I skal som plejefamilie selv melde ændringer online til Tilbudsportalen
Tidspunkt: 27 august, 2020
Du skal selv melde ændringer online til Tilbudsportalen

Tidligere skulle I henvende jer til socialtilsynene, men nu gør I det online. I skal desuden indberette årsopgørelsen for begge parter. Den skal uploades som PDF-fil.

Tidligere skulle I henvende jer til socialtilsynene, men nu gør I det online. I skal desuden indberette årsopgørelsen for begge parter. Den skal uploades som PDF-fil.

Det er siden 1. juli 2020 blevet den enkelte plejefamilies ansvar at melde ændringer direkte til Tilbudsportalen.

Tidligere skulle I rette henvendelse til socialtilsynene, men nu gør I det online. I skal desuden indberette årsopgørslen for begge parter. Den uploades som PDF-fil.

I kan læse mere om processen med rettelser på Tilbudsportalen her.
https://cms.tilbudsportalen.dk/sites/default/files/2020-07/Vejledning-Indberet-oplysninger-om-en-eksisterende-plejefamilie-på-Tilbudsportalen-060720.pdf

Socialtilsynene har ikke pligt til at informere
Det er ikke Socialtilsynets pligt at informere om disse ændringer til plejefamilierne. Det er derimod Social- og Indenrigsministeriet, der har ansvaret for driften af Tilbudsportalen.

Er I tidligere blevet godkendt konkret til et barn, er det stadig kommunen, som har tilsynspligten. Her skal I ikke bruge Tilbudsportalen. Det skal I kun ved godkendelse af almen, forstærket samt specialiserede plejefamilier.

Ændringer, som skal indberettes, er typisk antal åbne pladser, flytning, ændring af bopæl, ændringer i familiestatus og lignende.

Hvor lang tid er pladsen åben
Flere medlemmer spørger om de åbne pladser, de har, blandt om hvor lang tid en plads er åben, før den fjernes af tilsynet.

Reglerne er således:
Har I en ekstra plads, måske har I 3 pladser og 2 børn, ja så kan I have den plads lige så længe, I ønsker.
Har I ingen børn, vil dette gælde fra den dag, I ikke har børn og 3 år frem. Efter 3 år med inaktivitet lukkes plejefamilien ned.
Har I en aflastningsplads, som ikke er besat og kun én, ja så kan denne lukkes efter 3 år fra den sidst afsluttede opgave.

Disse regler gælder selvfølgelig kun for normalt fungerende plejefamilier. En plejefamilie kan til alle tider lukkes eller tillægges skærpet tilsyn fra Socialtilsynet, hvis der er mistanke eller bekymring om forhold i plejefamilien, som vil kunne belaste plejebørnene.