Plejefamilier i oprør: Kommuner gør anbragte børn fortræd i stedet for at give dem en tryg barndom

Vi har brug for en ærlig debat om, hvordan vi skaber fremtidens anbringelsesområde, hvor børn og unge vokser op med trygge, nære og omsorgsfulde relationer, nemlig i et hjem og i en familie.

Af Inge Neander, formand for Plejefamiliernes Landsforening

Allerede i dag mangler der 200 – 300 plejefamilier i Danmark. Og om ti år risikerer vi en katastrofal mangel på mindst 2.500 plejefamilier, der kan tilbyde et trygt barndomshjem for anbragte børn.

Får vi ikke gjort det mere attraktivt at være plejefamilie, ser vi ind i et regulært kollaps på anbringelsesområdet. Så bliver døgninstitutioner barndomshjemmet for fremtidens anbragte børn.

Vil vi virkelig tilbyde anbragte børn og unge en barndom med treholdsskift, personalegennemtræk, vikarer og konstant opbrud frem for et hjem med tætte relationer, omsorg og stabilitet?

Desværre mistrives mange anbragte børn i dag på grund af kommuner, der ikke i tilstrækkelig grad tager den socialfaglige opgave på sig.

En aktuel sag på et kommunalt omsorgssvigt handler om en 11-årig dreng, der har boet hos den samme plejefamilie, siden han var få måneder gammel. Af drengens papirer fremgår det, at han er i god trivsel.

På en helt almindelig skoledag i 4. klasse bliver drengen pludselig hentet af en sagsbehandler med besked om, at han skal flytte til en ny plejefamilie. Ingen mulighed for kram og afsked med den plejefamilie, hvor han har boet hele sit liv.

Drengen bliver rykket op med rode. Til en ny landsdel. Skoleskift. Utryghed. De gamle klassekammerater er væk. Plejefamilien, værelset, fritidsinteresserne. Væk.

Den kommunale sagsbehandler giver efterfølgende drengen lov til samvær en time om måneden med plejefamilien og dennes voksne børn, som drengen også er tæt knyttet til. Plejefamilien får forbud mod at sende gaver til jul og fødselsdag og må ikke kontakte ham på telefon.

I plejefamiliernes fagsprog hedder det ’clean cut’, når en kommune uden eller med meget kort varsel flytter et anbragt barn. Hver gang er det hårrejsende og hjerteskærende. Et helt uforståeligt overgreb på både barnet og plejefamilien.

Plejefamiliernes Landsforening har i mange år advaret mod de konsekvenser, som ’clean cut’ har for anbragte børn. Alligevel ser vi, at en håndfuld kommuner fortsætter med disse bratte afbrud af en anbringelse.

Vi taler om velfungerende plejefamilier og et højt fagligt niveau, som oplever disse skift.

’Clean cut’ giver varige følelsesmæssige sår hos både plejebørn og plejefamilier og er udtryk for, at kommunerne i sagsbehandlingen ikke forstår, hvor traumatisk en så drastisk handling er.

Vi har længe efterlyst, at der foretages en socialfaglig vurdering af konsekvenserne ved at flytte et barn fra en plejefamilie. Vel at mærke inden flytningen gennemføres. Ikke blot en juridisk instans som Ankestyrelsen, men en reel faglig vurdering af konsekvenserne for barnet samt beslutningsgrundlaget.

’Clean cut’ er det absolut værste, som man kan udsætte plejebørn og plejefamilier for. Men vi hører også mange andre oprørende beretninger fra de godt 1.000 plejefamilier, som er organiseret i PLF. Blandt andet om kommuner, der forsømmer at lave handleplaner og børnesamtaler, selvom det er lovpligtigt. Ligesom vi ofte kan konstatere, at kommunerne ikke bevilger de nødvendige behandlingsindsatser, specialskoletilbud og andet til de anbragte børn, som ofte har behov for ekstra støtte.

Vi har brug for en ærlig debat om, hvordan vi skaber fremtidens anbringelsesområde, hvor børn og unge vokser op med trygge, nære og omsorgsfulde relationer, nemlig i et hjem og i en familie.

Der er masser af gode viljer og socialfaglig kapacitet rundt omkring i de danske kommuner, Socialtilsyn, faglige organisationer og ikke mindst hos plejefamilierne. Men vi mangler en visionær handlingsplan at samles om. Ikke en spareplan, men en investeringsplan. Det fortjener de mere end 13.000 anbragte børn og unge.