Button

Plejefamiliens ABC

I Plejefamiliernes ABC finder I svar på mange af de spørgsmål, der optager de fleste plejefamilier. Her har I et opslagsværk, der kan hjælpe jer i hverdagen i forhold til at være gode plejeforældre.

1. Plejefamilien
10. MÅ MIN KOMMUNE?
2. Plejebarnet
3. Socialtilsyn
4. Kommunen
5. Ny som Plejefamilie
6. Lovgivning
7. Litteratur mv.
8. Fagforening
9. Uddannelse
1. Plejefamilien

1. Plejefamilien

Adoption uden samtykke
Efter adoptionslovens § 9, stk. 4, kan børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, adopteres uden samtykke, hvis det er til barnets eller den unges bedste, og hvis det samtidig er godtgjort, at forældrene varigt ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.
Ændring i anbringelsessted
Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Aflastning
Aflastningsfamilier En aflastningsfamilie er en familie, der har et anbragt barn eller ung i pleje i få dage ad gangen. Det vil typisk være i weekender og ferier.
Afskedigelse af en plejefamilie
En plejefamilie kan blive afskediget af den kommune, der har anbragt et barn hos familien.
Almen plejefamilie
En almen plejefamilie er en familie, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn med lette til moderate støttebehov. Plejefamilien kan tilbyde et omsorgsfuldt familieliv, en forudsigelig struktur i hverdagen
Anbringelse af børn fra flere kommuner i samme plejefamilie
Når en plejefamilie er godkendt som generelt egnet af socialtilsynet, kan familien selv bestemme, hvilken kommune den ønsker at samarbejde med. Er plejefamilien godkendt til flere pladser, kan den vælge at samarbejde med flere kommuner.
Antal plejebørn
Kommunernes Landsforening (KL) anbefaler som udgangspunkt, at der ikke anbringes mere end 4 børn i en plejefamilie. Det er Socialtilsynet der bestemmer hvor mange pladser I er godkendt til.
Barnets 1. sygedag

Barnets 1. sygedag.

Barns 1. sygedag

Plejeforældre o.l. vil efter en konkret vurdering kunne holde barnets 1. sygedag. Det er ikke afgørende, at den som barnet opholder sig hos, er biologisk far eller mor, adoptivforælder, eller at den pågældende er den, som har forældremyndigheden over barnet. Det afgørende er hensynet til barnets tarv og tilknytningen til barnet. Hovedreglen er, at plejeforældre kan holde barnets 1. sygedag, hvis de har samme folkeregisteradresse som barnet. Omvendt er sammenfaldende folkeregisteradresse ikke noget krav.

Selve regelgrundlaget om fravær ved plejebarnets sygdom afhænger af, om plejefamilien ved siden af, at de er plejefamilie, er offentligt eller privat ansat.10 10 Regler om barnets 1. sygedag er ikke lovregler.

Hvis plejeforældrene ved siden af, at de er plejeforældre, er privatansatte, findes der ingen generelle regler om frihed ved børns sygdom, herunder barns 1. sygedag.

Det betyder, at der kun er ret til fravær og eventuelt løn i forbindelse med plejebarnets sygdom, hvis det fremgår af plejeforældrenes ansættelseskontrakt eller anden individuel aftale med virksomheden, eller hvis det fremgår af virksomhedens personalepolitik, en husaftale eller kollektiv overenskomst.

Hvis plejeforældrene ved siden af, at de er plejeforældre, er offentligt ansatte, kan plejeforældrene få fri på plejebarnets 1. sygedag. Med virkning fra 1. oktober 2008 for ansatte i staten og med virkning fra 1. april 2009 for ansatte i regioner og kommuner er adgangen til fri med løn udvidet til også at gælde barnets 2. sygedag. Ved barnets 2. sygedag forstås den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag. 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængig af hinanden dvs., at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, uanset om vedkommende har holdt fri på barnets 1. sygedag eller ej. Hvis begge plejeforældre har ret til plejebarnets 2. sygedag, kan dagene således deles mellem dem, så den ene plejeforælder holder barnets 1. sygedag, og den anden holder barnets 2. sygedag. Plejebarnet skal være under 18. år, og plejebarnet skal opholde sig hos plejefamilien. Hensynet til barnets forhold skal nødvendiggøre, at en af plejeforældrene bliver hjemme. Herudover skal forholdene på plejeforældrenes arbejdsplads tillade, at de bliver hjemme. Hvis der er tungtvejende grunde til, at de bør være til stede på arbejdspladsen den pågældende dag, kan de ikke holde barnets 1. sygedag. Selvom begge plejeforældre er omfattet af bestemmelser om ret til frihed på barnets 1. sygedag, er det kun den ene, der kan få frihed.

