Her er din guide til reglerne for efterværn
Tidspunkt: 24 september, 2020
Den anbragte unge kan være ivrig efter at flytte og stå på egne ben. I den proces er det vigtigt for den unge at have nogle livliner.

I en del tilfælde går det galt i forhold til efterværn. Det skyldes blandt andet, at kommunernes praksis er forskellig. Men der er en række generelle guidelines, som tager udgangspunkt i Socialstyrelsens anbefalinger.

Hvad er formålet med efterværn?

Formålet med efterværn knytter sig til principperne i Servicelovens § 46 om at yde støtte til børn og unge med særlige behov: At de kan opnå samme muligheder for kontinuitet i deres opvækst, personlige udvikling, sundhed, skolegang og forberedelse til et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Den støtte, der ydes, skal være tidlig og helhedsorienteret og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte unges behov. Støtten skal dermed bygge på den unges ressourcer og have fokus på at inddrage den unges synspunkter med passende vægt i forhold til denne unges alder og modenhed.

Hvem er efterværn rettet mod?

Efterværn er målrettet 2 grupper af unge: Unge, som har været anbragt, og unge, som har en kontaktperson efter Servicelovens § 52.

Unge, som har været anbragt op til det 18. år, har flere støttemuligheder som efterværn, for eksempel videreførelse af anbringelse, kontaktperson, økonomisk støtte til psykologhjælp mv.

Hvilken aldersgruppe hører ind under efterværn?

Allerede fra den unge fylder 16 år skal der i handleplanen opstilles konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet.

Selve efterværnsperioden er som udgangspunkt, når den unge fylder 18 år og til udgangen af det 22. år.

Kommunen skal i så god tid som muligt tage stilling til, om den unge er omfattet af efterværn, og hvad der kan støtte den unge.

Hvad sker der ved vurdering af efterværn?

Unge, som umiddelbart op til det 18. år har været anbragt eller har en kontaktperson efter Serviceloven, har mulighed for efterværn, når de fylder 18 år.

Til brug for vurderingen af, om den unge kan få efterværn, vil det i mange tilfælde være relevant at opdatere den børnefaglige undersøgelse forud for revision af handleplanen. Det er dog ikke et lovkrav.

Hvad lægges der til grund for vurderingen af, om den unge kan få efterværn?

Ved vurdering ses på:

  • Den støtte, den unge har modtaget inden det 18. år (foranstaltningen)
  • Den periode, den unge er omfattet af personkredsen (alderen)
  • Den unges udviklingspotentiale frem mod et selvstændigt voksenliv (udviklingspotentialet)
  • Den unges behov for støtte i overgangen til voksenlivet (behovet for støtte)

Foranstaltningen – hvilke former for støtte?

For unge, der var anbragt forud for det 18. år, kan der være følgende muligheder:

  • Den unge kan fortsætte med at være anbragt enten på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted
  • Den unge kan tildeles en kontaktperson eller en udslusningsordning, som kan hjælpe ham eller hende med at blive klar til egen bolig, ved at den unge i kortere perioder vender tilbage til anbringelsesstedet
  • Den unge kan tildeles andre former for støtte, der skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Alderen – kan efterværn ske på et senere tidspunkt?

I lovgivningen bliver der taget højde for, at unges livssituationer, relationer og holdninger kan ændre sig meget i de unge år. Der bør træffes en afgørelse senest, når den unge er 17,5 år, om han eller hun er omfattet af reglerne for efterværn.

Kommunen kan tildele efterværn til den unge på et senere tidspunkt i de tilfælde, hvor den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovet fortsat er til stede.

Det gælder også, hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller hvis efterværnet er ophørt, fordi målene med efterværn er nået, og behovet opstår igen.

Udviklingspotentialet – hvad er kravene?

Hvis den unge skal tilbydes efterværn, skal der være udsigt til en positiv udvikling hos den unge, og den unge skal kunne få noget ud af den støtte, som tildeles i form af efterværn. Det sker ud fra en konkret individuel vurdering af den unges forhold og udvikling.

