logo-image
Du skal være professionel, kærlig og kompetent på samme tid

Du skal være professionel, kærlig og kompetent på samme tid

Plejeforældre skal varetage enorm kompleks rolle. De skal både investere følelser, professionelt pakke følelser væk, og rumme faglige kompetencer døgnet rundt og indenfor en uafklaret tidshorisont. Er det overhovedet muligt?

Historisk set har anbringelsesområdet udviklet sig, og det er i dag en meget bredere målgruppe af børn, der kommer i familiepleje.

- Tidligere kom mindre børn i familiepleje, mens de større børn og børn med særlige udfordringer kom på institution. Det har ændret sig, så det nu er børn i alle aldre og med mange forskellige problemstillinger, der kommer i familiepleje, siger Stine Tankred Luckow, der har skrevet ph.d. om, hvordan plejeforældre placerer sig mellem rollen som forældre over for barnet i pleje og rollen som den professionelle plejer.

Spørgsmålet er, om denne dobbeltrolle, som ovenikøbet skal suppleres med faglige kompetencer, er hinandens modsætninger. Stine Tankred Luckows undersøgelser viser, at det er en enorm kompleks opgave at forene de forskellige krav og forventninger, der i dag stilles til plejeforældre.

Kærlig og professionel på samme tid

- Plejeforældre skal investere følelser i rollen som plejeforælder og tage børnene ind som var de deres egne. Samtidig skal de være professionelle i forhold til barnets biologiske familie, myndighederne og andre professionelle og dermed pakke følelserne væk. Endelig skal de også besidde faglige kompetencer i forhold til at kunne forstå og håndtere plejebarnets udfordringer, og det er de måske ikke uddannet til. Alt dette er døgnet rundt og indenfor en uafklaret tidsramme i forhold til, hvor længe anbringelsen skal fortsætte, forklarer Stine Tankred Luckow.

- Det er naturligvis en stor udfordring. Jeg har fulgt 8 plejefamilier og blandt andet interviewet plejeforældrene, og mine undersøgelser viser, at det godt kan lade sig gøre at forene faglige kompetencer og følelser for barnet. Faglig viden og kvalifikationer er ikke i sig selv en hindring for at være investeret i børnene.

- Men det er klart, at kravene til plejeforældre er meget store. Forventningen er jo, at plejeforældre behandler børnene, som var det deres egne. Men de ved ikke, hvor længe de har barnet. Myndighederne kan træffe beslutninger, som plejeforældrene ikke er herrer over. Forholdet til de biologiske forældre kan være et dilemma i forhold til plejeforældrenes oplevelse af barnets tarv.

 

Behov for mere viden og mere hjælp

Børn, der bor i plejefamilie, kan have en række forskellige udfordringer, som kræver meget af plejefamilien, og her peger undersøgelsen på, at der kan gøres mere for at hjælpe plejeforældrene.

- Det er behov for større faglighed, herunder flere kurser og supervision og støtte. Og den støtte skal komme fra flere kanter end fra familieplejekonsulenten fra den anbringende kommune, hvorfra der for eksempel også forhandles vederlag. Det skal være mere uvildigt, måske fra døgninstitutioner, hvor der er faglige kompetencer, og som der også er nogle initiativer i gang omkring nu, siger Stine Tankred Luckows.

- Der er også brug for en bedre indføring især for nye plejeforældre til barnet. Det er meget vigtigt at kende barnets baggrund, historie og særlige udfordringer. Og det er meget forskelligt, hvordan kommunerne griber det an. Hvornår bliver den nødvendige viden givet til plejeforældrene og hvordan?

- Netværksgrupper er også meget vigtige. Kan man leve op til kærlighedskravet eller går man rundt med nogle svære følelser, som kan føles helt forbudte, men som er rigtig vigtige at få sagt højt og få delt med andre. Og hvordan er samarbejdet med biologisk familie, og hvad kan være svært her? Det kan være nogle af de ting, man kan drøfte i netværksgrupper.

 

Del af en større undersøgelse

Undersøgelserne til ph.d’en er lavet i samarbejde med seniorforsker Tea Bengtsson på VIVE – Det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er en del af et større forskningsprojekt, netop fordi der ikke er lavet så mange undersøgelser på plejefamilieområdet.

- Denne undersøgelse giver et indblik i nogle af de indre dynamikker i familiepleje samtidig med, at den også skal supplere en effektundersøgelse af anbringelse udenfor hjemmet. Den undersøgelse kommer senere. Men der er brug for mere viden på området. Langt de fleste børn, der ikke kan bo hjemme, kommer i dag i familiepleje, fremfor på institution. Det er i omegnen af 65 procent. Så jo mere viden, vi får, jo bedre forudsætninger får vi også for at kende og imødekomme behovene blandt børn i familiepleje og deres plejefamilier, siger Stine Tankred Luckow.

14. oktober 2019