Alderen trykker hos danske plejefamilier
Tidspunkt: 19 december, 2019
Byline: Plejefamiliernes Landsforening

To ud af tre danske plejefamilier er fyldt 50 år, og mange af dem har også fejret 60-års fødselsdag. Kommunerne står overfor kæmpe opgave med at rekruttere nye og yngre plejefamilier, fastslår forsker.

Marianne og Eigil List har været plejefamilie siden 1983

2 ud af 3 danske plejefamilier er fyldt 50 år, og mange af dem har også fejret 60-års fødselsdag.

Det viser en kortlægning af de spørgeskemaer, som mere end 100 plejefamilier har udfyldt på Plejefamiliernes Landsforenings konferencer i oktober og november i henholdsvis Løgstør, Vejen og Ringsted.

Kortlægningen viser, at kun 29 ud af 105 plejefamilier er under 50 år. Og 13 plejefamilier er over 60 år.

Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 52 år, og selvom kortlægningen ikke er repræsentativ, stemmer den overens med en undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2017. Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse var gennemsnitsalderen blandt plejefamilier for 2 år siden 54 år.

Der er flere forklaringer på, hvorfor plejefamilierne generelt er ved at være grå i toppen, forklarer forsker Stine Tankred Luckow, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Det giver god mening for mange familier først at blive plejefamilie, når deres egne børn er lidt større. Det er et kæmpemæssigt arbejde at være plejefamilie, og det kan være svært at forene med at have små børn selv”, siger hun.

Alderen trykker hos plejefamilier

Undersøgelsen er ikke repræsentativ men afslører en tendens: Plejefamilier bliver mere og mere gråhårede, og kommunerne har svært ved at rekruttere yngre plejefamilier.

Spørgeskemaer besvaret af plejefamilier på konferencer i Løgstør 24. oktober 2019, Vejen 28. oktober 2019 og Ringsted 6. november 2019. 

Overblik og stabile parforhold

Stine Tankred Luckow betoner, at de børn, der i dag anbringes i plejefamilier, ofte har store og komplekse problemer, som derfor kræver både kompetencer og overskud i en familie.

En anden forklaring på den høje gennemsnitsalder er ifølge Stine Tankred Luckow, at

plejeforældre ofte har lange uddannelser, hvor det i opgangstider med høj beskæftigelse er nemt at gå ud og finde et attraktivt job med gode løn- og arbejdsforhold og aftalte rammer.

”I dag er der en problematik omkring at fastholde plejefamilierne, der af forskellige grunde stopper hurtigt. Hver tredje nye plejefamilie stopper igen i løbet af de første 5 år,” siger hun og pointerer, at det også er med til at få gennemsnitsalderen op.

En gennemsnitsalder hos plejefamilier på den pæne side af de 50 år kan både være en fordel og ulempe, anfører Stine Tankred Luckow.

Må ikke være bedsteforældre

”Plejefamilier oppe i årene har lang erfaring og overblik, så de bliver ikke rystede over forskellige udfordringer med et barn. De er også i lange og stabile parforhold, hvilket er en gevinst for anbragte børn,” siger hun.

Omvendt kan en plejeforælder i begyndelsen af 60erne ikke altid holde til fysiske aktiviteter og er også i risikozonen for at blive syg eller gå på pension og må så sige stop i utide overfor et plejebarn.

”Et plejebarn, der anbringes i en familie, der kunne være bedsteforældre, kan også give problemer. Der en generationsting, som er vigtig at adressere,” fastslår forskeren.

Skal ikke holde konfirmation som 75-årige

Det er Marianne og Eigil List enige i. Ægteparret har været plejefamilie siden 1983 og er i dag henholdsvis 62 og 67 år. I dag har de et plejebarn på 15 år, og når anbringelsen slutter, stopper de som plejefamilie.

”Vi skal ikke have plejebørn efter hende her. Principielt mener jeg ikke, at man skal have yngre børn i familiepleje fra man er i slutningen af 50’erne. Vi skal jo ikke sidde som 75-årige og holde konfirmation”, siger hun.

Hun fremhæver, at der er forældremøder, sportsbegivenheder og andre arrangementer, hvor plejebørnene også har brug for at føle sig som alle de andre i klassen eller på fodboldholdet.     

”Barnet skal være stolt af sine plejeforældre og se dem som nogenlunde jævnaldrende med klassekammeraternes forældre,” siger Marianne List, der sammen med sin mand er aktive i bestyrelsen for Plejefamiliernes Landsforening.

Her i efteråret var Marianne List til et møde, hvor hun mødte en ældre familie, hvis plejedatter på 13 år var flyttet til en ny plejefamilie.

”Plejedatteren syntes, at de var tusse gamle og ønskede sig en ny familie, fordi det bare ikke fungerede,” fortæller hun.

Men der er også fordele ved at være en veteran på området, fremhæver Marianne List.

”Vi har erfaringen og roen og bliver ikke vippet af pinden, hvis vi møder modstand,” siger hun.

Stor opgave for kommunerne

Allerede i dag mangler hver anden kommune plejefamilier, og med mange plejefamilier på vej på pension er kommunerne nødt til at tage udfordringen med at rekruttere nye og yngre plejefamilier meget mere alvorligt, betoner Stine Tankred Luckow fra VIVE

”Der ligger en stor opgave foran kommunerne for at gøre det mere attraktivt at være plejefamilie. Det handler både om bedre rammer, mere støtte og aflastning. Man bliver ikke plejefamilie for enhver pris og vender hele sit eget familieliv på hovedet, hvis der ikke er ordentlige forhold,” siger hun.

Stine Tankred Luckow mener, at der mangler viden om, hvordan kommunerne kan lykkes bedre med at rekruttere og fastholde nye familier, der begynder som plejefamilier.

Marianne og Eigil List har selv 3 biologiske børn, og det ældste i flokken af børnebørn er på alder med plejebarnet på 15 år.

”Det har været en stor gave at være plejefamilie, og vores egne børn har lært at dele og fået en social dimension og forståelse for folk, der har problemer. Men vores børn har også altid skulle dele os med andre børn. Når vi ikke længere skal være plejefamilie, skal vi have meget mere tid med vores børnebørn, hvor de skal have os helt for sig selv,” siger Marianne List.