10 aktiviteter til plejefamilier midt i en coronatid
Tidspunkt: 24 marts, 2020

10 aktiviteter til plejefamilier midt i en corona tid

Plejefamilier er på overarbejde på grund af den forfærdelige coronavirus. Plejefamiliernes Landsforening har samlet 10 ideer til, hvad du kan gøre sammen med dine plejebørn lige nu. For eksempel kan du bygge et insekthotel, lave familiens egen kogebog eller lave helt nye påskerim til gækkebrevet.

Marianne List fra Plejefamiliernes Landsforening byder på masser af ideer til aktiviteter for plejefamilier, der arbejder i døgndrift med at aktivere deres børn. Blandt andet foreslår hun at gøre noget ekstra ud af påskelegene.

 

Uden en hverdag i daginstitutioner og skoler er børnene hjemme hele dagen og skal stimuleres.

For plejefamilier er det ekstra hårdt arbejde. Mange anbragte børn slås med forskellige udfordringer, som plejefamilier nu skal tackle i døgndrift, påpeger bestyrelsesmedlem Marianne List.

Hun forklarer, at mange plejefamilier har børn med særlige udfordringer eller diagnoser. Når børnene ikke har hverdagens struktur og tryghed, er det fast arbejde at være plejefamilie.

”En plejeforælder til 3 plejebørn med hver deres udfordringer ringede forleden. Hun synes, at det var drønhårdt, for i en normal hverdag er børnene væk nogle timer i skole eller på institutioner, men nu er det hele døgnet, man er på” siger Marianne List, bestyrelsesmedlem i PLF og erfaren plejeforælder.

Hun fortæller, at medlemmerne bruger telefonen i Plejefamiliernes Landsforenings sekretariat flittigt, fordi de også føler sig hårdt ramt af coronakrisen.

Her er 10 konkrete ideer og forslag fra PLF til aktiviteter, som du kan lave med børnene:

Ud under åben himmel og få frisk luft i skoven, ved søer og strand. Få inspiration til at bygge en lille båd eller lav dit eget orienteringsløb her.

https://friluftsraadet.dk/nyheder/ideer-til-naturaktiviteter-hver-dag

Påske og Gækkebreve. Klip gækkebreve og overrask venner, naboer og familie med et i postkassen. Lav påskerim, mal påskeæg og udskriv en familiekonkurrence om, hvem der laver det bedste. Tal om påsketraditioner og opfind egne påskelege. 

Insekt-hotel. Gå i haven og byg et insekt-hotel, der lokker insekter og bier til. Insekter er vigtige i haven, da de bestøver blomster. De er føde til fugle og pindsvin og er med til at forøge diversiteten i din have. https://www.dn.dk/nyheder/guide-sadan-bygger-du-insekthoteller-til-din-have/

Kogebog. Børn i alle aldre kan lave deres egen kogebog med opskrifter på livretter. I kan tegne en opskrift med ingredienser på pandekager, burgere eller noget helt tredje. I kan klippe ud af ugeblade. Eller familien kan lave sin egen digitale kogebog med familiens livretter. 

Apps med god mening. Lær at spille skoleskak online. Sjove måder at lave udendørs motion. Guide til gode børnebøger. På denne hjemmeside og på Facebook får du spændende tip til nye gratis apps med leg og læring https://mors-apps.com

Hovedrengøring med børnene. Det er forår og tid til hovedrengøring. Lad dine børn deltage og beløn dem med ros. Brug anledningen til at indrette børne- og ungdomsværelset på en ny måde. Lad dem lege indretningsarkitekter og udleve deres drømmeværelse.

Håndværkerbørn. Lær børnene at plante tomater, så persille i et urtebed, bygge en sæbekassebil, lappe en cykel, strikke, hækle og brodere. Nu er der tid til at lære dem at bruge deres hænder og se et håndarbejde udvikle sig over de næste uger.

10 hyggelige ting https://skoleborn.dk/10-laererige-familieaktiviteter/?fbclid=IwAR1FcsIpN8jZ8olwIKiYtQnS-AaB0GnmNbRySaacwLl9C3MHQW9MTLwZJ4M

Sofaskolen https://www.alinea.dk/sofaskolen?fbclid=IwAR0ZE1q7CZK60OxJJ2lVjI0PrcKqGdkwhwogvhhPUG6FgazDM9_AYKJIWvg

Gratis børnebøger https://gratisborneboger.wordpress.com/?fbclid=IwAR1gFiHmCgUx2s6Q9MYVVopyGFLtAmJHx9tmOTISFudfHEwlX5_5gySBNfM