Dansk-tyrkisk plejefamilie: Vi siger helst ikke ja tak til andet end muslimske børn
Tidspunkt: 24 marts, 2020

Dansk-tyrkisk plejefamilie: Vi siger helst ikke ja tak til andet end muslimske børn

Antallet af anbragte børn med indvandrerbaggrund stiger år for år, og det vil være godt, hvis udbuddet af plejefamilier med rødder i andre kulturer og religioner også stiger, mener Nasip og Karina Dogan 

Nasip og Karina Dogan ærgrer sig over, at der ikke er flere indvandrere og efterkommere, der bliver plejefamilier

En dansk-tyrkisk plejefamilie som Karina og Nasip Dogan er et særsyn i Danmark.

Det beklager ægteparret og er ærgerlige over, at indvandrere og efterkommere holder sig tilbage med at blive plejefamilie.

”Antallet af anbragte børn med indvandrerbaggrund stiger år for år, og det vil være godt, hvis udbuddet af plejefamilier med rødder i andre kulturer og religioner også stiger,” mener Nasip Dogan.

Den 42-årige Nasip Dogan har tyrkiske rødder, men føler sig allermest hjemme i Faxe Ladeplads på Sjælland, hvor han bor med ægtefællen Karina, deres 3 biologiske børn og 2 plejebørn.

Plejebørnene på henholdsvis 8 og 4 år kommer begge fra indvandrerfamilier med muslimsk baggrund og har været anbragt hos Dogan-familien, siden de var få måneder gamle.

Lettere familiesamarbejde

Ifølge Nasip Dogan er der mange fordele ved at have indvandrerbaggrund, når man som plejefamilie får et barn. Blandt andet bliver samarbejdet med de biologiske forældre ifølge Nasip Dogan så meget nemmere, fordi man har kendskab til hinandens kultur, sprog og religion.

”Men først og fremmest er det en gevinst for vores plejebørn, der ikke oplever identitetskonflikter på grund af forskelle mellem os og deres forældre,” siger han.

Karina Dogan fremhæver, at det også er en fordel, at plejebørnene ligner parrets egne børn af udseende, så de ikke i svømmehallen, til skolekomsammener og andre steder hele tiden bliver konfronteret med spørgsmål om, hvor de kommer fra.

”Når vi kommer med hele flokken af børn, ligner vores plejebørn resten af familien. Det gør hverdagen nemmere. Når vi er på ferier hos familien i Tyrkiet, er de selvfølgelig med og på den måde oplever de også deres egen kultur indefra, og det tror jeg er enormt vigtigt for dem,” siger hun.

Karina Dogan tilføjer med et lille grin, at en plejefamilie med både en dansker og en indvandrer har hele pakken i forhold til at få det anbragte barn til at forstå begge kulturer.

Kan tælles på en hånd

Før Nasip og Karina Dogan, der begge har pædagogiske uddannelser, blev fuldtidsplejefamilie, var de i en årrække aflastningsfamilie.

Men selvom de har været aktive som plejeforælder i mere end 10 år, kan det tælles på en hånd, hvor mange plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk, som de er stødt på.

”Der mangler viden hos indvandrerfamilier om muligheden for at blive plejefamilie. Og i Socialtilsyn og kommuner mangler der større åbenhed og forståelse for, at indvandrere og efterkommere også kan blive gode plejefamilier,” siger Nasip Dogan.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2018 anbragt 789 børn af indvandrere og efterkommere i en plejefamilie. I 2011 var tallet 485.

”Børn, der kommer fra indvandrerfamilier og har muslimsk baggrund, kan selvfølgelig sagtens udvikles og trives hos en dansk plejefamilie, men jeg synes, at det vil være optimalt, at vi fik flere muslimske plejefamilier i Danmark,” siger Nasip Dogan.

Kaldte indvandrermor bindegal

”Vi siger helst ikke ja tak til andre end muslimske børn. Det ville være underligt, når vi selv oplever fordelene for de anbragte børn at komme i en familie, der har en fælles baggrund at hvile på. Det gør både børnene og de biologiske forældre mere trygge, at vi ikke skal ud i at diskutere små detaljer som, hvorfor man ikke spiser svinekød og så videre,” konstaterer han.

De har begge hørt danske plejefamilier udtale sig bramfrit om konflikter og samarbejdsproblemer med deres anbragte plejebarns indvandrerforældre.  Blandt andet har de hørt en plejeforælder kalde en biologisk indvandrermor bindegal, fordi hun stillede spørgsmål ved nogle af traditionerne i sit barns danske plejefamilie.

”Jeg synes, at det bør være obligatorisk for plejefamilier at gennemføre et kursus om kultur og religion, hvis man skal have et barn med indvandrerbaggrund,” siger Karina Dogan og vurderer, at det vil give langt flere vellykkede anbringelser.

Forsømt og overset område

Formanden for Plejefamiliernes Landsforening Thomas Vorre giver Nasip og Karina Dogan ret i, at der mangler plejefamilier med indvandrerbaggrund samt mere og bedre uddannelse af danske plejefamilier, der har børn med indvandrerbaggrund i pleje.

”Anbringelser af etniske minoritetsbørn er på alle måder et forsømt område. Der er meget lidt forskning på området, og kommunerne arbejder ikke seriøst med at forberede plejefamilierne, barnet og barnets biologiske familie med alle de udfordringer, det kan give,” siger han.

Derfor er han glad for, at Nasip og Karina Dogan stiller sig frem med deres erfaringer. Og han ser meget gerne en debat om både gode og dårlige erfaringer fra PLF’s medlemmer.

Thomas Vorre fremhæver, at PLF sammen med professionshøjskolerne arbejder på at lave et specielt modul i PUP-uddannelsen om etnicitet og plejebørn.