Udspillet ”Børnene Først” er blevet konverteret til ”Forældrene Først”

Langt det største beløb, næsten en halv milliard om året, vil gå til tidligere indsats for udsatte børn og familier, siger formand for PLF, Thomas Vorre.

PLF’s formand mener, at udspillet bevæger sig væk fra ”Børnene Først”.

Det største forlig på anbringelsesområdet nogensinde er aftalt mellem et bredt flertal af partierne i folketinget med undtagelse af Nye Borgerlige.

Når man skal lande et bredt forlig, er der mange mærkesager som bliver udvandet lidt og mange hensigtserklæringer som måske ikke bliver helt så tydelige.

Ser man på økonomien, kunne man foranlediges til at sige, at udspillet ”Børnene Først” er blevet konverteret til ”Forældrene Først”, da langt det største beløb, næsten en halv milliard om året, vil gå til tidligere indsats for udsatte børn og familier.

Dermed har man flyttet fokus på det anbragte barn og de børn som skulle have en ny familie til endnu et plaster og forsøg på at rette op på forældre med manglende kompetencer til at være eller blive forældre.

I dag bliver børn i gennemsnit førstegangsanbragt når de er 12,5 år. Med udspillet er jeg bange for, at man stadig vil lave den ene tidlige indsats efter den anden og lade børnene i stikken.

Men som man kan læse, er der også rigtig mange meget positive børnerettede anbefalinger, særlig second opinion, fokus på barnets ønske om anbringelse og bedre muligheder for permanente anbringelser i plejefamilier.

Hvis vi ser på det vigtigste, nemlig plejefamiliereformen, bliver den først gradvist indfaset i 2025.

  • Ønsket her, er at man gerne vil gøre det rigtig godt og derfor vil bruge lang tid på udviklingen. For os ligner det et ønske om at trække pinen ud så lang tid som mulig og ikke et ønske om at skabe bedre forhold for plejefamilier, for det har vi behov for allerede nu. Vi vil kunne udarbejde retningslinjer for en reform i løbet af meget kort tid. Jeg tror det politiske problem er, at hvis man vil gøre det mere attraktivt at være plejefamilie vil det kræve et større økonomisk ryk, som måske ikke ligger indenfor de rammer som ligger i denne aftale.

Konservative, Venstre og Enhedslisten har alle efter aftalen rettet henvendelse til Ministeriet og ministeren om ønske om at PLF skal være med i arbejdsgruppen for udvikling af reformen, lige som partnerskabet for implementeringen. Det er selvfølgelig noget vi bifalder. Det er trods alt PLF som ved mest om forholdene på plejefamilieområdet, både økonomien, rådgiverproblematikkerne og det manglende ledelsesansvar.

Nedenfor har jeg opsummeret de vigtigste nedslagspunkter i aftalen, så du kan orientere dig uden at skulle læse alle 26 sider af den endelige aftale.

Hele aftalen kan downloades via dette link:

Vigtige nedslagspunkter:

