Online kursus: At miste uden at miste sig selv 5/12

december 5, 2025 09:00 - 11:00 Online via Zoom
At miste uden at miste sig selv – om sorg, bekymring og robusthed i plejeforældrerollen v. Jens Einar Jansen.

🗓 Fredag den 5. december kl. 09.00–11.00
🌐 Online via Zoom

Når et plejeforhold afsluttes, mister plejeforældre ikke kun et barn – de mister også en del af deres hverdag, identitet og mening.

Dette onlineforedrag handler om frygten for at miste sit plejebarn og om håndtering af afsluttede plejeforhold.

Psykolog Jens Einar Jansen udfolder redskaber til at forstå og håndtere bekymring, usikkerhed og afmagt i forhold til tab eller risiko for tab – uden at forsimple eller “løse” sorgen.

Du bliver introduceret til grundprincipperne i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), en praktisk og menneskelig tilgang til det komplekse plejefamilieliv.

Med ACT arbejder vi med at rumme følelser, skabe psykologisk fleksibilitet og handle i tråd med det, der virkelig betyder noget – også når det er svært.

Du bliver klogere på:

  • Hvad er ambiguous loss – og hvorfor rammer det plejeforældre så hårdt?
  • Den “usynlige sorg”: Når omgivelserne ikke forstår tabet.
  • Tilknytning, identitet og mening efter et plejeforhold ophører.
  • Hvordan man kan finde håb og retning – uden at negligere smerten.
  • Praktiske redskaber fra sorgforskning, ACT og metakognitiv terapi til at leve med uvished.

Undervisningen veksler mellem oplæg, refleksionsøvelser og små praksisnære opgaver.

Om underviseren:
Jens Einar Jansen er autoriseret psykolog, specialpsykolog i psykiatri, specialist i psykoterapi og ph.d.

Han har mere end 15 års erfaring fra psykiatrien som behandler og forsker og arbejder i dag som privatpraktiserende psykolog på Vesterbro.

Læs mere på www.metacognition.dk eller se publikationer her.

Tilmeld dig her

 

Dette kursus afholdes også den 11/12 – mere info her.