Der er ikke 1. sygedag både for plejefaderen og plejemoderen inden for sammen sygdomsperiode.

 

Barnets reform
Tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder. Det er nogle af fokuspunkterne i Barnets Reform.
Barsel som plejefamilie

Barsel som plejefamilie

Plejefamilier er omfattet af lov om barsel (barselsloven). Det betyder, at plejeforældrene har ret til barselsdagpenge ved fravær under barselsorlov til eget eller adopteret barn efter de gældende regler.

PLF anbefaler:

Skriver du under på en kontrakt, hvor der i udgangspunktet ikke står noget om rettigheder i forbindelse med barsel, anbefaler PLF,  at dette tilføjes i kontrakten.
Derimod har du ikke, medmindre det fremgår af kontrakten, ret til løn under barsel.
I enkelte tilfælde løses dette ved, at manden overtager plejekontrakten i barselsperioden men husk dog, dette er ikke en ret med en del af den gode anbringelse.

Biologiske forældre
Forholdet til barnets forældre er af væsentlig betydning under anbringelsen. Forældrene spiller en vigtig rolle i hele barnet liv, og de skal sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge under anbringelsen.
Børns rettigheder.
Børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, har en række juridiske rettigheder. Barnets synspunkter skal ALTID inddrages i overensstemmelse med alder og modenhed, når en kommune træffer afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet.
CleanCut
Et såkaldt ”Clean cut”, hvor plejebarn og plejefamilie brat adskilles af kommunen på grund af samarbejdsvanskeligheder, skal forbydes ved lov.
Den gode anbringelse
Håndbogen er et opslagsværk om familieplejeanbringelser og er målrettet kommunerne. Bogen giver konkrete bud på, hvordan man kan arbejde struktureret og systematisk med de forskellige dele af anbringelsesforløbet.
Dialog med kommunen
Principperne for dialogen med kommunen, som er offentliggjort af KL, er udarbejdet i tæt samarbejde med Børne- og Socialministeriet, Plejefamiliernes Landsforening og en række kommunale repræsentanter og plejefamilier.
Drifts tilsyn med plejefamilier
Socialtilsynet har pligt til løbende at vurdere, om plejefamilien fortsat opfylder betingelsen for at være godkendt som plejefamilie. Det kaldes også driftstilsyn.
Efterværn - Serviceloven
Efterværn er et kommunalt tilbud om støtte til unge i alderen 18 – 23 år, der har været anbragt uden for hjemmet eller har andre sociale udfordringer.
Mange anbragte unge har fortsat behov for støtte for at komme godt ind i voksenlivet, når de bliver 18 år, og anbringelsen i plejefamilien eller på et bosted ophører.
Etablering af nyt plejebarn
Ved aflastning og døgnpleje skal plejefamilien som udgangspunkt stille et møbleret værelse til rådighed.
Ved indskrivning i døgnpleje kan familieplejekonsulenten ansøges om etableringsgebyr, hvis barnet mangler nødvendigt udstyr.
fagforening for plejefamilier
PLF er den eneste fagforening udelukkende af og for plejefamilier i Danmark.
PLF har eksisteret som interesseorganisation for plejefamilier siden 2002.
I 2019 blev vi en fagforening under FH.
Ferie
Plejefamilier er omfattet af Ferieloven og har ret til 5 ugers ferie årligt. Som plejefamilie med et anbragt barn skal ferien tilrettelægges og planlægges i god tid. Plejefamilien skal beslutte, om ferien skal holdes med eller uden plejebarnet, og kommunen skal varsles om, hvornår ferien skal afholdes.
Ferie - varsling
Hvem bestemmer egentligt hvornår man som plejefamilie vil afholde sine lovmæssige ferier?
Forsikring af plejebørn
Udgangspunktet er normalt, at et plejebarn ikke, er dækket af familieplejerens private indbo- og ansvarsforsikring .
Forstærkede Plejefamilier
Er familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Fotografering af plejebørn
Plejefamilier må ikke offentliggøre eller videregive fotos af plejebørn uden en samtykkeerklæring.
Genforhandling af kontrakter
Modtager du en indkaldelse til et møde omkring kontraktændringer, er det vigtigt at være forberedt.
Gennemsnitsmodel
Efter en omfattende afdækning af kommunernes erfaringer udsendte KL i 2019 en vejledning til kommunerne om en såkaldt gennemsnitsmodel.
