Kom med på hyggelige sociale aktiviteter rundt om i landet!
Vi inviterer dig til en række sjove og afslappede udflugter, hvor du kan møde andre medlemmer, nyde naturen og skabe gode minder sammen.
Lørdag d. 4. oktober. kl 11.00
Fårup Sommerland
Fårup Sommerland er en af Danmarks største og mest populære forlystelsesparker, smukt placeret i skovområdet nær Blokhus i Nordjylland.
Her finder du alt fra hæsblæsende rutsjebaner til hyggelige legepladser og stille sejlture. Her kan du både få sus i maven og nyde de smukke omgivelser, så hele familien – både børn, unge og voksne – kan få en sjov dag.
Når først du har betalt entré, kan du prøve alle forlystelser lige så mange gange, du vil, uden at det koster ekstra.
Åbningstiden den 4. oktober er: 11.00 – 21.30
Ud over, at PLF-familier får halv pris på entrébilletten, har vi skaffet billetter til særpris – kun 199 kr. pr. person – og PLF sørger for frokosten (kl. 12.00), så I kan tanke op midt i alle forlystelserne. Vi byder på frokost ved Grillen midt i parken, hvor der serveres pølser med diverse lækkert tilbehør.
Tovholdere: Marie og Karina.
| Tilmeld jer her | ![]() |

