God gennemsnitsmodel gav ro i maven
Tidspunkt: 19 november, 2020
Lolland Kommune har samarbejdet med plejefamilierne om en model, så plejeforældrene kan hjælpe børnene mest muligt.

For en plejefamilie på Lolland blev det et vendepunkt, at Lolland Kommune lavede en model, der skabte ro og tryghed, og som ikke var tænkt som en spareøvelse.

Lolland Kommune har fulgt anbefalingen fra Kommunernes Landsforening (KL) om at skifte fra den klassiske model for honorering til gennemsnitsmodellen.

Hvor honoreringen før fulgte barnets udvikling, og plejefamilien fik en indkomst alt efter barnets behov, så indebærer gennemsnitsmodellen en stabil honorering.

Der er eksempler på kommuner, hvor øvelsen er blevet brugt til at finde besparelser på området, men for Lolland Kommune har sigtet fra starten været at give ro omkring barnet og økonomisk tryghed til plejefamilierne.

Det er noget, Jacob og Maria Danholt sætter stor pris på som plejefamilie gennem 7 år.

Kommunen ville skabe ro og tryghed

- For nogle år siden havde vi en voldsom oplevelse med en kommune. Alle kontrakter med plejefamilier blev opsagt, og der blev indledt forhandlinger med hver enkelt familie for sig om vederlag efter gennemsnitsmodellen. Formålet var klart, at der skulle spares på området, siger Jacob Danholt.

Jacob og Maria Danholt valgte i stedet at vende blikket mod en anden kommune, Lolland Kommune. Det har de ikke fortrudt.

- Da KL i 2019 anbefalede alle kommuner at gå over til at give plejefamilierne vederlag efter gennemsnitsmodellen, gik Lolland Kommune i gang med at etablere et samarbejde med plejefamilierne. Jeg kom med i en arbejdsgruppe, og der lød positive toner fra starten, fortæller Jacob Danholt, der ikke deltog som repræsentant fra PLF, men fik gode råd af fagforeningen undervejs.

- På forhånd opfattede alle vi plejefamilier det som en spareøvelse, men kommunen sagde, at det ikke var det, de ville. De ville i stedet finde en model, der gav plejefamilierne tryghed og arbejdsro til at hjælpe børnene mest muligt.

Dialog mellem kommune og plejefamilier

Arbejdsgruppens arbejde fandt sted i foråret 2020 i skyggen af corona-epidemien. Modellen er nu besluttet og meldt ud på et møde med alle plejefamilier, og nu skal den implementeres.

- Alt er blevet gjort med ordentlighed, siger Jacob Danholt med ros i stemmen. En første beregning af den nye model viste, at kommunen ville spare cirka ½ million kroner i forhold til den gamle model, men virkeligheden bliver nok snarere, at det kommer til at gå lige op. Det er ønsket, at alle parter får arbejdsro, så vi kan koncentrere os om barnet. 

- I mange kommuner mangler der hjælp til plejefamilierne, samtidig med at gennemsnitsmodellen bruges som værktøj til besparelser. I Lolland Kommune er samarbejdet i overgangsfasen dialogbaseret. Som udgangspunkt skal ingen plejefamilier sættes ned i vederlag, men hvis det sker, så får de en ordentlig frist, så de kan indrette sig på det. I modsætning til i en anden kommune, hvor en plejefamilie fik besked om, at de fra næste måned ville blive sat 12.000 kroner ned i vederlag. Det er ikke ordentlighed, siger Jacob Danholt.

- Når en kommune skal spare, går det ofte ud over plejefamilierne, fordi vi ikke har en overenskomst.

Plejefamiliers vilkår handler ikke kun om penge

Jacob Danholt understreger, at for ham som plejeforælder handler arbejdsvilkårene ikke kun om vederlagenes størrelse.

- Vi er ikke opbevaring, men vi skal give børnene en ordentlig start på livet. I dag er det i modsætning til for bare 5 år siden, kun de sværeste børn, der bliver anbragt. Børnene har traumer med, og det reagerer Lolland Kommune heldigvis på. For os som plejefamilierne handler det ikke kun om vederlag. Det handler lige så meget om at få professionel hjælp fra kommunen, når der er brug for det.

- Når vi fx laver en rapport, så går kommunen ind i problemerne med supervision eller terapi til et barn, der har traumer efter vanrøgt, fortæller Jacob Danholt.