  • Vi skal sikre, at søskende til anbragte børn ikke risikerer at ’gå under radaren’, ligesom vi skal støtte forældrene bedre. Så forældre, der med den rette hjælp og støtte kan blive i stand til at varetage omsorgen for deres børn, eller som har behov for hjælp til at håndtere deres situation, også får bedre hjælp.
  • Hvis et barn anbringes, fordi forældrene ikke kan tage ordentligt vare på det, skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle hjemmeboende søskende under 15 år med henblik på at vurdere, hvorvidt de også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i.
  • Ankestyrelsen kan så tage sagen op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for det. Der skal være opsættende virkning i forhold til opretholdelse af anbringelser, mens Ankestyrelsen behandler sagen, med mindre særlige forhold taler imod, fx mistanke om vold eller overgreb m.v. på anbringelsesstedet
  • Udbredelsen af familiehuse i hele landet, så der i familiehusene kan gives støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der 5 er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i. Det gælder særligt de forældre, der selv har været anbragt, og som mangler gode rollemodeller i forældreskabet.
  • Derudover skal der være mulighed for at få støtte til at tilknytte ”børnebaser” til familiehusene for anbragte børn og unge, så disse børn og unge understøttes i at skabe relation og netværk, med inddragelse af civilsamfundet. Børnebaser kan være fysiske mødesteder, hvor anbragte børn kan mødes med andre anbragte børn. Her skal de have mulighed for at skabe faste relationer til voksne, danne netværk og opleve genkendelighed sammen med børn og unge i samme situation.
  • Derfor giver aftalepartierne støtte til, at fem til seks kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen kan udvikle én indsats for familieanbringelse af hele familien. Udviklingen sker i regi af Social- og Ældreministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser, mhp. at målrette og systematisere udviklingsarbejde på det sociale område samt sikre vidensdeling så alle kommuner kan få gavn af de deltagende kommuners erfaringer.
  • Bedre muligheder for fleksibel støtte og ophold for udsatte børn. Vi skal blive meget bedre til at sikre fleksible muligheder for udsatte børn og unge, der kan få brug for en pause hjemmefra i perioder. Det skal være tydeligt, at et fleksibelt ophold både kan være i en plejefamilie eller på en døgninstitution, og kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, ofte i forbindelse med weekender og ferier.
  • De børn, der også i dag ville blive anbragt eller adopteret som spædbørn, skal vi beskytte bedre ved at sikre, at adoption og anbringelser kan forberedes under graviditeten og iværksættes allerede fra fødslen.
  • Bedre mulighed for, at børn kan anbringes og adopteres af voksne, de kender og stoler på. Mulighederne for at blive netværksplejefamilie udvides, så barnet eller den unge kan blive anbragt hos fx sin venskabsfamilie eller andre, som barnet eller den unge har en tæt personlig eller familiemæssig tilknytning til. Samtidig skal der som noget nyt skabes mulighed for netværksadoptioner i tilfælde, hvor barnet har en særlig tilknytning til en person eller familie, der ønsker at sikre barnet stabil opvækst i en blivende ramme, når barnets forældre ikke kan det.
  • Flere skal anbringes i eget netværk. Partierne er enige om at ønske mere og bedre brug af netværksanbringelser, som vi ser i andre skandinaviske lande. Det kan være bedst for barnet at blive anbragt i familier, der er en del af barnets netværk i forvejen. Der skal derfor iværksættes en undersøgelse af de muligheder og barrierer, der er for kommunernes brug af netværksanbringelser i dag, så kommunerne kan lære af hinandens erfaringer.
  • Aftaleparterne er enige om at give nationalt adopterede børn, der er fyldt 12 år, en initiativret til at sætte en proces i gang, der kan skabe kontakt til barnets oprindelige slægt.
  • Bedre mulighed for permanente anbringelser. Børn skal ikke hele tiden gå rundt med en knude i maven og bekymre sig om, hvorvidt de nu også kan blive boende dér, hvor de føler sig hjemme. Derfor skal flere anbringelser overgå til at være ”permanente”, hvis barnets tilknytning til fx sin plejefamilie over tid er blevet så stærk, at det er bedst for barnet at blive der. Derfor skal kommunerne have pligt til løbende at overveje, om en anbringelse skal gøres ”permanent” i sager om anbringelse uden samtykke, i forbindelse med at anbringelsen skal genbehandles.
