logo-image
Syv ud af ti plejebørn modtager støtte

Syv ud af ti plejebørn modtager støtte

Langt de fleste af de børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, modtager mindst en form for støtte. Det gælder for eksempel behandling hos psykolog og psykiater, som især pigerne modtager, og specialstøtte i skolen eller specialskole, som primært gælder drengene. Det viser en ny rapport om familiepleje.

Når et barn eller en ung bliver anbragt i plejefamilie, er det mere reglen end undtagelsen, at der følger støtte med. 68 procent af de anbragte børn modtager for eksempel psykologhjælp, går i specialskole eller har støtte i skolen. Det viser en ny rapport, der kortlægger omfanget af støtteforanstaltninger til børn og unge i familiepleje, og hvordan de er organiseret.

38 procent får specialstøtte i skolen eller går i specialskole. Det gælder især drengene. 30 procent af børnene går til psykolog eller psykiater, og den form for støtte gives især til piger.

Støtten bliver især givet i begyndelsen af anbringelsen, og rapporten peger også på, at der i lidt højere grad bliver givet støtte til de børn, hvor flere faktorer har ført til anbringelsen.

– Vi kan se, at der bliver givet størst støtte til børnene og mest vejledning til plejeforældrene i de familier, hvor børnene og de unge har de største vanskeligheder, siger seniorforsker Iben Bolvig, der står bag rapporten.

Forskelle fra kommune til kommune

Støtten til de anbragte børn synes imidlertid ikke kun at være betinget af, hvor store vanskeligheder de har – men også hvilken kommune der skal give støtten. Undersøgelsen omfatter 927 børn i familiepleje fra i alt 49 kommuner. Og mens hvert femte af børnene i den ene kommune får støtte i skole eller daginstitution, så gælder det halvdelen i den anden kommune. Og ser man for eksempel på psykologhjælp, er forskellene endnu større.

– En del af forskellene kan sikkert forklares med, at der er forskel på gruppen af børn fra kommune til kommune, eller at der er forskel på kommunernes økonomiske rammer. De præcise årsager skal vi undersøge i den efterfølgende forskning på området, siger Iben Bolvig.

Knap halvdelen af børnene trives dårligt

Rapporten baserer sig blandt andet på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som myndighedssagsbehandlere, familieplejekonsulenter og plejeforældre har svaret på. Plejeforældrene har derudover udfyldt en særlig funktions- og adfærdstest – et såkaldt SDQ-skema.

Og resultatet overrasker forskerne. For mens sagsbehandlerne vurderer, at 70 procent af plejebørnene trives godt, så tegner den særlige test et helt andet billede. Den viser, at 43 procent af børnene har så store problemer med trivsel og adfærd, at de ligger uden for normalområdet. De er med andre ord i dårlig trivsel. Det gælder især drengene og de børn, hvor deres egne problemer er årsagen til, at de er blevet anbragt.

– Tallet er betragteligt højere, end lignende undersøgelser tidligere har vist, og det overrasker os. Men en nærliggende forklaring er, at man i dag anbringer børn i familiepleje, som man før ville have anbragt på døgninstitution. Og dermed er der flere plejebørn med en stor tyngde af vanskeligheder, siger Iben Bolvig.

Rapporten er en del af et større forskningsprojekt om effekten af forskellige former for støtte til plejefamilierne og de anbragte børn og unge. Hele projektet forventes offentliggjort i slutningen af 2018.

Rapporten er finansieret af Børne- og Socialministeriet. Forfattere: Iben Bolvig, Jill Mehlbye og Hans Skov Kloppenborg.

Af VIVE

12. juni 2018