Radikale politikere vil give plejefamilier mere i løn og ret til pension
Tidspunkt: 20 februar, 2020

Plejeforældre bør have mere i løn, pension og andre rettigheder, mener rådmand i Odense. Radikale vil give plejeforældre en overenskomst akkurat som andre faggrupper, der arbejder med mennesker

”Uden at blinke betaler vi ansatte i den offentlige sektor for at passe vores ældre og vores små børn i daginstitutionerne. Pædagoger og sosu-assistenter er som en hel naturlig ting omfattet af en overenskomst. Hvorfor skal plejeforældrene, der har et arbejde med at passe anbragte børn, så ikke også have ret til løn, pension og andre lønmodtagerrettigheder?”

Susanne Ursula Crawley, rådmand for Børne- og Ungeforvaltningen i Odense kommune, mener, at det er nødvendigt, at både politikere i kommunerne og Folketinget tager diskussionen om løn- og arbejdsvilkår for plejefamilier. Og hun får opbakning fra Rasmus Helveg Petersen, der er socialordfører for Radikale Venstre på Christiansborg.

Ikke mindst statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun lægger op til flere og tidligere anbringelser af udsatte børn, gør diskussionen om plejefamiliernes arbejdsforhold aktuel, anfører den fynske rådmand. 

”Hvis vi skal anbringe flere børn, skal vi også have langt flere yngre mennesker til at melde sig som plejefamilier. Det tror jeg kun lykkes, hvis vi kan tilbyde gode løn- og arbejdsforhold, for det vejer tungt, når yngre dygtige mennesker skal vælge arbejdsliv”, siger hun.

 

Kunne være bedsteforældre

I Odense er der akut mangel på plejefamilier, og dertil kommer, at gennemsnitsalderen for plejefamilier er høj. 

”Nogle plejeforældre kunne være bedsteforældre for deres anbragte barn, men børn har brug for at være som de andre børn med yngre forældre,” siger hun og kalder det yderst påkrævet at finde en løsning, så det bliver nemmere at rekruttere folk i 30erne og 40erne som plejefamilier. 

Susanne Ursula Crawley påpeger, at stabilitet og høj faglighed er alfa og omega for vellykkede anbringelser. Og der går ifølge hende en lige linje mellem stabilitet og gode løn-og ansættelsesforhold.

”Der skal være et stort hjerte i en plejefamilie, men der skal også være ordentlige forhold. En plejefamilie skal jo være indstillet på, at en anbringelse ofte varer ti år eller mere. I de år, hvor man leverer en stor faglig indsats og skal leve op til mange krav, skal man ikke stilles ringere end andre faggrupper, der arbejder med mennesker,” siger hun.

 

Problematisk mangel i storbyer 

Allerede i dag mangler hver anden kommune plejefamilier, og især de store bykommuner har svært ved at skaffe plejefamilier. Rådmanden er overbevist om, at flere yngre familier også i byer som København, Aarhus og Odense ville overveje at blive plejefamilie, hvis de havde ordentlige vilkår.

”Det er evident, at det er svært at finde tilstrækkeligt med plejefamilier i alle storbyerne. I mine øjne er det meget problematisk for de børn, der anbringes udenfor kommunen og mister skolekammerater, fritidsinteresser og netværk,” fastslår hun.

 

Kollegaer i stedet for leverandører

Endelig mener rådmanden, at det vil bane vejen for et langt bedre samarbejde mellem socialrådgivere og plejeforældre, hvis de alle sammen var ansatte i kommunen.

”Socialrådgiverne ville samarbejde med plejefamilierne som kollegaer og ikke som leverandører. Det vil give større respekt og mere kvalitet i samarbejdet,” mener hun.