Handleplan
Plejefamilien bør få en kopi af den del af handleplanen, der vedrører plejefamiliens ansvarsområder og beskrivelse af plejefamiliens arbejdsopgaver, samværsordninger og varighed.
Har plejefamilien ret til ferie?
Ved informationsskrivelsen af 11. januar 2001, som senest er opdateret den 11. juli 2005, har Arbejdsdirektoratet slået fast, at familieplejere som ud- gangspunkt er omfattet af ferieloven.
Høringsret for plejefamilier - Servicelovens § 69
Plejefamilien får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag.
KL - hvem er de?
KL er sammenslutning / interesseorganisation for alle kommuner i landet.
KL Taksttabel for plejefamilier
KL har udformet en vejledning til landets kommuner omkring taksering af plejefamilier.
Klage
Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser.
Kørselsgodtgørelse til Plejefamilien
I din kontrakt, bør det Du får befordringsgodtgørelse for kørsel af plejebarnet i forbindelse med samvær med forældre, familie, netværk osv.
Kost og Logi mv.
Kost og Logi mv.
Kost, logi, sportsaktiviteter, medicin og andet Socialministeriet fastsætter en gang årligt satserne for kost og logi for anbragte børn og unge. Tilskuddet til kost og logi er skattefrit.
Kost, logi, medicin, sport mv.
Socialministeriet fastsætter en gang årligt satserne for kost og logi for anbragte børn og unge. Tilskuddet til kost og logi er skattefrit.
Kursus
Som plejeforældre forpligter man sig til at deltage i kurser og møder netop for at kvalificere sig bedst muligt til arbejdet som plejefamilie.
Ledig som plejefamilie
Som pleje- og aflastningsfamilie har du samme rettigheder som alle andre beskæftigede til at blive optaget i en a-kasse og få dagpenge, hvis du bliver ledig.
Du vil som udgangspunkt blive betragtet som lønmodtager, selvom dit arbejde adskiller sig markant fra almindeligt lønarbejde. Din honorering for at være plejefamilie kaldes for eksempel ikke løn, men vederlag, og din arbejdstid betragtes som ”ukontrollabel”, da du i sagens natur ikke kan definere en fast arbejdstid.
Må min kommune bede om, at begge plejeforældre skriver under på en kontrakt?
Er du nogle gange i tvivl om, hvad din kommune må? Må din kommune for eksempel bestemme, om kommunen kan forlange at begge plejeforældre skal underskrive en kontrakt? Vi giver dig svar.
Må min kommune bestemme, om jeg må arbejde ved siden af plejeopgaven?
JA, kommunen kan bestemme, om du må arbejde ved siden af plejeopgaven. Det aftales ved indgåelse af kontrakten.
Må min kommune betale PUP uddannelsen for de plejefamilier
Svar: Ja det må de gerne.
Må min kommune blande sig i, hvor mange vederlag en plejefamilie samlet set må få?
NEJ, det må den ikke. Det er Socialtilsynet, der bestemmer, hvor mange pladser en plejefamilie er godkendt til. Men det er kommunens valg, om den vil anbringe barnet i din familie. Det er også kommunens valg, hvor mange vederlag den vil give.
Magtanvendelse
Det er efter straffelovens bestemmelser om vold forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af eksempelvis nedværdigende sprog og behandling, psykisk/fysisk forulempelse, fastholdelse eller isolation.
Omsorgsdage
Retten til omsorgsdage omfatter biologiske forældre, registrerede medmødre, adoptivforældre, indehavere af forældremyndigheden og plejeforældre.
Barnet skal dog have døgnophold ophold hos den ansatte.
Pas til plejebarnet
Det er ikke ualmindeligt, at plejebørn holder ferie med deres plejefamilie udenfor Danmark. Derfor er det vigtigt, at barnets pas og (når nødvendigt) opholdstilladelse er i orden.
Personrettede tilsyn
Det personrettede tilsyn altid påhviler kommunen.
Sygdom hos plejefamilien
Det skal aftales, hvem der i tilfælde af (alvorlig) sygdom kan passe barnet/den unge.
For plejefamilien skal det præciseres, om den af ægtefællerne i plejefamilien, der ikke har indgået kontrakt, kan vikariere under den ansattes sygdom
Vederlag - Honorering
Lønnen til en plejefamilie opgøres i vederlag, der er skattepligtige.
Antallet af vederlag forhandles mellem den anbringende kommune og plejefamilien med udgangspunkt i det anbragte barns udfordringer.

