Mentalisering af plejefamilier. Hvad er det?
Tidspunkt: 17 december, 2020
Hvad er baggrunden for barnets vrede. Det er vigtigt at forstå.

Socialstyrelsen bruger nu mentalisering til vurdering af plejefamiliers kvalitet. Dermed vurderes plejefamiliernes evne til at se, forstå og handle ud fra, hvad de forestiller sig kunne være barnets intention og følelsesmæssige behov frem for at respondere umiddelbart og reaktivt på dets adfærd.

Lige siden Tilsynsloven og socialtilsynenes overtagelse af tilsyn med institutioner, bosteder og plejefamilier i 2014 har tilsynene arbejdet på forskellige måder at beskrive kvaliteten af plejefamilierne.

Det har de gjort via kvalitetsmodellen, som er de retningslinjer, hvormed plejefamilier vurderes. Hidtil har det været almindelig snak. Med det nye værktøj bliver det en række spørgsmål ud fra mentaliseringsmodellen.

Desuden er der de 7 temaområder fra kvalitetsmodellen, som løbende bliver vurderet i familien.

  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgrupper, metoder og resultater
  • Sundhed og trivsel
  • Familiestruktur og familiedynamik
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Du kan læse mere om definitionerne af de forskellige fokusområder her

 

Nyt analyseværktøj

Grundlæggende skal de ovenstående fokusområder kunne understøttes af en generel evne til at kunne mentalisere, og det er her det nye analyseværktøj benyttes.

Det er udviklet som en række spørgsmål, hvor tilsynskonsulenten undersøger om en ny ansøger eller en plejefamilie, som er kommet under skærpet opsyn, rent faktisk kan forstå barnets reaktioner og egne reaktioner, og om de kan erkende egne og andres bagvedliggende grunde til forskellig adfærd. Det er også tanken, at tilsynene skal vurdere alle plejefamilier løbende med et mere mentaliserende fokus.

Socialstyrelsen skriver blandt andet: Ved en mentaliserende tilgang til plejebørn forholder plejeforældre sig til de følelser og tanker hos barnet, der ligger bag og initierer barnets handlinger. Plejeforældrene handler ud fra, hvad de forestiller sig kunne være barnets intention og følelsesmæssige behov, frem for at respondere umiddelbart og reaktivt på dets adfærd.

Plejebørn kan udvikle egen evne til mentalisering

Nyere behandlingsprogrammer peger på, at det er muligt for omsorgssvigtede og traumatiserede plejebørn at udvikle egen evne til mentalisering (Dozier et al., 2006; Redfern et al., 2018). Udvikling af disse kompetencer hos plejebørn afhænger i høj grad af, hvorvidt det er muligt for plejeforældrene at møde deres plejebørn med en mentaliserende tilgang – både i det daglige samspil og i konfliktfyldte/stressende situationer.

Det har vist sig gennem forskning, at plejebørn, der blev anbragt hos plejeforældre med et trygt tilknytningsmønster, også selv udviklede et trygt tilknytningsmønster.

Ingen intelligenstest

Derfor er det så vigtigt, at plejefamilier vurderes nøje i forhold til mentaliserings evner. En mentaliserings-test er på ingen måde at sammenligne med en intelligentest, nærmere en personlighedstest.

Også kritikere af mentaliserings-test

Mentaliserings-tests har dog også sine kritikere. Kritikken går ikke på vigtigheden af at kunne mentalisere og nødvendigheden af at kunne arbejde med omsorgssvigtede børn. Derimod er der kritik af selve testen. Resultatet af testen kan fremstå misvisende. Det kan ske, hvis konsulenten, som laver testen, selv har problemer med at kunne mentalisere, eller hvis plejefamilien, som bliver testet, ikke får en grundig indføring i hvordan de skal svare.

Derfor skriver Socialstyrelsen også, at mentaliserings værktøjet ikke må stå alene i vurderingen af plejefamilien.