Det betyder dog ikke, at der kan opstilles et krav om, at den unge skal være helt selvhjulpen uden behov for støtte, når den unge fylder 23 år.

Hvad, hvis der ikke vurderes at være et udviklingspotentiale hos den unge?

Den unge kan tilbydes anden hjælp efter Serviceloven og for eksempel efter reglerne om STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb).

For denne gruppe af unge skal kommunen sikre sig, at der, før den unge fylder 18 år, sker en hensigtsmæssig overlevering af den unges sag til voksenafdelingen, blandt andet med afklaring af, hvor den unge fremadrettet skal bo.

Unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er anbragt i en plejefamilie, har desuden mulighed for at få opretholdt deres anbringelse i plejefamilien fra det 18. til det fyldte 23. år, jævnfør Servicelovens § 76 a.

Behovet for støtte – hvad indgår i vurderingen?

I vurderingen af den unges behov for støtte kan indgå en lang række punkter:

  • Den unges trivsel, mentale sundhed og netværk: Trives den unge, og hvor stabil er den unge i forhold til trivsel, mental sundhed og relationer?
  • Hvordan er den unges kontakt til andre unge, familie og andre voksne i øvrigt, som er der i dagligdagen, og som kan støtte den unge i svære situationer?
  • Har den unge problematikker i forhold til den mentale sundhed, fx selvskade, anvendelse af rusmidler, angst?
  • Har den unge en bolig, og hvordan er boligrammerne for den unges liv nu og på længere sigt? Har den unge en stabil bolig? Er den unge parat til at flytte til en ny bolig? Har den unge behov for støtte til at kunne bo på egen hånd, organisering af flytning, budgetlægning mv.?
  • Klarer den unge dagligdagen selv, eller er den unge ved at være parat til det? Hvordan klarer den unge praktiske forhold som økonomi, indkøb, rengøring, madlavning mv.? Hvordan klarer den unge aftaler og planlægning af dagligdagen?
  • Er den unge i gang med uddannelse eller et arbejde, og hvordan klarer den unge det? I hvilket omfang indgår den unge på lige fod med andre unge? Hvilke forhold har særlig betydning for den unges mulighed for at gennemføre uddannelse eller fastholde et job?

Hvordan defineres en positiv udvikling?

Ankestyrelsen har opstillet følgende pejlemærker for vurderingen af, om der er tale om en positiv udvikling:

  • nsker den unge at samarbejde om et efterværnsforløb?
  • Har den unge udviklet sig positivt i forhold til selv at kunne tage vare på personlige og praktiske forhold for eksempel i forhold til uddannelse, arbejde, økonomi, kost, rengøring, personlig hygiejne og lignende?
  • Er der udsigt til, at denne udvikling vil kunne fortsætte?
  • Er der udsigt til, at den unge skal i boform?

Skifte mellem 2 kommuner, hvad giver det af udfordringer?

Den unge må ikke komme i klemme mellem 2 kommuners indbyrdes samarbejde om den unge og eventuelle forskellige vurderinger af støttebehov.

Hvis der forventes et skifte mellem kommuner, bør den unges hidtidige opholdskommune i god tid indlede et samarbejde med den nye opholdskommune. Det forudsætter, at den unge og forældremyndighedsindehaveren samtykker om at videregive oplysninger.

Den hidtidige opholdskommunes anbefalinger og afgørelser er ikke bindende for andre kommuner, men skal indgå i den samlede vurdering i den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune afgør selv, om den unge skal have efterværn.

Er der mulighed for andet samtidig med efterværn?

Den unge kan – hvis der skønnes behov for det – samtidig med efterværn godt få støtte via andre paragrafer i Serviceloven eller andre love som for eksempel Sundhedsloven, Lov om kommunal indsats for unge under 25 år og eller Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.