10. MÅ MIN KOMMUNE?

Må min kommune ændre samvær fra hverdage til weekender og kræve, at jeg skal køre/deltage?

Ja, det må den godt.


Anbringende myndighed har alene kompetencen til at fastsætte samvær, herunder også i weekender og med plejefamilien som transport.
Plejefamilien har høringsret, som der dog ikke er formkrav til, dvs. en telefonopringning kan betragtes som høring, inden ændringer af et samvær.
Må min kommune ændre samværsplan uden din viden?
Ja, det må den godt! Må kommunen ændre samværsplan uden din viden? Ja, det må kommunen godt. Som udgangspunkt er der ikke noget lovgrundlag, der siger, at kommunen ikke må. Det er vigtigt, at du som plejefamilie inviterer til det gode samarbejde og er god til at formulere over for sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde om samværet ser ud, hvordan du vil have varsel om ændringer, fx datoer for samvær. En gang om året laver myndighedssagsbehandler en afgørelse om samværet. Her skal plejefamilien høres. Du kan læse meget mere om dine rettigheder i PLF’s ABC https://plejefamilierne.dk/plejefamiliens-abc.39768.aspx
Må min kommune bevilge barnepigepenge til de børn, der ikke tåler at deltage i for eksempel større familiesammenkomster.

Ja det må den gerne

PLF anbefaler, at plejefamilien f.eks. kan ansætte en pædagogstuderende, der kan træde til i hjemmet.
Må min kommune fjerne barnet med clean cut?

JA, det må den gerne!

PLF anbefaler, at man ikke fjerner ved clean cut, undtagen i de helt særlige indlysende situationer, hvor barnet er udsat for vold, overgreb eller der er misbrug i plejefamilien. Det er dybt skadeligt for et barn at blive flyttet uden mulighed for kontakt og forklaring. Derfor arbejder PLF hårdt for, at lovgivningen ændres på området, og at plejefamilien bliver part i sagen, når et barn har været i plejefamilien i mere end 3 år.
PLF anbefaler, at der oprettes et team af uvildige, som kan vurdere sagerne, inden plejebørn flyttes.
Må min kommune hjælpe en plejefamilie gennem en alvorlig sygdomsperiode, for eksempel med ekstra hjælp i hjemmet, så der ikke sker sammenbrud i anbringelsen.

JA, det må den gerne!

PLF anbefaler, at kommunerne gør det, så barnet ikke skal opleve skift.
Må min kommune indkalde plejefamilien til møde uden at fortælle, hvad mødet handler om?
Ja, det må den godt! Der er ingen lovgivning på området. PLF og KL har udviklet nogle etiske retningslinjer omkring mødeindkaldelser til honoreringsmøder og lignende. Her anbefaler både PLF og KL, at indkaldelser til møder skal følges af en dagsorden med formål for mødeindholdet. Desuden anbefaler PLF og KL, at der også laves beslutningsreferater fra vigtige møder. Ovenstående underbygger et godt og ligeværdigt samarbejde. Desværre er det ikke standard i mange kommuner.
Må min kommune indkalde plejefamilien til møde uden at fortælle, hvad mødet handler om?

Ja, det må den godt!


Der er ingen lovgivning på området. PLF og KL har udviklet nogle etiske retningslinjer omkring mødeindkaldelser til honoreringsmøder og lignende. Her anbefaler både PLF og KL, at indkaldelser til møder skal følges af en dagsorden med formål for mødeindholdet. Desuden anbefaler PLF og KL, at der også laves beslutningsreferater fra vigtige møder.
Ovenstående underbygger et godt og ligeværdigt samarbejde. Desværre er det ikke standard i mange kommuner.
Må min kommune kræve samvær i sommerferie?
Nej, det må den ikke! Må kommunen kræve samvær i sommerferie? Nej, det må kommunen ikke! Hvis du har varslet din sommerferie, så har du ferie. Mange kommuner har en procedure for, hvordan de indhenter oplysninger om dine ferieønsker, så vær opmærksom på det. Det er vigtigt, at du har varslet og aftalt din ferie i god tid, helst på skrift.
Må min kommune kræve, at den ægtefælle, som ikke har plejeopgaven, også skal deltager i supervisionsmøder?