  • Børn har ret til kontinuitet og færre sagsbehandlerskift. I Barnets Lov skal der derfor være et princip om færrest mulige voksne myndighedspersoner omkring barnet, så barnet og familien så vidt muligt møder kendte ansigter i behandlingen af deres sag.
  • Mulighed for adoption, når det er rigtigt for anbragte børn. Mange anbragte børn er anbragt hele deres barndom. Alligevel bruges muligheden for bortadoption af et anbragt barn sjældent. Derfor skal kommunerne have pligt til løbende at overveje, om adoption er den bedste løsning i sager om anbringelse uden samtykke i forbindelse med, at anbringelsen skal genbehandles.
  • Ret til second opinion ved skift. Vi skal sørge for, at alle skift i udgangspunktet altid skal være til barnets bedste. Derfor vil vi styrke anbragte børns retssikkerhed ved at give dem ret til en second opinion, så de får mere at skulle have sagt i deres egen sag. Anbragte børn under 10 år får ret til at få en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen mod barnets vilje beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives. Barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie vil som barnets ”advokat” få mulighed for at bede om en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives. Der gælder samtidig opsættende virkning, så barnet kan blive boende, mens Ankestyrelsen behandler sagen.
  • Oplysning til plejefamilier om mulighed for adoption ved 18 år. Nye plejefamilier og eksisterende plejefamilier, hvor plejebarnet er tæt på at fylde 18 år, skal kende muligheden for familieadoption, når plejebarnet fylder 18 år, hvis både plejefamilien og det myndige plejebarn ønsker det, og de i øvrigt lever op til de generelle kriterier herfor
  • En klar ret til at bede om en anbringelse. Børn er som hovedregel meget loyale over for deres forældre, og langt de fleste børn ønsker at blive boende hos deres forældre. Derfor skal det tages alvorligt og vægtes højt, hvis et barn selv udtrykker ønske om at blive anbragt.
  • Ret til at klage over hjemgivelse. For at sikre barnets ret til stabilitet og skabe et værn mod, at anbragte børn og unge bliver hjemgivet til forældre, selvom det ikke er til barnets bedste, er aftaleparterne enige om at give børn over 10 år adgang til at klage over en afgørelse om hjemgivelse til forældrene. For børn under 10 år vil plejefamilien, støttepersonen eller venskabsfamilien på barnets vegne kunne anmode Ankestyrelsen om en second opinion, jf. initiativ om ret til second opinion ved skift eller hjemgivelse.
  • Ret til at sige nej til samvær, til at vælge rammerne for samvær og ret til psykologbehandling uden samtykke. I dag er det kun forældrene, der har ret til at sige nej til samvær med barnet, men barnet har ikke samme ret til at sige nej til samvær med dets forældre, hvis det ikke ønsker det. Det er aftaleparternes opfattelse, at når et anbragt barn skal se sine biologiske forældre, skal det være, fordi barnet ønsker det. Parterne vil derfor give barnet ret til at få suspenderet samværet med forældre og netværk i en periode.
  • For at styrke udsatte børns adgang til en bisidder er aftalepartierne enige om at afsætte midler til et løft af Børns Vilkårs bisidderordning med henblik på at rekruttere og opkvalificere bisiddere.
  • Derfor vil aftalepartierne give alle udsatte børn og unge anbragt på en institution mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være del af en helt almindelig familie. Alle udsatte børn og unge anbragt på en institution skal have ret til et tilbud om en venskabsfamilie, som de selv vælger, enten i familien eller netværket, eller som findes i civilsamfundet. Kommunerne får pligt til at sørge for dette tilbud til alle anbragte børn og unge på en institution, der ønsker det og er i stand til at tage imod det.
  • Den eksisterende ordning med støttepersoner til alle børn, der er anbragt uden for hjemmet, udvides ved at kommunen forpligtes til i samarbejde med civilsamfundet at hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson til barnet eller den unge, der ikke har relevante personer i sit netværk.
