Efterværn: Kommunen tilbød præcis det modsatte af, hvad Simone ønskede
Tidspunkt: 24 september, 2020
Simone skal ud og løbe på rulleskøjter flere gange om dagen et sted, hvor der er stille og fredeligt. Det giver hende ro.

Jeg kan ikke bo i midtbyen. Jeg skal bo et sted med ro, mulighed for have dyr og for at køre på rulleskøjter. Det var Simones klare ønsker og behov til efterværn. Hun fik tilbudt et værelse i centrum af Odense.

Simone på 18 år har diagnoser, der betyder, at hun har brug for ro og for at gøre ting og være steder, der giver hende ro. Hun har meget svært ved at være steder, hvor der er mange mennesker. For eksempel er det en udfordring for hende at spise sammen med andre.  

Hun er en stille pige, men når hun bliver presset, bliver hun ubehøvlet og slår fra sig.

Simone har været plejebarn hos Birgit Inge Olsen og hendes mand i knap 8 år. De bor på landet på Nordfyn. Simone bor stadig hos plejefamilien, hvor hun et værelse i en bygning med egen indgang. Men egentlig skulle hun have været flyttet, hvis ikke det var sådan, at kommunes tilbud var lige præcis alt det, som Simone ikke magter.  

Har brug for ro

Det var en ny sagsbehandler, der kom hjem til familien for at tale om efterværn til Simone. Hun oplevede et plejebarn, der ikke samarbejdede, talte grimt og opførte sig dårligt. Og en plejemor, der havde svært ved at håndtere pigen og sætte grænser. Men sagsbehandleren forstod ikke, hvad det var for en pige, hun havde med at gøre.

- Når Simone føler sig presset, så er hun udadreagerende. Derfor er det meget vigtigt, at hun føler sig tryg. Jeg var sådan set enig med sagsbehandleren i, at det ville være godt for Simone at flytte et andet sted hen i forbindelse med, at hun nærmede sig de 18 år. Hun var for tung for os, siger Birgit Inge Olsen.

- Men det tilbud, hun fik, ramte helt forbi målskiven. Simone havde udtrykkeligt skrevet, at hun ikke kunne bo i Odense Midtby, og så får hun lige netop sådan et tilbud. Vi flyttede hendes ting til værelset, men kommunen sendte tingene hjem til os igen, da hun ikke boede der.

Der er ikke andre tilbud

- Det ville have været et rigtig godt tilbud til mange andre unge. Men for Simone med hendes sociale angst og flere andre diagnoser, var det slet ikke en mulighed. Da vi spurgte sagsbehandleren om et andet tilbud til Simone, fik vi at vide, at det var der ikke, fortæller Birgit Inge Olsen.

- Nu bor Simone hos os igen, for vi kan jo ikke bare lade hende i stikken. Vi er godkendt til 3 pladser og har to 11-årige plejebørn, men så længe Simone bor her, kan vi ikke tage et nyt plejebarn til den tredje plads. Simone fylder meget i hjemmet. 

- Simone har prøvet at være hjemmefra på efterskole, men det gik ikke. Hvis vi gør noget drastisk, så går det galt, for Simone kan ikke bare lige omstille sig fra det ene til det andet, og slet ikke til et sted, som er en uoverstigelig udfordring.

- Jeg har indtryk af, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan efterværn håndteres. Måske skulle der være nogle mere objektive kriterier for efterværn. Og så er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad den unge ønsker og hvad den unge kan magte. Det har ikke været tilfældet i Simones sag.

Vigtigt at løbe på rulleskøjter

For Simone er det helt nødvendigt at komme ud og løbe på rulleskøjter flere gang om dagen.

- Jeg har brug for ro, og det giver mig ro at løbe på rulleskøjter. Det kan jeg ikke undvære. I Odense Midtby kan jeg ikke løbe på rulleskøjter, for der er alt for meget larm og for mange mennesker. Jeg kunne heller ikke have et dyr med, hvis jeg flyttede til Midtbyen, og det er også vigtigt for mig, siger Simone.

- Jeg er startet på FGU. I øjeblikket jeg står i butik på FGU, og det er ok. Vi har også dansk og matematik. Jeg har ikke nogen drømme for fremtiden. Vi må se.