Ja, det må den gerne!


Til supervisionsmøder kan kommunen kræve, at begge plejeforældre deltager, mens det ikke er et krav ved status- og opfølgningsmøder.
Må min kommune kræve, at samvær med forældre holdes i plejefamiliens hjem?

Nej det må den ikke!

En plejefamilie kan godt sige nej til samvær i eget hjem, men ikke til samvær generelt. Nogle plejefamilier oplever at blive presset til samvær i eget hjem.
PLF mener, man skal lytte til plejefamilien og de pædagogiske konsekvenser, et samvær i plejefamilien kan have i forhold til den tryghed, et barn skal føle i sit hjem, eller i nogen sager, den tryghed, plejefamilien også har krav på i eget hjem.
Må min kommune lade plejebørn flytte ind, uden kontrakt?
Ja, det må den godt! Må kommunen lade plejebørn flytte ind, uden at plejefamilien har modtaget en kontrakt? Ja, det må kommunen godt, men du kan som plejefamilie komme til at arbejde under nogle vilkår, du ikke havde aftalt.
Må min kommune lade være med at udlevere handleplansmål?

Nej, det må den ikke!


Det er et lovkrav, at anbringelsesstedet får udleveret relevante dele af handleplanen. Plejefamilien selv må dog ofte rykke for handleplanen, eller også er handleplanerne så forældende eller så overordnede, at de ikke kan bruges i det konkrete arbejde med barnet.
PLF opfordrer til, at man som plejefamilie er opmærksom på at anmode kommunen, gerne på skrift, om handleplanen. Hvis den er forældet, skal plejefamilien bede om at få den opdateret.

Det er også et opmærksomhedspunkt fra Socialtilsynet og vil trække ned i tilsynsrapporten, hvis der ikke foreligger en handleplan, også selvom det er kommunen, der ikke har sendt den til plejefamilien.
Må min kommune nægte dig aktindsigt om dig selv og dine biologiske?
Nej, det må den ikke! Må din kommune nægte dig aktindsigt om dig selv og dine biologiske? Nej, det må kommunen ikke! Du har ret til aktindsigt i alle de offentlige dokumenter, der vedrører dig og din biologiske familie. Du ringer bare til din familieplejekonsulent eller myndighedssagsbehandler og beder om aktindsigt i de dokumenter, der vedrører dig og din biologiske familie. Vær opmærksom på, at der både er dokumenter i Familieplejeafdeling og Børn og unge afdelingen. Myndighedssagsbehandler skal hjælpe dig med at få aktindsigt. Det har du krav på. Dette gælder også de notater, der bliver skrevet under supervision.
Må min kommune tilbyde en pensionsordning til deres plejefamilier?

Ja det må den gerne!


Kommunen må gerne indbetale en procentsats oveni ens plejeverlag.
PLF anbefaler, at kommunerne tilbyder deres plejefamilier en ordning gennem SamPension.
Plejefamilien skal selv betale minimum 4 procent af sin løn, men kan oprette en opsparing og kan dermed blive omfattet af kritisk sygdom.
Må min kommune udbetale lomme/tøj penge til plejefamiliens konto?

Ja det må den gerne!


PLF anbefaler dog, at du som plejefamilie opretter en konto til barnets tøj og lommepenge, så du kan fremvise kontoudskrift for barnets penge.
Vi har haft en sag, hvor plejemor er blevet beskyldt for igennem 4 år ikke at have givet plejebarnet lommepenge osv. Plejemor har ingen dokumentation, hun kan fremvise, så det er påstand mod påstand.
Kommunerne vælger ofte at udbetale til plejefamilien, blandt andet da penge på et barns NemKonto fortsat giver mulighed for forældretilgang.
Må min kommune varsle ferie?

