Mette Frederiksen kommer ikke udenom at sikre bedre løn og flere rettigheder til plejefamilier

Hvis statsministeren vil lykkes med at anbringe flere børn og forbedre kvaliteten i anbringelser, kommer hun ikke udenom at gøre det mere attraktivt at være plejefamilie, fastslår Thomas Vorre. Han sender en åben invitation til regeringens centrale ministre om at komme på besøg hos en plejefamilie

Thomas Vorre

Hvis flere udsatte børn skal anbringes, skal der rekrutteres flere plejefamilier, og det lykkes kun med bedre arbejdsvilkår og anerkendelse, fastslår Thomas Vorre.

Af Thomas Vorre, Formand for Plejefamiliernes Landsforening.

”Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile”.
Det lovede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Kun et par uger inde i 2020 blev nytårstalen fulgt op, da statsministeren sammen med socialminister Astrid Krag fremlagde en række punkter, som skal danne udgangspunkt for lovgivning, der skal sætte barnet først.

I Plejefamiliernes Landsforening er vi glade for, at regeringen vil have bedre styr på anbringelsesområdet. Det ved vi plejefamilier bedre end nogen andre er tiltrængt.

Plejefamilierne skal inddrages bedre
Regeringen lægger op til at inddrage og høre fagforeninger som Plejefamiliernes Landsforening, Socialpædagogerne og organisationer som Børns Vilkår i de næste måneder, så vi med vores ekspertviden kan få indflydelse på, hvordan anbringelsesområdet skal se ud i fremtiden.

Vi vil aktivt og konstruktivt gå ind i drøftelser med regeringen for at sikre det bedste for børnene, ligesom vi selvfølgelig vil kæmpe for bedre lønaftaler til plejefamilierne. De 2 ting hænger uløseligt sammen.

En opskrift til Mette Frederiksen
Fordi vi har anbringelser tæt inde på livet, har vi også en opskrift til Mette Frederiksen, som vi håber, at hun tager bestik af.   

Opskriften fra Plejefamiliernes Landsforening består af følgende hovedelementer:

Økonomien på anbringelsesområdet bør helt eller delvist flyttes ud af kommunerne.
Vi finder det yderst fornuftigt, at regeringen allerede har meddelt, at der skal nye refusionsregler til, så økonomi ikke bliver afgørende for, om et barn anbringes.  

I de fleste kommuner vurderes en indsats i forhold til en udsat familie eller et udsat barn i dag i et regneark. Omkostning tæller mere end barnets behov. Derfor oplever mange børn at blive flyttet i deres anbringelse. Eller først at blive flyttet, når det er for sent. Det ødelægger børneliv, og koster samfundet dyrt både på kort og lang sigt.

Kommunerne er nøglespillere på anbringelsesområdet, men status i dag er, at flertallet af kommunerne har udsultet området og forsømt at lave en helhjertet indsats udelukkende med fokus på de udsatte børn og familier. Det er en sørgelig kendsgerning, som Mette Frederiksen er nødt til at konfrontere borgmestrene med, hvis hun vil være de anbragte børns statsminister.

En mulighed er at flytte økonomien for anbringelsesområdet helt eller delvist over i de regionale socialtilsyn. Her kan den nødvendige ekspertise samles. Der kan laves helhedsplaner for barnet uafhængigt af et stramt kommunalt budget. Barnet først, som Mette Frederiksen siger.

Det praksisnære rådgiverarbejde skal fortsat ligge i kommunerne, for det er lokalt man kan hjælpe. Men kommunerne skal i fællesskab løfte økonomien.

I dag arbejder socialrådgivere i gennemsnit kun i børne- og ungeafdelingerne i 9 måneder. For stort arbejdspres og mange komplicerede børnesager får dem til at flygte. For det anbragte barn betyder det ustandseligt nye sagsbehandlere og ny usikkerhed.

I små kommuner vælter økonomien, hvis der skal anbringes 5 spædbørn, eller der kommer 2 nomadefamilier til kommunen. Får socialrådgiverne mulighed for at yde den rette indsats, og kommunerne i fællesskab løfter økonomien, vil rådgiverne ikke langtidssygemelde sig og hoppe fra jobbet.

Plejefamilierne skal have bedre rammer både økonomisk og fagligt.
Hvis flere udsatte børn skal anbringes, skal der rekrutteres flere plejefamilier, og det lykkes kun med bedre arbejdsvilkår og anerkendelse.

I dag er plejefamilier en mangelvare, og hver anden kommune leder desperat efter plejefamilier. Gennemsnitsalderen for en plejeforælder er et pænt stykke oppe i 50erne, og det er svært at rekruttere yngre plejefamilier. Årsagerne er mange, men det handler især om økonomisk usikkerhed hos plejefamilier, hvor de risikerer at blive sat ned i vederlag fra kommunen med kort varsel.

Plejefamilier skal selvfølgelig have en overenskomst som alle andre faggrupper i Danmark. I vores samfund er det mærkeligt, at de familier, som arbejder med de tungeste velfærdsopgaver, ikke har rettigheder som for eksempel pension.

At give plejefamilier bedre lønaftaler og rettigheder vil også give mere stabilitet for mange anbragte børn. I dag stopper hver femte plejefamilie med at være plejefamilie indenfor de første 5 år blandt andet på grund af frustration over vederlag, dårligt samarbejde med kommunen og skiftende sagsbehandlere.

Uddannelse og efteruddannelse skaber også bedre betingelser for, at flere anbringelser lykkes. Plejefamilier har vidt forskellige uddannelser og baggrund. De er håndværkere, chauffører, pædagoger, sygeplejersker og lærere.  Mange af dem skal have pædagogiske og psykologiske værktøjer til at kunne være plejeforældre for deres plejebørn, der ofte døjer med komplekse sociale og psykiske problemer.

Sammen med Professionshøjskolerne har vi med stor succes udarbejdet en deltidsuddannelse for plejeforældre (PUP). De uddannelser skal udvikles og udbredes.  

Invitation til besøg i plejefamilie
Med denne opskrift vil rigtig mange børn og unge i udsatte familier kunne hjælpes. Det er ikke nok at gøre en eller to ting, da de forslåede løsninger hænger uløseligt sammen.

Mette Frederiksen og Astrid Krag har allerede i januar besøgt et børnehjem i København for at få større viden om anbringelser af børn og unge på en døgninstitution.
De to ministre er mere end velkomne til at besøge en af Danmarks mange tusinde plejefamilier, inden de arbejder videre med deres udspil.

Alle plejefamilier i Danmark vil kunne gå i detaljer med den opskrift, som vi her har givet regeringen.

 

23. januar 2020

Af Gitte Redder