Bliv skarpere i dialogen – og få redskaber, du kan bruge med det samme
Som plejefamilie står du ofte i situationer, hvor det er vigtigt at kunne stå fast, være velforberedt og gå konstruktivt ind i svære samtaler. På dette kursus får du konkrete metoder og værktøjer, som kan styrke dig i dialogen og gøre dig bedre rustet til at gribe opgaven an.
Sjælland:
🗓 D.21. april kl. 09.00 til 15.00
📍Scandic Glostrup, Roskildevej 550, 2605 Brøndby
Kurset har fokus på, hvordan du forbereder dig knivskarpt, hvordan du åbner samtalen, og hvad du med fordel kan sige undervejs. Du får indsigt i forhandlingens proces, i samspillet mellem dig og din modpart og i, hvordan du kan holde dialogen saglig og respektfuld – også når samtalen er vanskelig.
Underviser er Kaare Thomsen, som har mange års erfaring med forhandling og retorik. Han arbejder til daglig med rådgivning og undervisning inden for forhandling og har særligt stor erfaring med organisationer og fagforeninger.
På kurset arbejder vi blandt andet med:
- formålet med forhandlingen, processen, dig og din modpart
- hvordan du forbereder dig effektivt – hver gang
- interesser og hvorfor du skal starte med dem
- købslagning – den svære del af samtalen
- hvordan du undgår, at dialogen bliver ubehagelig
- sproglige greb, der kan gøre en stor forskel
👉 Kurset tilbydes også i en teoretisk onlineudgave som et 2-timers forløb. Mere information om dette følger snarest.
Om Kaare Thomsen
Kaare Thomsen er leder af Gottleben, et mindre konsulenthus med speciale i forhandling og retorik. Gottleben arbejder blandt andet med fagforeninger, organisationer og virksomheder.
Kaare har en baggrund i sprog, retorik og psykologi, er uddannet i forhandling fra flere universiteter og har arbejdet med området i 25 år. Han er desuden forfatter til blandt andet bogen Lær at forhandle.
Læs mere om Kaare Thomsen og Gottleben her.
| Tilmeld dig her | ![]() |