Ja det må de gerne


Efter ferieloven er det arbejdsgiver, der fastsætter, hvornår ferien skal afholdes, men under hensyntagen til medarbejderens ønsker.
Det er tvivlsomt, om bestemmelsen har noget reelt indhold, hvis arbejdsgiver ikke inddrager medarbejdernes ønsker. Det er i sidste ende arbejdsgiveren, der beslutter tidspunktet for placeringen af ferien, hvis arbejdsgiver overholder varslerne for det. Hovedferien skal varsles med 3 måneder og restferien med en 1 måned. Det gælder stadig i den ny ferielov.
Der står i Ferieloven: Feriens placering skal aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren har dog ret til, inden for nærmere fastsatte frister, at varsle, hvornår hovedferie og øvrig ferie skal afholdes i løbet af ferieåret.
2. Plejebarnet

2. Plejebarnet

Anbragt når du fylder 18 År
Når du fylder 18 år Hæftet henvender sig til unge, der har været anbragt i plejefamilie, opholdssted, eller på døgninstitution, og som nu skal ud og bo for sig selv. Der er faktuelle oplysninger om mulighederne for efterværn, gode råd, samt cases med unge, der har taget imod efterværn. Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Børnerådet og Socialstyrelsen. Klik på FOTO
Anbragt som plejebarn
Når barn eller en ung har så store vanskeligheder, at kommunen beslutter, at det skal anbringes udenfor hjemmet i en plejefamilie eller på institution bliver man et anbragt barn "plejebarn".
Barnets krav på handleplan
På baggrund af den børnefaglige undersøgelse udarbejder kommunen en handleplan, der skal indeholde konkrete og præcise mål for den indsats, som besluttes.
Børns rettigheder.
Børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet, har en række juridiske rettigheder. Barnets synspunkter skal ALTID inddrages i overensstemmelse med alder og modenhed, når en kommune træffer afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet.
Dine rettigheder som anbragt barn eller ung
Bor du i en plejefamilie, på et opholdssted eller en institution? Og kender du dine rettigheder som anbragt barn eller ung? På disse sider kan du læse og se film om dine rettigheder under anbringelsen.
Når du ikke kan bo derhjemme 12-17 år
Hæftet indeholder information om rettigheder og gode råd til at få den hjælp, børnene har krav på. I hæftet skildres også de forskelle der er i børns rettigheder, når de er hhv. 12 og 15 år.
Når du ikke kan bo derhjemme 8-11 år
Hæftet er henvendt til børn i alderen 8-11-år, der skal bo et andet sted end hos deres forældre.
3. Socialtilsyn

3. Socialtilsyn

Ansøgning om at blive plejefamilie
Ansøgning om at blive plejefamilie Der er 5 regionale socialtilsyn, der godkender nye pleje- og aflastningsfamilier.
Drifts tilsyn med plejefamilier
Socialtilsynet har pligt til løbende at vurdere, om plejefamilien fortsat opfylder betingelsen for at være godkendt som plejefamilie. Det kaldes også driftstilsyn.
4. Kommunen

4. Kommunen

Ændring i anbringelsessted
Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Ansøgning om at blive plejefamilie
Ansøgning om at blive plejefamilie Der er 5 regionale socialtilsyn, der godkender nye pleje- og aflastningsfamilier.
Børnefaglig undersøgelse
Inden et barn eller ung får tilbudt særlig støtte eller anbringes i en plejefamilie, skal kommunen foretage en grundig børnefaglig undersøgelse. Det fremgår af Servicelovens § 50. Det er på baggrund af undersøgelsen, at kommunen skal beslutte, hvilken støtte barnet skal have.
Handleplan
Plejefamilien bør få en kopi af den del af handleplanen, der vedrører plejefamiliens ansvarsområder og beskrivelse af plejefamiliens arbejdsopgaver, samværsordninger og varighed.
Kend din kommune
Den kommune, der beslutter at anbringe et barn i en plejefamilie, bliver også den kommune, som du skal forhandle kontrakt med og samarbejde med omkring barnet under hele anbringelsen.
Opholdskommune
Opholdskommune for en ung, efter det fyldte 18 år, har pligt til at hjælpe den unge. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, og gælder også for unge, der er bevilget efterværn efter servicelovens § 76.
5. Ny som Plejefamilie

