Mit plejebarn tabte telefonen. Er vi dækket af forsikringen?

Medlemmer af PLF har samme gode forsikringsmuligheder hos Alka som de andre medlemmer i Serviceforbundet.

Hvis dit plejebarn ødelægger ting, er du dækket af din forsikring på samme måde som biologiske børn er dækket.

Mange plejeforældre har nok oplevet, at deres plejebarn har ødelagt ting i hjemmet. Barnets mobiltelefon er røget en tur i gulvet på badeværelset, eller det dyre arvestykke i hjemmet er gået i tusind stykker.

PLF har undersøgt forsikringerne hos Alka i forhold til det at være plejefamilie.

- Det helt afgørende er, om barnet har folkeregisteradresse hos plejefamilien. Hvis det er tilfældet, bliver barnet forsikringsmæssigt betragtet som en del af familien på lige fod med biologiske børn, forklarer Michael Andersen, der er storkundechef i Alka.

Alka har en særlig Forbunds Indboforsikring, som er et tilbud til medlemmer af de fagforeninger, Alka samarbejder med.

Sådan dækker Forbunds Indboforsikringen familier med plejebørn

Plejebørn, som er tilmeldt samme folkeregisteradresse som plejefamilien, og der er en plejetilladelse, er dækket af plejefamiliens Forbunds Indboforsikring på samme vilkår som resten af familien.

Det betyder, at den dækker dine og plejebarnets ting. Du er dækket ved skader, der sker pludseligt og uventet. Altså den før omtalte telefon, der bliver tabt og går i stykker, eller familiens store vase, der ryger på gulvet, fordi barnet kommer til at sparke til den under leg.

Plejebarnet er også omfattet af plejefamiliens Alka rejse- og afbestillingsforsikring, hvis denne er valgt til.

De ting, som står fast hos barnets biologiske forældre, er ikke dækket af forsikringen, og

flytter plejebarnet i egen bolig, skal plejebarnet tegne sin egen indboforsikring, medmindre plejebarnet er omfattet af sine biologiske forældres indboforsikring, indtil barnet fylder 21 år.

Plejebørn, som ikke er tilmeldt samme folkeregisteradresse som plejefamilien

Plejebørn, som ikke er tilmeldt samme folkeregisteradresse som plejefamilien, er ikke omfattet af plejefamiliens Forbunds Indboforsikring. Plejebarnet kan være omfattet af de biologiske forældres indboforsikring eller af en forsikring tegnet af plejebarnets opholdskommune.

Hvis plejebarnet er på besøg hos jer som aflastningsfamilie og ødelægger noget, så skal I høre jeres eget forsikringsselskab, om den pågældende skade er dækket af jeres egen indboforsikring. Hvis det ikke er tilfældet, kan I undersøge, om plejebarnet er omfattet af en anden indboforsikring.

I kan tegne en børneulykkesforsikring

Som plejefamilie har I mulighed for at tegne en børneulykkesforsikring, uanset om plejebarnet har folkeregisteradresse hos jer eller ej.

Børneulykkesforsikringen gælder til barnet bliver 18 år og dækker, hvis der for eksempel er tale om varige mén, eller hvis der er økonomiske udgifter i forbindelse med genoptræning eller tandskader efter et ulykkestilfælde.

Børneulykkesforsikringen dækker:

  • Varige mén fra 5 procent
  • Alle typer for sport
  • Dobbelt erstatning ved mén på 30 procent eller derover
  • Tand- og tyggeskader der er opstået, inden barnet fylder 18 år

FAKTA

I kan tilkøbe en dækning for strakserstatning og visse kritiske sygdomme.

Du får 10 procent rabat på alle dine forsikringer i Alka

Når du er medlem af en PLF og Serviceforbundet, får du 10 procent rabat på dine forsikringer i Alka. For eksempel bilforsikring og husforsikring, samt adgang til Forbunds Indboforsikringen med prisloft.

En Forbunds indboforsikring dækker, hvis der sker skader på dit almindelige private indbo. Den dækker blandt andet skader som følge af brand, el-skader, storm, vand og nedbør, tyveri og pludselige skader. Alkas indboforsikring dækker også i de tilfælde, hvor du i forsikringstiden bliver juridisk erstatningsansvarlig for skader sket på andre personer eller ting.

Herudover kan du tilpasse forsikringen til dit og familiens behov, for eksempel ved at tilvælge en elektronikforsikring, rejse- og afbestillingsforsikring eller en udvidet cykeldækning.

Hvis du vælger en selvrisiko på 2.000 kr., kan du få en Forbunds indboforsikring fra 121 kr. pr. måned.

Forbunds ungdomsforsikring koster fra 91 kr. pr. måned (18-29 år)

Læs mere om Forbunds Indboforskring

https://www.alka.dk/forbundsfordele/forbund-indboforsikring

Ring og hør om dine muligheder hos Alka på 70 12 14 16

FAKTA

Hvem har ansvaret for et barns forsikring, når det er anbragt uden for hjemmet.

I 2017 blev der stillet et spørgsmål til børne- og socialministeren om ansvar for barnets forsikring, hvis det er anbragt uden for hjemmet.

Du kan se spørgsmål og svar her.

26. april 2021