  • Forebyggelse af omsorgssvigt i minoritetsfamilier. Det er afgørende, at børn og forældre uanset etnisk baggrund får hjælp i tide, så omsorgssvigt kan forebygges. Aftalepartierne er enige om et styrket fokus på denne gruppe af børn og unge.
  • Alle børn skal kende deres rettigheder. Endelig er aftalepartierne enige om, at det er vigtigt, at alle børn kender til og har forståelse for deres rettigheder. Der gives derfor støtte til rettighedsskoler. Midlerne gives til at oprette rettighedsskoler nær de boligområder, som er på regeringens ghettoliste fra 2020, med henblik på at sikre, at børnene uanset etnisk baggrund kender til deres rettigheder.
  • Kvalitet i anbringelsen er, når der er voksne omsorgspersoner, som forstår ens behov og kan støtte en i hverdagen. Derfor skal vi skabe bedre forhold og bedre støtte til plejefamilier. Kvalitet er også, når de forældre, der ikke formåede at give deres børn tilstrækkelig med omsorg, får hjælp til at blive bedre forældre for deres anbragte barn. Derfor skal vi understøtte, at der laves handleplaner for forældre til anbragte børn.
  • For at styrke kvaliteten i plejefamilierne og sikre bedre vilkår og rådgivning for plejefamilierne er aftaleparterne enige om en reform af plejefamilieområdet. Det skal medvirke til at fastholde og rekruttere nye plejefamilier, så flere anbragte børn kan få et nyt hjem hos en plejefamilie.
  • Med reformen er aftaleparterne enige om at se på muligheden for en ny organisering af plejefamilieområdet, som skal have fokus på gode rammer for kontrakter og aftaler om aflønning af plejefamilierne, rekruttering samt for efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning. Reformen skal således forbedre vilkårene for plejefamilier, så flere får lyst til at blive eller fortsætte med at være plejefamilie, samt sikre, at plejeforældrene føler sig støttet i opgaven og ikke oplever at stå alene med deres udfordringer.
  • En reform af plejefamilieområdet. Aftaleparterne ønsker at forbedre plejefamiliernes vilkår. Det skal ske gennem oprettelse af nye plejefamiliecentre med fokus på plejefamiliernes vilkår. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, herunder KL, som skal komme med konkrete forslag fastlæggelse af organiseringen og opgaver, herunder samarbejde mellem plejefamiliecentre, anbringende kommune og socialtilsyn. Arbejdsgruppen skal se på følgende emner:
    • En mere ensartet, landsdækkende aflønningsmodel
    • Mulighed for pensionsordning (ved omlægning af eksisterende vederlag)
    • Forlænget opsigelsesvarsel (på tre måneder)
    • Udvidede åbningstider i centrene samt mulighed for telefonrådgivning til plejefamilierne i aften- og weekendtimer
    • Efteruddannelse og supervision Aftalepartierne drøfter arbejdsgruppens forslag til udmøntning, og ændringerne aftales politisk. For at sikre god tid til et ordentligt forarbejde med henblik på god implementering, iværksættes plejefamiliereformen først gradvist fra 2025 og frem.
  • Derfor skal alle plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder understøtte anbragte børns læring, og dét skal indgå i socialtilsynets kvalitetsvurdering af anbringelsesstederne.
  • Aftaleparterne er enige om at afsætte varige midler til at opruste den permanente Task Force på området for udsatte børn og unge med henblik på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne og dermed forbedre retssikkerheden for børn og familier.
  • Endeligt skal kommunerne holdes op på, hvordan børnene klarer sig, og derfor igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle et kommunalt kort over kommunernes resultater på området for udsatte børn og unge. Det kunne fx være resultater i forhold til udsatte børn og unges skolegang m.fl. Der tages udgangspunkt i eksisterende data på område
  • Aftaleparterne er derfor enige om at nedsætte et partnerskab, der skal komme med forslag til, hvordan rammerne for sagsbehandlingen på området for udsatte børn i kommunerne styrkes. Partnerskabet skal drøfte, hvordan kommunerne kan arbejde med styring af medarbejdernes sagsintensitet, hvordan der tages højde for sagernes tyngde, medarbejdernes kompetencer og lokale forhold. Partnerskabet skal kvalificere, hvordan kommunerne kan leve op til princippet om færrest mulige myndighedspersoner omkring barnet og familien, så barnet og familien så vidt muligt møder kendte ansigter i behandlingen af deres sag. Samtidig skal partnerskabet drøfte, hvordan det på tværs af kommunerne sikres, at sagsbehandlerne har tid og ressourcer nok til den vigtige opgave, de skal løfte.