5. Ny som Plejefamilie

Adoption uden samtykke
Efter adoptionslovens § 9, stk. 4, kan børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, adopteres uden samtykke, hvis det er til barnets eller den unges bedste, og hvis det samtidig er godtgjort, at forældrene varigt ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.
Aflastning
Aflastningsfamilier En aflastningsfamilie er en familie, der har et anbragt barn eller ung i pleje i få dage ad gangen. Det vil typisk være i weekender og ferier.
Afskedigelse af en plejefamilie
En plejefamilie kan blive afskediget af den kommune, der har anbragt et barn hos familien.
Afslag på godkendelse
Ved afslag på en godkendelse – kan du klage til Ankestyrelsen
Almen plejefamilie
En almen plejefamilie er en familie, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn med lette til moderate støttebehov. Plejefamilien kan tilbyde et omsorgsfuldt familieliv, en forudsigelig struktur i hverdagen
Ansættelsesaftale - kontrakten
Som plejefamilie skal du have en kontrakt med den anbringende kommune. Kontrakten er en skriftlig aftale mellem plejefamilie og kommunen, der fastlægger både plejefamiliens indsats overfor barnet samt vederlag, supervision og andre vilkår, som arbejdet skal udføres under.
Ansøgning om at blive plejefamilie
Ansøgning om at blive plejefamilie Der er 5 regionale socialtilsyn, der godkender nye pleje- og aflastningsfamilier.
Antal plejebørn
Kommunernes Landsforening (KL) anbefaler som udgangspunkt, at der ikke anbringes mere end 4 børn i en plejefamilie. Det er Socialtilsynet der bestemmer hvor mange pladser I er godkendt til.
Biologiske forældre
Forholdet til barnets forældre er af væsentlig betydning under anbringelsen. Forældrene spiller en vigtig rolle i hele barnet liv, og de skal sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge under anbringelsen.
Definition af en plejefamilie
En plejefamilie kan enten være en familie, der har barnet i døgnpleje, plejefamilie dvs. at barnet bor hos plejefamilien og har samvær med sin biologiske familie.
Dine egne forældre
Drifts tilsyn med plejefamilier
Socialtilsynet har pligt til løbende at vurdere, om plejefamilien fortsat opfylder betingelsen for at være godkendt som plejefamilie. Det kaldes også driftstilsyn.
Efteruddannelse for plejefamilier
Det fremgår af Serviceloven, at den anbringende kommune er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til plejefamilien (alle former for plejefamilier).
Ifølge familieplejebekendtgørelsen er plejefamilierne forpligtet til at deltage i efteruddannelse. Efteruddannelsen skal svare til mindst 2 hele kursusdage årligt.
Efterværn - Serviceloven
Efterværn er et kommunalt tilbud om støtte til unge i alderen 18 – 23 år, der har været anbragt uden for hjemmet eller har andre sociale udfordringer.
Mange anbragte unge har fortsat behov for støtte for at komme godt ind i voksenlivet, når de bliver 18 år, og anbringelsen i plejefamilien eller på et bosted ophører.
Forsikring af plejebørn
Udgangspunktet er normalt, at et plejebarn ikke, er dækket af familieplejerens private indbo- og ansvarsforsikring .
Forstærkede Plejefamilier
Er familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
Godkendelse som plejefamilie
Når Socialtilsynet modtager en ansøgning om at blive plejefamilie, sættes der gang i en lang og grundig undersøgelse for at sikre, at familien kan levere kvalitet, stabilitet, sikre trivsel og udvikling hos et anbragt barn.
Kost, logi, medicin, sport mv.
Socialministeriet fastsætter en gang årligt satserne for kost og logi for anbragte børn og unge. Tilskuddet til kost og logi er skattefrit.
Vederlag - Honorering
Lønnen til en plejefamilie opgøres i vederlag, der er skattepligtige.
Antallet af vederlag forhandles mellem den anbringende kommune og plejefamilien med udgangspunkt i det anbragte barns udfordringer.
6. Lovgivning

6. Lovgivning

Barnets reform
Tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder. Det er nogle af fokuspunkterne i Barnets Reform.
Høringsret for plejefamilier
Høringsret for plejefamilier - Servicelovens § 69 Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af:
Høringsret for plejefamilier - Servicelovens § 69
Plejefamilien får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag.
Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder
I har som plejefamilie en række rettigheder og pligter, nogle af dem kan I se herunder.
Serviceloven
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste
Voksenansvarsloven
Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge (voksenansvarsloven) trådte i kraft den 1. januar 2017.
7. Litteratur mv.

