Plejefamilier, I gør et godt stykke arbejde
Tidspunkt: 26 april, 2021

Her kan du læse Marianne Helleskovs refleksioner over det at være plejefamilie. Marianne er underviser på PUP.

Marianne Helleskov har en pædagogisk konsulentvirksomhed, hvor hun superviserer plejefamilier.

Jeg har den fornøjelse at være underviser på Professionshøjskolernes Uddannelse for Plejefamilier modul 2, hvor relationskompetencerne, og fokus på samme, er i højsædet.

Jeg har gennem undervisningen fået stort indblik i det kæmpe arbejde, plejefamilier landet over gør, hver eneste dag året rundt i døgnets 24 timer. Og jeg må sige, at min respekt for plejefamilieområdet kun er vokset til et endnu højere niveau. Hvor er det bare et vigtigt og godt stykke arbejde, I udøver.

I klasserummet på uddannelsen, huserer der så meget vigtigt viden og den vidensdeling, der sker, er i høj grad med til at styrke plejefamilieområdet. Jeg oplever ofte, at den direkte kollegiale supervision i klasserummet, koblet sammen med den teoretiske vinkel på problemstillingerne, i høj grad opkvalificerer den givne situation og spreder sig ud og gør gavn flere steder og i flere familier.

I fortjener virkelig en ordentlig r…… anerkendelse. Der er ikke mange erhverv, der arbejder så meget, som I gør, og samtidig gør så stor en forskel for anbragte børn, deres familier og netværk.

Det er hårdt arbejde, det er der ingen tvivl om. I er passioneret, det er der heller ingen tvivl om. Hvor er det bare dejligt at mærke og opleve, hvor meget hjerte, der bliver lagt på dette område, og hvor er børnene og deres bio-familier bare heldige at have jer. I gør det virkelig godt.

Min vision er,

at alle børn og voksne skal trives og være den bedste udgave af sig selv.

Jeg har en pædagogisk konsulentvirksomhed, hvor jeg superviserer plejefamilier, har sparringer med forældre om deres forældreroller, taler med børn og unge om de ting, livet kan byde på. Jeg har sparringer med personaler fra både skoler og dagtilbud, og kører forløb med og uden forældreinddragelse selv samme steder. Jeg arbejder med personaleudvikling i private virksomheder, underviser på PUP, og mit perspektiv er altid: Hvad kan du selv gøre. Tag ansvar. Vi kan ikke bestemme, hvordan andre gør. Vi kan kun bestemme og gøre noget ved, hvordan vi selv gør i livet. Hvordan vi vælger at forholde os til de ting og begivenheder, vi måtte støde på, er op til os selv. Så hvordan kan vi ændre vores tanker og forholdemåder, så livets begivenheder føles lettere at være i og komme igennem(?) Det kræver en selvrefleksion og nogen gange lidt hjælp udefra.

Som plejefamilie bruger i jer selv som redskab hele tiden. I balancerer som privat person og fagprofessionel på én og samme tid. I skal være på forkant, gå forrest, skubbe kærligt på, være afventende og stå ved siden af den, der har brug for det. I er kort sagt i konstant refleksionsproces omkring andres ve og vel, for at give dem det bedst mulige med i livet.

Men hvad med dig selv :) Husk du også dig?

Husk på:

Mange gange kan det være godt at give sig selv fri, bare et lille frikvarter et par gange i løbet af en dag, hvor du nyder dig selv og gør noget af det du godt kan lide. Slapper af.

Husk at passe på dig selv, ved at lytte til dit indre. Vi skal ALTID reagere på vores krops signaler. Den ved mere om, hvordan vi har det, end vores hjerne kan fortælle os.

Hav altid med dig, at du kan ikke gøre noget ved, hvad andre gør, men du kan gøre noget ved, hvordan du selv gør i livet, og hvordan du selv vælger at forholde dig til det. Det er ikke altid nemt – absolut ikke. Og nogle gange har man brug for hjælp til at få perspektiveret tingene, for at se dem i et nyt lys og komme konstruktivt videre.

Undgå at formode noget om andre, vi ved alligevel ikke, hvad de tænker og hvorfor de gør, som de gør. Alle gør ting af en årsag.

Når du kommunikerer med andre, om det er samarbejdspartnere eller private relationer, så vær opmærksom på, at fortælle, hvad din intention med dit budskab er. Vi mennesker tolker hele tiden på det, andre siger og gør, og vi kommer ofte til at formode noget omkring andre, ud fra vores habitus. Hvis vi gerne vil være klare i vores kommunikationer og undgå unødvendige misforståelser og formodninger, så skal vi gøre vores intentioner tydelige. Det fremmer med fordel den gensidige forståelse.

Husk I er vigtige aktører i børnenes liv. Den vigtighed, betydningsfuldhed og viden, som I besidder, skal I også mærke og træde frem med, når I går til møder mm. I er lige så vigtige, professionelle samarbejdspartnere, børnenes livs-advokater, som alle andre aktører i de givne situationer.

I gør det godt – kæmpe skulderklap herfra.

 

Marianne Helleskov

Pædagogisk Konsulent og Underviser

Mellem Mennesker v/Marianne Helleskov

www.mellemmennesker.com/22314950/mh@mellemmennesker.com