Kerteminde Kommune har indført en gennemsnitsmodel med 5 trin

Næste gang, Kerteminde skal lave aftale med en ny plejefamilie i kommunen, bliver plejefamilien tilbudt en kontrakt, hvor den er indplaceret på et af de 5 trin i kommunens gennemsnitsmodel.

Katrine Bech er leder af Fagligt Konsulentteam i Kerteminde Kommune. Hun håber, at gennemsnitsmodellen vil være positiv for dialogen mellem kommune og plejefamilie.

Når en ny plejefamilie får en aftale med Kerteminde Kommune, bliver det på den nye gennemsnitsmodel, som kommunen har indført. De øvrige plejefamilier har valgt at blive på deres hidtidige aftaler. Ved den næste årlige forhandling af vederlag kan de komme over på gennemsnitsmodellen, hvis de ønsker det. Men det er frivilligt for den enkelte plejefamilie.    

Da KL i 2019 undersøgte den nuværende takstordning, blev det klart, at den årlige genforhandling i stort omfang mindsker tilliden til kommunen hos plejefamilierne.

- I kommunen er vi meget optaget af at skabe et trygt og tillidsfuldt samarbejde med plejefamilierne. Vi inviterede derfor PLF til en drøftelse og udformede den model, som vi nu har sat i søen. Forinden havde vi spurgt vores plejefamilier, om de ønskede at komme over på gennemsnitsmodellen. De ville de ikke på nuværende tidspunkt, så modellen gælder for alle nye kontrakter, siger Katrine Bech, som er leder af Fagligt Konsulentteam i Kerteminde Kommune.

Rådgivning fra PLF

I PLF er der et stort ønske om at få udbredt gennemsnitsmodellen, men det er ikke lige meget, hvordan det bliver gjort.

- Vi har været fødselshjælpere for modellen i kommunen. Jeg har været på besøg, og vi har haft en god dialog om elementerne i modellen. Den er landet fornuftigt, synes jeg. Det er vigtigt, at gennemsnitsmodellen både er udgiftsneutral for kommunen og dækkende for plejefamiliernes situation, siger formand for PLF, Thomas Vorre.

- De 5 trin i Kerteminde er 4, 5, 6, 7 og 9 vederlag. Det er en fornuftig skala, som tilgodeser familier med få og familier med mange vederlag. Det giver en større differentiering af opgaven, og så devaluerer du ikke, men anerkender plejefamiliernes arbejde.

Thomas Vorre siger, at det også har været et ønske at få pension med ind i modellen. Kerteminde vil gerne have pensionsordningen, men skal først have det på budgettet til næste år.

Vi skal skabe tillid, fastholde og tiltrække

- Udgangspunktet er plejebørnenes behov. Hvordan sikrer vi, at der ikke sker sammenbrud, hvordan kan vi fastholde og rekruttere? Når en plejefamilie gør et knaldende godt stykke arbejde, bliver den måske sat ned i vederlag. Det er ikke med til at skabe et tillidsfuldt samarbejde, siger Jutta Lundqvist Nielsen (Enhedslisten), formand for Børn-, Unge og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.

- Med kommunens nye gennemsnitsmodel får familien et mere stabilt økonomisk grundlag for fremtiden. Derfor tror jeg, at en plejefamilie fremover tør ringe til kommunen og fortælle, at der er et problem. Så kan man i fællesskab arbejde på løsninger. Som det er nu, kan der måske være et økonomisk incitament til at fortie noget.

- Plejefamilierne er jo en kæmpe ressource for kommunen. Og vi skal fastholde dem, vi har, og tiltrække nye familier. Forhåbentlig kan gennemsnitsmodellen bidrage til denne opgave.

Flere muligheder for støtte

Et tillidsfuldt samarbejde mellem Kerteminde Kommune og den enkelte plejefamilie indebærer, at familien skal kunne klare opgaven. Kommunen er parat med særlig støtte.

- Vi vurderer kompleksiteten af barnets udfordringer og plejefamiliens erfaring, når vi indplacerer. Sådan har det også været hidtil. Det nye er, at plejefamilien kender sit indkomstgrundlag for hele plejeperioden. Barnets udfordringer kan variere i perioden, uden at man skal genforhandle vederlag. Familien skal kunne rumme disse udsving, og derfor vil vi tilbyde særlig støtte fra plejefamiliekonsulenterne som for eksempel kompetenceudvikling og familiebehandling, fortæller Katrine Bech.

- Udvikler barnet sig markant bedre eller dårligere, kan vi genforhandle aftalen, men de mindre udsving skal kunne rummes inden for den økonomiske ramme, der er aftalt mellem familien og kommunen.

Arbejde hen imod at være almindelige arbejdstagere

Pension til plejefamilierne bliver en del af de kommende budgetforhandlinger i kommunen.

- Det er jo en politisk beslutning, men jeg ser det som en positiv udvikling, hvis plejefamilierne bevæger sig hen imod at være mere almindelige arbejdstagere med de rettigheder, der følger. Vi har brug for at tiltrække nye plejefamilier og gerne også yngre plejefamilier. Hvis vi kan skabe trygge og økonomisk stabile rammer, bliver det forhåbentlig nemmere at rekruttere flere, siger leder af Fagligt Konsulentteam i Kerteminde Kommune, Katrine Bech.

FAKTA:

Gennemsnitsmodellen

En stor del af PLF’s medlemmer ønsker en gennemsnitsmodel i stedet for KL’s vederlagsmodel med 12 trin, som skal genforhandles hvert år. En af ankerne mod KL’s model er, at den skaber økonomisk utryghed og kan betyde, at plejefamilien bliver ”straffet” for at gøre sit arbejde godt. For hvis ens plejebarn får det bedre og dermed bliver mindre belastende for familien, får man måske færre vederlag ved næste genforhandling af kontrakten.

Kerteminde Kommune har indført en gennemsnitsmodel for nye plejefamilier. De nuværende plejefamilier bestemmer selv, om de vil over på gennemsnitsmodellen.

Gennemsnitsmodellen i Kerteminde Kommune er på 5 trin, så et trin dækker over flere af KL’s 12 trin. Det laveste trin starter ved 4 vederlag. Indplaceringen sker ved kontraktindgåelse og skal ikke genforhandles, med mindre der sker meget store ændringer i barnets udvikling.

Kerteminde Kommune har omkring 60 plejefamilier.

 

28. april 2020