7. Litteratur mv.

Anbragt når du fylder 18 År
Når du fylder 18 år Hæftet henvender sig til unge, der har været anbragt i plejefamilie, opholdssted, eller på døgninstitution, og som nu skal ud og bo for sig selv. Der er faktuelle oplysninger om mulighederne for efterværn, gode råd, samt cases med unge, der har taget imod efterværn. Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Børnerådet og Socialstyrelsen. Klik på FOTO
Den gode anbringelse
Håndbogen er et opslagsværk om familieplejeanbringelser og er målrettet kommunerne. Bogen giver konkrete bud på, hvordan man kan arbejde struktureret og systematisk med de forskellige dele af anbringelsesforløbet.
Efterværn og den gode overgang til voksenlivet
Anbragte børn og unge har generelt et dårligere udgangspunkt for trivsel sammenlignet med deres jævnaldrende i Danmark. De er mere sårbare i forhold til oplevelser af ensomhed og mobning, de er udfordrede i forhold til deres kontakt med jævnaldrende, og deres biologiske familier er ofte rela-tivt dårligt stillet i forholdt til materielle og sociale ressourcer.
ICS Håndbog

Når du ikke kan bo derhjemme 12-17 år
Hæftet indeholder information om rettigheder og gode råd til at få den hjælp, børnene har krav på. I hæftet skildres også de forskelle der er i børns rettigheder, når de er hhv. 12 og 15 år.
Når du ikke kan bo derhjemme 8-11 år
Hæftet er henvendt til børn i alderen 8-11-år, der skal bo et andet sted end hos deres forældre.
Vederlag - Kortlægning
Med Barnets Reform sat fokus på i højere grad at anbringe børn og unge i plejefamilier. En større kortlægning af plejefamilieområdet gennemført af Deloitte i 2010 viste, at vederlag og øvrige forhold omkring kontrakten er af stor betydning for plejefamilierne og for de- res oplevelse af samarbejdet med kommunen
8. Fagforening

8. Fagforening

Dagpenge A-kasse regler
Som pleje- og aflastningsfamilie har du samme rettigheder som alle andre beskæftigede - uanset om det er ved lønarbejde eller selvstændig virksomhed - med hensyn til medlemskab og udbetaling af ydelser fra en a-kasse, hvis du bliver ledig.
fagforening for plejefamilier
PLF er den eneste fagforening udelukkende af og for plejefamilier i Danmark.
PLF har eksisteret som interesseorganisation for plejefamilier siden 2002.
I 2019 blev vi en fagforening under FH.
G-Dage
Kommunerne er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for den 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med plejefamiliens fratræden som plejefamilie. Det har Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg truffet en afgørelse om i maj 2010.
Lønsikring
Som medlem af PLF har du mulighed for at få en attraktiv lønforsikring, hvis du også er medlem af Min A-kasse, som er den a-kasse, vi samarbejder med.
Omsorgsdage
Retten til omsorgsdage omfatter biologiske forældre, registrerede medmødre, adoptivforældre, indehavere af forældremyndigheden og plejeforældre.
Barnet skal dog have døgnophold ophold hos den ansatte.
9. Uddannelse

9. Uddannelse

Efteruddannelse for plejefamilier
Det fremgår af Serviceloven, at den anbringende kommune er forpligtet til at tilbyde efteruddannelse til plejefamilien (alle former for plejefamilier).
Ifølge familieplejebekendtgørelsen er plejefamilierne forpligtet til at deltage i efteruddannelse. Efteruddannelsen skal svare til mindst 2 hele kursusdage årligt.
Kompetancer
Lovgivningen sikrer, at plejefamilier modtager intensiv støtte, når de får et plejebarn. Socialstyrelsen har udviklet et fleksibelt koncept, som kommunerne via opkvalificering af medarbejdere kan bruge til formålet.
PUP uddannelse for Plejefamilier
Sammen med Professionshøjskolerne UC Syd, VIA Viborg og , ZBC Sjælland, har Plejefamiliernes Landsforening indgået et samarbejde for at styrke uddannelsen af plejefamilier
Uddannelse beskrivelse
Plejefamilier i Danmark har vidt forskellig uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. Pædagoger, sygeplejersker, håndværkere, ingeniører, lærere, frisører og andre er godkendt som plejefamilier.
X

Plejefamiliernes Landsforening

Ramsingsvej 30, 2500 Valby

CVR: 35366725
  2425 9007
  Telefontid 9-12.30 på hverdage
  Sikkermail: plf@forbundet.dk