 

Grundlæggende spørgsmål til plejeforældrene

Grundlæggende bliver den enkelte plejeforældre interviewet på baggrund af disse spørgsmål:

 

Egne tilknytningserfaringer

  1. Hvordan vil du beskrive stemningen i dit barndomshjem? (Spørg til indtryk/billeder).
    Kan du fortælle mig om en konkret oplevelse (erindring/episode/minde), som illustrerer dit forhold til din mor? (Hvis der gives et generelt svar, så spørg efter konkrete episoder). Opfølgende spørgsmål om episoden: Hvorfor tror du, at hun handlede på den måde/var sådan i den situation, som du beskriver? Kan du huske, hvordan det var for dig? Hvad tænkte og følte du, dengang det skete? Hvad tænker/føler du om situationen, nu da du er voksen?
    Kan du på samme måde fortælle mig om en konkret oplevelse (erindring/episode/minde), som illustrerer forholdet til din far? (Hvis der gives et generelt svar, så spørg efter konkrete episoder).
    Opfølgende spørgsmål om episoden: Hvorfor tror du, at han handlede på den måde/var sådan i den situation, som du beskriver? Kan du huske, hvordan det var for dig? Hvad tænkte og følte du, dengang det skete? Hvad tænker/føler du om situationen, nu da du er voksen? 
  2.  Hvis du som barn var ude af dig selv (fx ked af det eller vred), hvad gjorde du så? (Vent på ansøgers svar, spørg gerne til konkrete eksempler). Hvorfor tror du, at du gjorde det på den måde?
  3.  Følte du dig nogensinde afvist eller ignoreret som barn? Tror du, at vedkommende var klar over, at du følte dig afvist eller ignoreret? Har du fornemmelsen af, at dine børn sommetider har følt sig afvist eller ignoreret? Hvad tænker du om det i forhold til et kommende plejebarn?
  4.  Overordnet set, hvordan tror du så, at dine oplevelser med dine forældre kan påvirke din måde at være plejeforælder på?

Relationen til partneren

  1. Fortæl mig om en situation inden for de seneste uger, hvor du og din partner virkelig havde det godt sammen. Hvad følte du i situationen? Hvad tror du, at din partner følte i situationen?
  2. I alle parforhold er der uenigheder. Fortæl om en situation inden for de seneste uger, hvor du og din partner så forskelligt på tingene; hvor I ikke lige ”faldt i hak”. Hvad følte du i situationen? Hvad tror du, at din partner følte i situationen?

Relationen til egne børn og andre former for omsorgsrelationer

  1. Hvad tror du, at dine egne børn vil sige om dig som forælder?
  2. Hvad giver dig mest glæde ved at være forælder, og hvad, tror du, vil give dig mest glæde ved plejeforældreskabet?
  3. Hvad giver dig bekymringer som forælder, og hvad, tror du, vil kunne give dig bekymringer som plejeforælder? (Evt.: Hvordan forestiller du dig, at du vil håndtere disse bekymringer?) *
  4. Kan du fortælle mig om et tidspunkt, hvor du følte dig irriteret eller vred som forælder (eller i en anden betydningsfuld relation)? (Evt.: Hvordan håndterer du din vrede, og hvordan vil det, tror du, kunne påvirke et plejebarn?) *
  5. Prøv at tænke på en situation, hvor dit barn eller et af dine børn ikke overholdt jeres aftaler eller måske løj for dig. Hvordan vil du opleve det, hvis dit kommende plejebarn udviser samme adfærd?
  6. Her til sidst vil jeg gerne spørge, om der er andre forhold, som har betydning for dig som plejeforælder, som vi ikke har været inde på. Måske noget, som kan være en udfordring eller en styrke i forhold til at drage omsorg for et plejebarn?

Kommunerne må tage det nødvendige ansvar

Der er ingen tvivl om, at en god og stabil mentaliseringsevne er nødvendig for at kunne varetage omsorgssvigtede børns tarv. Samtidig er det også umådeligt vigtigt, at børn har en kontinuert og stabil opvækst i trygge rammer.

Derfor er det også vigtigt, at kommunerne tager det nødvendige ansvar og finder de rette plejeforældre til stærkt omsorgssvigtede børn. Det er ikke godt nok, når vi oplever, at familier må give op overfor store og tunge opgaver og efterfølgende bliver stemplet som dårlige plejefamilier. Dette sker desværre i flere sager, hvor kommuner frasiger sig deres ansvar i anbringelsespuslespillet. En anbringelse er en dynamisk ting, som skal sikres løbende. Derfor er efteruddannelse af plejefamilier utrolig vigtigt for et vellykket anbringelsesforløb.

Netop evnen til at forstå og bygge videre på og understøtte en mentaliserende metode i dagligdagen i plejefamilien er noget, vi har haft utrolig stor effekt af i vores efteruddannelse Professionsskolernes Uddannelse for Plejefamilier (PUP).

 

Læs mere om mentaliseringsværktøjet

Hvis du har mod på at læse mere om mentaliseringsværktøjet og brugen af det, kan du finde hele publikationen her: