Kære Mette Frederiksen: Kom til Sydjylland og se, hvordan anbragte børn kommer godt ind i voksenlivet

I en række sønderjyske kommuner har man fundet opskriften på, hvordan netværk kan skabe en bedre overgang fra ung til voksen for anbragte børn. I sit kommende udspil vil regeringen lægge særlig vægt på at få bedre støtte til unge, når de skal stå på egne ben efter en anbringelse. Ministrene må gerne komme forbi til et netværksmøde og med egne øjne se værdien, siger ophavskvinden til netværket.  

Af Marianne List, plejeforælder og bestyrelsesmedlem i Plejefamiliernes Landsforening
Anbragte børn og unge skal have en langt bedre overgang til voksenlivet end i dag, hvor mange lades i stikken uden noget voksennetværk, når de fylder 18 år.
Sådan lyder en af ambitionerne for regeringen, der senere i år vil komme med et udspil, der skal sikre mere kvalitet i anbringelser for udsatte børn og unge.
Som plejeforældre gennem mere end tredive år blev jeg uendelig glad, da jeg hørte statsminister Mette Frederiksen og socialminister Astrid Krag fremhæve, at anbragte børn skal have bedre trædesten til at få et godt voksenliv. 
Ifølge de 2 ministre skal der være ”flere frivillige mentorer, venskabsfamilier og andre ikke-betalte mellemmenneskelige relationer, som de unge kan tage med sig ind i voksenlivet”, ligesom der skal være nogle til at følge op på bolig, job og uddannelse.
Alt for mange anbragte unge er i tidens løb havnet i ensomhed, misbrug og i værste fald været selvmordstruede, fordi de ikke har haft nogen til at passe på sig, når de flyttede fra plejefamilien.

En helt særlig fortrolighed
Derfor vil jeg fortælle ministrene en succeshistorie om netværksgrupper for anbragte børn og unge i de 4 sydjyske kommuner Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev. I håb om, at succesen kan inspirere dem, når de nu skal i gang med at udforme deres udspil.  
I netværksgrupperne mødes anbragte børn og unge fra både plejefamilier og døgninstitutioner et par timer hver anden uge. De elsker at komme i deres netværksgrupper, fordi de er sammen med andre ligesindede.
Eller som en pige udtrykte det i efteråret: ”Her i gruppen forstår de mig. Det gør de ikke i skolen, selvom de siger, at de gør”.
I en netværksgruppe betroede Sara de andre børn, at hun først havde været i en plejefamilie. Men efter at hun og hendes biologiske mor havde gået i et såkaldt familiehus, havde kommunen vurderet, at moderen godt hun passe datteren igen. Så Sara kom hjem. En sen aften gik det helt galt. Hendes mor faldt tilbage i misbrug. Heldigvis kunne hun komme tilbage til den gamle plejefamilie.
Det er Saras historie. Som hun uden skam kan berette om til andre anbragte børn. Fordi de alle har en historie om svigt og kan spejle sig i hinandens historier.

Føler sig ikke anderledes
Da Sussi i sommer holdt afskedstale til sin netværksgruppe, fordi hun skulle på efterskole, sagde hun blandt andet:
”Jeg vil takke jer for at få mig til at smile hver gang, jeg er her. Det har været det bedste for mig, fordi her føler jeg mig ikke anderledes, og jeg skal ikke lade som om, at jeg er glad eller normal. For jeg føler, at jeg er anderledes og skal lade som om, at jeg har det godt og et normalt liv, når jeg er i skole eller sammen med venner, som bor derhjemme”, sagde hun.

Til gruppen, som jeg har været sammen med i 3 år. Til jer vil jeg sige tak for de bedste 3 år i mit liv”.
I netværksgrupperne får de unge en fortrolighed, som de ikke har med klassekammeraterne og fodboldvennerne. Grupperne bliver en ventil, der letter dem for plagsomme tanker om svigt, skyld og ensomhed.

Bekymrende dårligt efterværn
Men det bliver også netværksgrupper, som de har langt ind i voksenlivet og dermed et efterværn, som i dag i er bekymrende dårligt i de fleste kommuner. Vi ved, at anbragte børn og unge er en dokumenteret højrisikogruppe, når de fylder 18 år og skal stå på egne ben.
Det skyldes i høj grad mangel på socialt netværk med ligestillede under anbringelsen. Livet går helt i stykker for mange anbragte unge, når de flytter fra plejefamilie eller døgninstitution og i egen bolig. Mange oplever, at de ikke har noget socialt netværk at støtte sig til. De kommer oftere ud i misbrug og havner som hjemløse. Og de har 6 gange højere risiko end andre for at forsøge at begå selvmord.
Netværksgrupper for anbragte børn op gennem barndom og ungdom kan give nogle tætte relationer, hvor man også kan støtte hinanden som voksne.

Skal en tur i banken
Som medlem af Plejefamiliernes Landsforening har jeg været med til at udvikle konceptet for netværksgrupperne i Sønderjylland. Jeg har deltaget i mange af møderne, og der er ingen tvivl om, at anbragte unge oplever dem som et fristed, hvor de kan være sig selv.
Der bliver talt om at stå i dilemmaer mellem familie og plejefamilie, om deres sagsbehandler og alt andet, der fylder i deres hoveder. De beslutter også selv, hvad der er vigtigt at få på dagsordenen. Flere af de unge har således efterlyst at lære at lægge et budget. Også fordi de er bange for at blive voksne og ansvarlige for deres egen økonomi.  Det fik mig til at kontakte en lokal bankrådgiver, der senere i januar har inviteret de unge til møde i banken.
De unge vil helst på budgetkursus sammen. Uden plejefamilierne og uden deres normale skolekammerater, der jo ofte har en familie med lidt økonomisk råderum til at give et tilskud eller lån. Det har de anbragte børn ikke.

En billig landsdækkende løsning
Jeg mener, at det er helt centralt, at netværksgrupper som de sønderjyske gøres landsdækkende og permanente. Det bør være et tilbud til alle anbragte børn i Danmark. Det er billigt og enkelt at administrere men har en utrolig værdi.
Tidligere blev grupperne støttet med et par millioner over satspuljemidlerne, hvor vi blandt andet brugte penge på at uddannelse af netværksansvarlige og aktiviteter i grupperne. Den støtte er væk nu. Men nu drømmer jeg om, at netværksgrupperne kan blive en del af regeringens plan for anbragte børn.   

Mette Frederiksen og Astrid Krag er hjerteligt velkomne til at komme på besøg i netværksgrupperne og høre fra børnene selv, hvad de får ud af møderne.

23. januar 2020

Af Gitte Redder