  • Partnerskabet består af KL, Danske Professionshøjskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), De Anbragtes Vilkår, ForældreLANDSforeningen (FBU), Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening og Social- og Ældreministeriet.
  • Udredning og hjælp til børn udsat for overgreb og vold. Børn, der har oplevet vold eller seksuelle overgreb, står i en ekstremt skrøbelig situation. Når et barn kommer på krisecenter med den ene forælder på grund af fysisk eller psykisk vold i hjemmet, suspenderes derfor den anden forælders ret til samvær med barnet, medmindre det er bedst for barnet fortsat at have kontakt med den anden forælder. Når en forælder afbryder et ophold på et krisecenter og vender tilbage til et voldeligt miljø med barnet, får kommunerne pligt til at udrede, om barnet har behov for et nyt hjem eller anden hjælp og støtte, fx psykologsamtaler, familiebehandling mv. Landets børnehuse udreder barnets situation og behov for støtte i trygge rammer for børnene.
  • Postnummeret må ikke være afgørende for, hvilken hjælp vi giver udsatte børn. Nogle kommuner har en særligt stor andel af udsatte børn. Aftaleparterne er enige om at give de kommuner en særlig håndsrækning. Der afsættes en pulje målrettet kommuner med mange udsatte børn, for at støtte dem i indfasning af reformen.
  • Ny børne- og familierådgiveruddannelse. Der er brug for at styrke de faglige hænder, der bærer vores udsatte børn, så børnenes perspektiv og inddragelsen af børnene og deres familier kommer i højsædet. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte familier.
  • Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe som forankres i Uddannelses- og forskningsministeriet med deltagelse fra Social- og Ældreministeriet, Danske Socialrådgivere, Børne- og kulturchefforeningen, Danske Professionshøjskoler, FSD, Børns Vilkår og De Anbragtes Vilkår, som skal udarbejde en model for, hvordan en børne- og familierådgiveruddannelse kan se ud mht. rammer, finansiering mv.
  • Nytænkning af efterværnsområdet. I dag tabes for mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet. For få af de unge får en ungdomsuddannelse, ligesom de er overrepræsenteret i hjemløsestatistikkerne. Aftaleparterne er enige om, at der er behov for radikalt at nytænke efterværnsområdet. Vi må som samfund ikke slippe det ansvar, vi har påtaget os, for tidligt. Målet er, at de unge rodfæstes i voksenlivet med stærke relationer, bolig og job eller uddannelse.
    • Anbragte unge skal ikke slippes før de har slået rod i voksenlivet med:
    • Bolig
    • Uddannelse/job
    • Netværk og relationer.
  • Ungeplaner i Barnets Lov. Første skridt i at løfte indsatsen tager partierne i den nye Barnets Lov. Her kommer et selvstændigt ungekapitel, og her vil vi sikre en kobling til bestemmelsen om ”barnets plan”, som vil indeholde krav om, at planen for unge, der er fyldt 16 år skal opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder ift. beskæftigelse og uddannelse.
  • De 7 målsætninger for reformen er:
    • 1) Udsatte og anbragte børn og unge trives bedre
    • 2) Anbragte børn og unge oplever færre skift og bedre kontinuitet i deres anbringelse
    • 3) Udsatte børn skal tidligere modtage sociale indsatser
    • 4) Flere udsatte og anbragte børn og unge oplever, at de har en voksen, de kan stole på
    • 5) Udsatte og anbragte børn og unge oplever i højere grad at blive hørt og inddraget i sagsbehandlingen
    • 6) Flere udsatte og anbragte børn skal opleve at have tillid til systemet
    • 7) Flere udsatte børn og anbragte skal gøre brug af deres rettigheder
  • Der nedsættes et partnerskab for implementering af Børnene Først bestående af Social- og Ældreministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer 25 (FSD), Danske Professionshøjskoler, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Danske Handicaporganisationer (DH), ForældreLANDSforeningen (FBU) og De Anbragtes Vilkår. Partnerskabet skal hjælpe til at sikre lovimplementeringen hos de aktører, der skal arbejde med den nye Barnets Lov i praksis. Partnerskabet skal samtidig monitorere fremdrift og resultater i implementeringen.

FAKTA

Børnene Først

Reformen ”Børnene Først” er en aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

25. maj 2021