Næsten 9 ud af 10 plejeforældre oplever et psykisk hårdt arbejdsmiljø

Skrevet af Brian Larsen

april 20, 2022

Undersøgelsen om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdet med kommunen, som mange af jer har svaret på, har givet ny viden og bekræftet kendt viden.

Se, hvad undersøgelsen viste

Først og fremmest tak til alle dem, der deltog i vores første undersøgelse om vores psykiske arbejdsmiljø.

Her havde vi fokus på vores psykiske arbejdsmiljø og samarbejdet med kommunen. I PLF har vi fået gode informationer om, hvordan det ser ud hos jer. Her er nogle udpluk, som vi vil sætte fokus på:

  • at 87% af plejeforældrene oplever at have et presset/dårlig psykisk arbejdsmiljø
  • at samarbejdet med kommunen varierer og oplevelsen af samarbejdet er stærk afhængigt af personlighed og faglighed hos den myndighedsbehandler, som har barnets sag
  • at der opleves mange skift af myndighedssagsbehandler, som sandsynligvis medfører et tab på viden omkring plejebarnet, dens historie og de belastningsfaktorer, barnet kommer med. Plejefamilier oplever et tab af viden omkring deres familie, kompetencer og vilkår
  • at de fleste plejefamilier ikke har mulighed for at holde en fridag, og mange har ikke mulighed for aflastning eller pasning af plejebarnet
  • at mange plejefamilier oplever, at de ikke får den rette støtte af kommunen. Det kan være i forhold til klager eller supervision og sparring

PLF vil tage disse data med videre til vores møder i kommuner, KL og Socialministeriet.

Sådan har I svaret

  • Samarbejdet med anbringelseskommunen varierer. I vores arbejde er vi 100 procent afhængige af den person/myndighedssagsbehandler, vi møder på den anden side af bordet. Derfor er der både kollegaer, der har et rigtig godt samarbejde, og ligeså mange oplever et dårlige samarbejde.
  • Næsten 2/3 af besvarelserne henviser til, at der har været 3 til flere end 3 sagsbehandler på sagen. 1/3 får hurtigt kontakt til sagsbehandleren, at aftalte møder for det meste overholdes. De allerfleste oplever, at der er styr på afregning af kørepenge, medicinudgifter og ferieudgifter.
  • De allerfleste plejefamilier har en handleplan for opgaven med plejebarnet, som er opdateret inden for det sidste år. Dog svarer nogle få, at handleplanen er ikke opdateret inden for de sidste 2 år.
  • Knap 3/4 af plejeforældrene bliver inddraget i at udfærdige handleplanen.
  • Knap 3/4 af plejeforældrene oplever at deres indflydelse kan ses på handleplanen.
  • Knap 3/4 plejeforældrene har oplevet, at de har skulle rykke for handleplanen.
  • Knap 3/4 af plejeforældrene oplever, at de bliver respekteret for deres arbejde af den nuværende sagsbehandler.
  • knap 3/4 af plejeforældrene får tilbudt supervision, som de har krav på, og oplever, at de ikke får den støtte, som de har brug for.
  • De allerfleste får supervison med deres familieplejekonsulent. 1/4 af plejeforældrene får ekstern supervision.
  • 1/3 af anbringelserne har en børnepsykologisk undersøgelse som grundlag.
  • Lidt mere end halvdelen af besvarelserne henviser til, at plejeforældre ikke oplever at få den rette støtte til opgaven.
  • 2/3 af plejeforældrene oplever, at der bliver taget hensyn til plejefamilien, når der laves samværsplaner.
  • 3/4 af plejeforældrene oplever at blive inddraget, når der ændres i samværsaftalerne.
  • 2/3 af plejeforældrene har ikke mulighed for aflastning, barnepige eller fridage.
  • Halvdelen oplever, at kontrakten ikke lever op til forventningerne, at vederlag/honoreringen ikke matcher belastningsgraden, og at aftalerne ikke overholdes.
  • Få har været udsat for clearcut, hvor barnet fjernes i løbet af 1-2 døgn.
  • 87 procent oplever at have et psykisk hårdt arbejdsmiljø.