PLF’s prioriteringer i arbejdet med loven ”Barnet Først”
Tidspunkt: 19 januar, 2021

PLF var inviteret til at fremlægge sine synspunkter på en høring på Christiansborg i december 2020. Dermed har PLF fået mulighed for at påvirke lovgivningen om barnets lov. Her får du PLF’s synspunkter fra høringen.

Plejefamiliernes Landsforening blev inviteret til ekspertmøde/høring på Christiansborg i Social- og Indenrigsudvalget den 17. december.

- Først og fremmest er det dejligt, at Folketinget beskriver os som det, vi er, nemlig en fagforening for og af plejefamilier. Det fortæller jo lige netop om vores meget specialiserede fagforening, siger Thomas Vorre, som deltog i mødet.

Alle mødedeltagere fik 10 minutter til at fremlægge nogle af de vigtigste elementer for partiernes socialordførere og derefter 10 minutter til besvarelse af spørgsmål.

- Efter mødet blev vi bedt om at skrive 5-6 af de vigtigste punkter, som vi ønsker fokus på, i forhold til det videre arbejdet med loven ”Barnet Først”.

 

Her kan du se PLF’s bidrag til mødet

Opsummering og anbefalinger om pleje- og netværksfamilier i Danmark 2020/21

  • Tidlig anbringelse
    • Demografien er ændret på anbragte børn, før kommunalreformen 2007, blev flere børn anbragt tidligere. Efter har kommunerne sparet, først generelt på anbringelser (kan læses af DK-stat) og efter ved at øge ”tidlig indsats” (ofte mindre tiltag og familiekonsulent hjælp o. lign.). Konsekvensen er, at børn i gennemsnit har første anbringelse som 12-årige. Har man levet hele barndommen under forhold man normalt ikke ville byde et barn, bliver resten af barnets/den uges anbringelse meget dyr med rigtig mange anbringelser (flytning fra plejefamilier og ofte en lang række institutioner – se mit liv på et børnehjem fra TV2).
    • Børn som bliver anbragt før det 4 år, har mulighed for at få den rette tilknytning og dermed både få en barndom og en fremtid. Børn der bliver anbragt tidligt, klarer sig lige så godt som alm. Børn i folkeskolen. Børn som anbringes sent, klarer sig meget dårligere, under 20% får folkeskolens afgangseksamen.
    • PLF’s anbefaling er fokus på tidlige anbringelser – ikke nødvendigvis flere anbringelser men tidligere anbringelser. Der er alt at vinde, ingen sammenbrud, god barndom og bedre uddannelsesmuligheder.
  • Overenskomst (plejefamiliens retssikkerhed)
    • Plejefamilier har ingen retssikkerhed. Vi har forhandlet med KL om gennemsnitsmodel som aflønningsform, alligevel har flere kommuner brugt modellen som løftestang for massive lønnedsættelser og bl.a. Herning kommune har nu begyndt at sætte plejefamilier ned i løn selv om de er på en gennemsnitsmodel, der skulle sikre stabile fremtidige lønforhold.
    • Plejefamilier kan blive opsagt uden grund.
    • Kommunerne nægter at forholde sig til ledelse af plejefamilierne.
    • Plejefamilierne har ingen pensionsordning.
    • Plejefamilier skal have arbejdet med på ferie uden kompensation.
    • Plejefamilier har ingen klare regler ved kritisk sygdom, hvilket også kan stille barnet uheldigt.
    • Plejefamilien er ikke partshaver i plejebarnets sag, på trods af at de ofte er dem der kender barnet bedst.
    • Dette er kun en lille liste af uklarheder.
    • PLF anbefaler, at vi får lavet en landsdækkende overenskomst med KL. Et krav som politikerne på Christiansborg, burde kræve, i et land som Danmark som bryster sig af den danske model og ordentlighed.
    • PLF anbefaler, at netværksplejefamilier også får ansættelsesforhold, eller anden kompensation. Dette vil kunne løfte procentdelen af netværksanbringelser fra 9-10% til måske 15%.
  • Barnets ret til egen sag (Barnets retssikkerhed)
    • Barnet har ikke ret i egen sag før barnet bliver 12 år. Dette udnyttes af mange kommuner til at flytte børn af økonomiske hensyn inden de fylder 12 år. Partshaver er kommune der gør barnet uret og de biologiske forældre, som ikke kender barnet og ikke har forældre evne til at forholde sig til barnets tarv (barnets tilknytning til plejefamilien).
    • Mange advokater har specialiseret sig i at køre hjemgivelsessager for anbragte børns forældre. Dette skaber meget utrygge rammer for et barns opvækst. Hvor barnet ikke kan få den tryghed som skaber et ordentligt læringsmiljø. Forældre skal have en chance, men den skal ikke være en uendelig række af retssager som kun er en økonomisk fordel for advokaterne.
