maler helt ad helvede til…….

Hvad er der galt? Har velfærdsstaten kørt børnene over i selvforherligelse og begejstring over mønsterbrydere og ligestilling mellem klasser og køn? Har vi i vores dygtighed glemt, at man før i tiden kunne bidrage til samfundet uden at skulle være ingeniør eller jurist? Vi er i gang med at skabe et samfund, der har et A-hold og et F-hold. Spørgsmålet er, om det er det, vi faktisk får behov for i fremtiden? Måske vi skulle geare lidt ned på adgangskrav og karakterer og blive meget dygtigere på individet? Det vil ikke bare hjælpe de dygtigste, så de undgår neuroser, men også hjælpe de mindre boglige, så de kan skinne og vise, at de faktisk er lige så stærke i deres egen faglighed.

Grundloven er en fantastisk ting og et vigtigt fundament for vores samfund og selvforståelse. Den skal vi tage vare på. Men Grundloven er ikke en museumsting. Det er landets flotteste potteplante, som skal gødes, ompottes og klippes, så vi stolte kan vise den frem for alle i hele verden og sætte standarden for, hvad og hvordan man skal opføre sig. Først fik vi demokrati, så fik kvinderne stemmeret, og grænserne blev draget, men vores børn, vores eneste råstof i Danmark, glemte vi i svinget. Jeg håber, at vi sammen kan komme hele vejen rundt og sikre et godt liv fra vugge til grav.

Glædelig grundlovsdag til jer alle.
Thomas Vorre, formand for Plejefamiliernes Landsforening