I skal ikke lade jer presse af kommunen til at adoptere

Der er ikke nok adoptanter til de børn, der bliver frigivet til adoption. En midlertidig løsning er ofte at sende barnet i en plejefamilie. Nogle plejefamilier oplever, at det kan være hårdt at skulle tage afsked med barnet igen, og nogle plejefamilier føler sig presset af kommunen til at adoptere.

Mange flere danske børn bliver frigivet til adoption, end der melder sig adoptanter til.

Med de nye adoptionsregler har myndighedernes håb været at kunne bortadoptere flere danske børn. Det drejer sig om meget unge børn og babyer, hvor myndighederne skønner, at barnets forældre ikke vil få udviklet de forældreevner, som er nødvendig for at kunne give barnet en god relation. Med adoption ønskes af myndighederne at skabe stabilitet og kontinuitet for børnene.

Kommunerne gør i høj grad brug af den nye lovgivning, og der kan konstateres, at der aldrig har været som mange danske børn frigivet til adoption, og det skal bemærkes, at hovedparten af børnene er blevet frigivet til adoption imod forældrenes vilje.

Men det er svært for myndighederne at finde adoptanter. Kun få danske par vil på de nuværende vilkår adoptere børnene. Årsagerne kan være forskellige, men vi erfarer, at der kan kræves af adoptanter, at de skal indgå i et tæt samarbejde med barnets biologiske familie. Danske adoptanter er også bekymrede for, om de danske børn kan være skadet på et andet niveau end børn ved international adoption.

Børnene anbringes i plejefamilier, mens de venter på adoption

Hvad sker der så med de børn, der er frigivet til adoption, og som venter på adoptanter? De bliver anbragt i plejefamilier. Plejefamilier, som gør børnene klar til adoption, som man siger. Det

betyder også, at det kan tage flere år at finde adoptanter til barnet. År, hvor barnet danner en sund tilknytning til sin plejefamilie, som bliver barnets midlertidige familie.

Der kan opstå stor sorg og oplevelsen af at have svigtet barnet, fordi man ikke selv vil adoptere, når man har haft barnet stort set hele dets liv. Der kan være mange komplekse følelser omkring det at have et plejebarn anbragt, som er frigivet til adoption.

Selv når plejefamilien er helt indstillet på, hvad det vil sige at give et barn videre til en adoptivfamilie, altså at give helt slip på barnet, at miste og også følelsen af at svigte barnet kan fylde meget for plejefamilien. I PLF oplever vi, at nogle kommuner presser plejeforældrene til at adoptere barnet, da der ikke kan findes adoptanter.

Gode råd fra PLF

Derfor kan vi kun råde dig til, at når du tager en sådan opgave, så er det så vigtigt, at du husker at få tilføjet psykologbistand i kontrakten. Psykologbistand er også vigtig, efter at barnet er flyttet.

I PLF’ s mentorteam har vi 2 mentorer, som har særlig erfaring fra dette område. De kan støtte jer i jeres proces, så I som familie kommer godt videre, også efter at barnet er flyttet.

Oplever du, at barnets anbringelseskommune vil presse dig til at adoptere barnet, og det ikke er noget, I som plejefamilie ønsker, kan PLF bistå jer i de møder, der er med kommunen.