    • PLF anbefaler, at børn skal have part i egen sag fra første dag de anbringes. Det kunne være plejefamilien, hvis barnet har boet i mere end 3 år i familien og er under 12 år.
    • PLF anbefaler, at biologiske forældre får kun én retssag med mulighed for én opfølgning 2 år efter.
  • Fleksibilitet i uddannelsessystemet
    • Mange plejebørn kommer fra familier med kognitive problemstillinger, hvilket giver dem en statistisk mindre god start sammenlignet med landsgennemsnittet.
    • De fleste anbringelser i dag er for sene og dermed bliver flytningen ud af familien og den større risiko for sammenbrud på anbringelsessteder meget stor. Det er eftervist, at et barn sættes 2 år tilbage ved en flytning fra en primær omsorgsperson. Dette skaber virkelig dårlige læringsrammer og få lykkes på trods.
    • PLF anbefaler, at anbragte børn som måske ikke kan få 02 i en danskprøve eller en matematik prøve i folkeskolens afgangsprøve, kan søge om dispensation. Her kunne de fagprofessionelle (inkl. Plejefamilien) vurdere muligheden for alligevel at kunne få lov til at tage en ungdomsuddannelse. I dag havner rigtig mange plejebørn på produktionsskoler og FGU forløb, som desværre samler problemerne og fjerner muligheden for positiv spejling af rollemodeller og venskaber.
  • Økonomi ud af kommunerne
    • Alle beslutninger på anbringelsesområdet bunder i økonomi, derfor har vi så stort gennemløb af socialrådgivere, som ikke får lov til at tilbyde det der er behov for. Anbringelser skubbes fra et år til det næste indtil der er så mange underretninger om barnets kaotiske liv, at der skal gøres noget, før aviserne bliver opmærksomme. Det lyder voldsomt, men vi oplever det jo på helt nær hånd.
    • PLF anbefaler, at anbringelsesøkonomien samles i en pulje og at der opbygges nogle regionale kompetencecentre (evt. under socialtilsynene). Disse centre vil de kommunale rådgivere kunne sparre med og man vil her kunne tage fælles beslutning om det enkelte barn. Rådgiverne vil stadig være en vigtig og praksisnær funktion. Samtidig vil kommunerne spare store summer på reduktion af det store flow af medarbejdere i B&U afdelinger.
  • Opkvalificering af rådgiverne
    • Rådgivere i B&U afdelinger skal have en efteruddannelse med fokus på socialt udsatte. De skal kunne forstå basale psykologiske forhold hos børn og unge og de skal kunne varetage en børnesamtale med en større kvalitet end det er tilfældet i dag. En rådgiver burde have licens til dette specielle arbejde. En licens som vil give et lønløft men også en licens som vil kunne fratages rådgiveren, så man kan fradømmes retten til at arbejde med udsatte børn og unge. Vi har eksempler på dårlige rådgivere der er ”flyttet” fra den ene kommune til den næste efterladende et spor af ødelæggelse og børneflytninger efter sig.
  • Hjælp til at være forældre til et anbragt barn
    • Det er et meget stort overgreb på forældre at få fjernet deres børn. Der er mange forældre som kæmper deres livs kamp for at få deres barn tilbage. Dette kan være virkelig ødelæggende for et barns muligheder for ny tilknytning, læring og drømme om fremtiden. Mange forældre kan ikke mentalisere, hvad den kamp har af negative implikationer for barnets udvikling. Forældre til anbragte børn skal have meget større hjælp end det er tilfældet i dag. Børn skal omvendt have mulighed for at opleve: Tilknytning (til den nye familie), læring, venskaber og drømme. Disse elementer i et barns liv er jo essensen for at lykkes.
    • PLF anbefaler, at der laves forskning på området og, at der udvikles nogle tilbud til forældre til anbragte børn om at blive gode forældre til anbragte børn.

FAKTA

Her kan du se programmet for høringen

13.05-13.10

Velkomst

13.10-13.30

Ditte Specht, De Anbragtes Vilkår

13.30-13.50

Thomas Vorre, Plejefamiliernes Landsforening – en fagforening for og af plejefamilier

13.50-14.10

Verne Pedersen, Socialpædagogernes Landsforbund

(Via Teams)

14.10-14.20

Pause

14.20-14.40

Vivi Nielsen, FBU Forældrelandsforeningen

14.40-15.00

Irene Gjerløv, Bedsteforeningen – Foreningen for bedsteforældre og øvrig familie til anbragte børn

15.00-15.20

Susanne Munck, RIFT - Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel

15.20-15.25

Tak for i dag