Nye tal afslører: Fordelingen af plejefamilier er pilskæv

I København skal man lede længe efter en plejefamilie, mens det ser langt bedre ud på Sydsjælland og i Nordjylland. Socialpolitisk redegørelse er netop offentliggjort og er en guldgrube af ny data om danske plejefamilier.

På PLF’s konferencer i efteråret i Løgstør, Vejen og Ringsted var der fokus på manglen på plejefamilier i Danmark. 

Af Gitte Redder

På tværs af landsdelene er der kæmpe forskelle på, hvor stor en andel af befolkningen, der er plejeforældre.

I Vordingborg, Næstved, Slagelse og andre kommuner i Syd- og Vestsjælland er der relativt set flest plejeforældre. Her er cirka 6 ud af 1.000 personer i den erhvervsaktive alder plejeforældre.

Også i Hjørring, Frederikshavn og andre kommuner i Nordjylland er andelen af plejeforældre relativ høj. Her er cirka 5 ud af 1.000 personer i den erhvervsaktive alder plejeforældre.

Til gengæld skal man lede meget længe efter en plejefamilie i hovedstadsområdet. I og omkring København, Frederiksberg og Gentofte er det under 1 ud af 1.000 personer i den erhvervsaktive alder, der er plejeforældre.

Også Nordsjælland, Aarhus og Østjylland skal man lede med lys og lygte for at finde en plejefamilie. Kun cirka 2 ud af 1.000 personer er her plejeforældre.

På Fyn, i Vest- og Sydjylland er der knap 4 ud af 1.000 personer i den erhvervsaktive alder, der er registreret som plejefamilier. 

 

Ministerløfte om bedre vilkår

Tallene af den pilskæve fordeling af plejefamilier på tværs af landet findes i Socialpolitisk redegørelse, som socialminister Astrid Krag (S) præsenterede i begyndelsen af januar.

Den nye viden baseret på registerdata fra Danmarks Statistik skal inddrages i regeringens arbejde på anbringelsesområdet, pointerer socialministeren.  

 

”Vi skal i den kommende tid hele vejen rundt om anbringelsesområdet og blandt andet sikre bedre vilkår for plejefamilierne og mere kvalitet i anbringelserne,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

Færre har job ved siden af

Redegørelsen tyder også på en stigende professionalisering af plejefamiliehvervet, da en øget andel af plejeforældrene ikke har anden beskæftigelse ved siden af at være plejeforældre.

For tyve år siden i år 2000 havde cirka 44 procent af begge plejeforældre beskæftigelse ud over plejefamiliehvervet. I 2017 gjaldt det kun 29 procent af plejefamilierne

Gennemsnitsalderen for plejeforældre er steget med 6 år siden 2000, og plejeforældrenes biologiske børn er i langt flere tilfælde end tidligere flyttet hjemmefra. I takt med at færre har egne hjemmeboende børn, har en større andel af plejefamilier også mere end et barn i pleje.

Således havde cirka 45 procent af plejefamilierne mere end 1 plejebarn i 2017. Tilbage i år 2000 var det kun 30 procent af plejefamilierne, der havde mere end et plejebarn.

Kun omkring 10 procent af plejefamilierne havde i 2017 mere end 2 plejebørn anbragt.

 

Pædagoger og lærere

Redegørelsen viser også, at godt 3 ud af 10 plejeforældre har en uddannelse indenfor pædagogik – pædagog eller lærer – inden de blev plejefamilie. Sammenlignet med resten af befolkningens uddannelsesniveau er der en større andel af plejeforældre, der har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse end i befolkningen generelt.

Til gengæld er der ganske få plejeforældre, som har en lang videregående uddannelse.

 

Klarer sig dårligere i skolen 

Endelig viser redegørelsen, at anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere i skolen og videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end andre børn og unge.

Når eleverne går ud af 9. klasse, vil det anbragte barns eksamensbevis typisk være 2 karakterpoint lavere end for de øvrige elever i gennemsnit.

Sammenkører man de anbragte børns resultater i skolen med deres plejefamiliers uddannelses- og beskæftigelsesgrad, peger det på, at anbragte børn i plejefamilier klarer sig bedre, hvis plejeforældrene er i beskæftigelse.

Anbragte børn og unge i plejefamilier, hvor mindst én af plejeforældrene har en pædagogisk eller lang videregående uddannelse, klarer sig også bedre i grundskolen end de anbragte børn, hvor plejefamilierne ikke har en tilsvarende uddannelsesbaggrund.

23. januar 2020

Af Gitte Redder