Michael flyttede 15 måneder gammel til et trygt barndomshjem på en kvæggård i Bækhuse sammen med sine 3 ældre brødre!
Man siger, at der skal et helt sogn til at integrere et plejebarn – sådan var det med Michael fra den 1. dag. Han tog en plads og fik en plads i alle hjemmene omkring os. Han gav os sit hjerte – og alle gav ham en plads i deres hjerte.
Esbjerg Kommune forventede at vi kunne rumme og integrere Michael og få dannet den for ham ”livsnødvendige” tilknytning til en familie. Det levede vi til fulde op til.
Vi har en isklump i maven og et sort hul i hjertet over, at samme myndighed kunne udsætte vores elskede dreng for så mange meningsløse traumer. Og tage alle os andre med i faldet.
Esbjerg kommune havde overvejet at flytte Michael. En omfattende tilknytning rapport sagde, at han ville tage varig skade af at blive flyttet. En større VISO undersøgelse slog fast, at Michael var så tæt knyttet til familien, at han ville tage skade af at få kontakten til os afbrudt.
Efter de 2 rapporter regnede vi med, at der ville blive iværksat den nødvendige støtte til Michael ”under vore vinger”, hvor han havde tryghed, kærlighed og tætte familiebånd.
Det var et kæmpe chok, da Esbjerg Kommune ringede en fredag morgen kl. 9. Kold og kynisk. Michael bliver hentet på skolen af mor og rådgiver. Han bliver anbragt på et opholdssted på Fyn fra i morgen. Vil I pakke hans ting. Vi henter det kl. 13 !!
Fredag eftermiddag, aften og nat havde vi en hulkende mor og en ulykkelig grædende dreng i telefonen. Mor havde fortrudt sin accept til flytningen, men kommunen var lukket og hun kunne intet stille op.
Fjernelsen væk fra os var et traumatiserende chok for Michael og vores familie. Esbjerg Kommune gav denne ene årsag til clean cut fjernelsen:
Myndighed har med flytningen villet sikre den gunstige udvikling af Michael ??? Hvem læser udredningerne og rapporterne i kommunerne? Ingen?
3 måneder før han fylder 14 ”tvangsfjernes” Michael til et opholdssted på Fyn. Han har aldrig hørt om stedet før. Michael blev ikke inddraget og hørt og følte sig ”sat i fængsel”.
På opholdsstedet udsættes han for homofobi, nedladende behandling, ulovlig overvågning og trusler. Han græder i telefonen og siger, om vi ikke kan ringe til politiet og sige, at nogen har stjålet vores barn.
Den mandlige leder på stedet siger: “Du vil da vel ikke have en kaktus op røven og sutte på den bagefter”.
Opholdsstedet og Esbjerg Kommune sagde til Michael, at han skulle glemme fortiden og se fremad. De havde tydeligvis en fælles aftale om, at Michael skulle afskæres fra sit tidligere netværk. Og det gjorde de så ”effektivt” at ombudsmanden skrev i sin afgørelse:
Det er min opfattelse, at den kontrol, der blev iværksat med Michael Lamberts brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation under hans anbringelse på (fynsk opholdssted) i perioden 2015-2016, var ulovlig.
Det er også min opfattelse, at der herved skete en alvorlig krænkelse af hans retssikkerhed. Jeg mener, at Esbjerg Kommune havde et meget væsentligt medansvar for sagen.
Ulovligheder og krænkelser af hans retssikkerhed er ingen blevet ”straffet” for.
Juledag 2016 nægter Michael at tage tilbage til Fyn. ”Jeg hænger mig i laden, hvis I tvinger ham derover igen”. Esbjerg Kommune holder juleferie. Den sociale bagvagt siger, at han er i trygge omgivelser hjemme hos os og vi skal tage kontakt til kommunen, når den åbner igen.
Galskaben fortsætter. Efter 2 måneders sagsbehandling, hvor Michael boede hjemme igen, kom sagen op i Børn og Ungeudvalget, som besluttede, at han skulle sendes til et opholdssted i Randers. Endnu et sted, som han aldrig havde hørt om.
4 måneder før han fylder 16 ”tvangsfjernes” Michael til et opholdssted i Randers. Han har aldrig hørt om stedet før. Han bliver ikke inddraget og hørt, som loven ellers foreskriver.
Han blev afhentet af myndighedschefen ved Esbjerg Kommune og socialrådgiveren. De havde 2 politibetjente med. Venner af Michael og huset stod på gårdspladsen og så, hvordan en helt almindelig dreng blev udsat for magtmisbrug af myndighederne. Han har aldrig været i Randers før i sit liv.
På opholdsstedet mødte han unge med spiseforstyrrelser, voldelig adfærd og unge under udslusning pga hård kriminalitet. Stoffer og politi razzia er hverdag. Det er skadeligt for en normalt fungerende plejedreng at opleve. Han begyndte at ryge og blev liggende i sengen i stedet for at gå i skole. Trækkes ind i alkohol og euforiserende stoffer.
I november 2018 blev han smidt ud af opholdssted nr. 2, på grund af uenighed med lederen, . Esbjerg Kommunes eneste mulighed er at flytte ham hjem til os igen.
Efter næsten 4 års chikane fra Esbjerg Kommune flytter Michael 17 ½ år ung hjem til sit barndomshjem i Bækhuse. Båndene til hans familie var stærkere end de massive og vedholdende overgreb imod ham. Hans og vores kamp var slut.
De traumatiserende indgreb Esbjerg Kommune og 2 opholdssteder har udsat ham for, har sat sine spor. Han har ingen tillid til ansatte i det offentlige og han hader politiet. Systemerne, der skulle hjælpe ham, har udøvet magtmisbrug og ulovligheder imod ham. De voldsomme skift i hans ungdomsliv har betydet, at han ikke har tætte venskaber. Han har ikke tillid til andre. Har svært ved at fastholde venskaber og føler sig ofte ensom.
Hjemme i sit trygge barndomshjem tager han 9. klasses afgangseksamen. Består EUD Business. Han gennemfører læreplads i Fætter BR. Flytter i egen bolig og har fast arbejde. Han er en fighter.
Der har været flere lignende grimme sager fra Esbjerg Kommune, siden Michaels. De er ikke blevet dygtigere, klogere eller medmenneskelige. Jeg spurgte engang en rådgiver om, hvordan hun ville have det, hvis hendes barn blev fjernet med clean cut på den brutale facon. Hun svarede: Du skal aldrig sammenligne mine børn med den slags børn!
Det er den afstumpede tilgang der gør, at det ene anbragte barn efter det andet bliver traumatiseret af systemerne.
Hvem passer på Michael og alle de andre anbragte børn og unge? Det er i hvert fald ikke kommunernes forvaltninger.
Else og Charles Andersen. Forældre til Michael. Han har mistet både sin biologiske forældre, så det er godt at systemets ”clean cut” ikke lykkedes til fulde, men en skam at det skulle berøve Michael 4. år af sit ungdomsliv, og sætte spor i resten af livet.