Regeringens nytårsløfte: Barnets Lov og øget refusion til kommunerne skal bane vejen for flere og bedre anbringelser

Udsatte børn, anbringelser og plejefamilier er kommet højt på den politiske dagsorden. Statsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Astrid Krag (S) har netop præsenteret 3 hovedspor, der skal arbejdes videre med frem mod et udspil senere i år

I løbet af 2020 præsenterer S-regeringen et større udspil på anbringelsesområdet, der ifølge statsministeren skal styrke indsatsen for udsatte børn og unge, give dem vetoret i forhold til at se deres biologiske forældre og bane vejen for tidligere anbringelser, flere tvangsanbringelser og bortadoptioner.

 

Af Gitte Redder


Regeringen vil i de næste måneder tale med organisationer som Plejefamiliernes Landsforening, Børns Vilkår, eksperter, kommuner og børnene selv om udspillet.

Arbejdet vil foregå i 3 hovedspor, pointerer Astrid Krag.
Spor 1: Flere tidligere anbringelser og bedre kvalitet. Regeringen mener, at mange børn anbringes for sent. Derfor ønsker Mette Frederiksen, at der sættes ind med tidligere anbringelser.  
”Vi skal give stabilitet i barnets liv gennem bortadoption, når vi ved, at det i sidste ende vil være den rigtige løsning. Og vi skal sørge for, at plejefamilierne klædes bedre på til opgaven. Ligesom vi skal sikre en bedre kvalitet på døgninstitutioner og opholdssteder”, hedder det i et fakta-ark fra Socialministeriet.  
 
Spor 2: Barnets stemme. Udsatte børn og unge føler sig ikke hørt og inddraget i deres egen sag i kommunen, og det skal der rettes op på, mener regeringen. Derfor skal der laves en ny ”Barnets Lov”, der sættes barnet først.
Lovens udgangspunkt skal være, at valget af indsats ikke afgøres af, hvad der er mindst indgribende overfor forældrene, men hvad der er bedst for barnet. Det betyder blandt andet, at anbragte børn og unge får ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

Spor 3: Overgang til voksenlivet. Regeringen ønsker at lette overgangen til voksenlivet for anbragte unge og støtte dem bedre til at stå på egne ben efter en anbringelse. Der skal være flere frivillige mentorer, venskabsfamilier og andre ikke-betalte mellemmenneskelige relationer, som de anbragte kan tage med sig ind i voksenlivet.  

Mere refusion til kommunerne
En ny samlet reform skal ifølge regeringen også medføre ny struktur og økonomi.  Statsministeren har slået fast, at økonomien ikke må være afgørende for, om et barn anbringes.
Derfor lægger regeringen op til øget refusion for den enkelte kommune i meget dyre sager samt mulighed for at summere udgifterne for alle børn i en søskendeflok til en refusionssag.    

Plejefamilier skal kunne adoptere
Endelig vil regeringen også komme med et initiativ om, at plejebørn skal kunne blive adopteret af deres plejefamilie. Reglerne skal ændres, så børn kan bortadopteres til deres plejeforældre, når der er opstået en tæt relation, hvor plejefamilien er trådt i forældrenes sted.

I de tilfælde skal den nye relation så tidligt som muligt kunne omdannes til et egentligt og varigt familiebånd for at sikre barnet den bedst mulige opvækst, hedder det i regeringens pressemateriale.  

Dele af regeringens plan er kontroversielt, og PLF vil gerne høre, hvad medlemmerne mener om takterne i regeringens plan.

23. januar 2020

Af Gitte Redder