For mange plejefamilier er grænsen mellem arbejde og liv flydende, og omsorgen rækker langt ud over det professionelle.
Som plejefamilie stiller du hele dig selv til rådighed: Dit nervesystem, din omsorg, dine følelser, din faglighed, dit hjem og din familie for et barn med særlige behov – et barn, som har behov for tryghed og stabilitet.
Det betyder, at vi som plejefamilier bringer både faglighed, følelser og hjemmets tryghed i spil i vores arbejde. Det kræver noget helt særligt og stiller store krav til os både som mennesker og til vores professionalisme. Vi balancerer hver dag mellem faglighed, følelser og ansvar.
Derfor er det ikke overdrevet, når vi betegner vores arbejde som meget komplekst og med betydelige udfordringer i vores hverdag. Af samme grund kunne man ønske, at vores forhold, vores rammer og rettigheder stemte overens med arbejdets kompleksitet og omfang.
En vigtig misforståelse
Mange tror fejlagtigt, at der allerede er en overensstemmelse mellem plejefamiliers ansvar og deres rettigheder. Selv mange politikere har denne opfattelse. Først når de får indblik i virkeligheden, forstår de, hvor langt der faktisk er mellem intention og virkelighed.
Meget tydeligt blev det i ”Emil-sagen” fra Esbjerg, hvor flere politikere blev dybt forundrede over, hvad der foregik i deres egen kommune og forvaltning. Sagen satte et skarpt lys på systemets manglende forståelse for plejefamiliens rolle og på det ansvar, som plejefamilier hver dag påtager sig uden at have de rettigheder, andre faggrupper tager for givet.
Når virkeligheden kolliderer
Vores socialminister Sophie Hæstorp Andersen kender til plejefamiliers vilkår og har udtalt sig i flere medier i forbindelse med arbejdet med en ny reform på plejefamilieområdet:
”Der skal ske forandringer – ikke mindst set i lyset af manglen på plejefamilier i hele landet.”
En af de løsninger, der fremhæves, er et øget fokus på netværksanbringelser, som om det var noget nyt eller banebrydende.
Derimod nævnes rettigheder, ordnede forhold og en løn, der afspejler opgavens ansvar, omfang og kompleksitet, slet ikke.
Et kald – eller en profession?
Den socialdemokratiske socialordfører Camilla Fabricius udtrykker en lignende holdning. Hun mener, at det at være plejefamilie er et kald.
I et interview med Kristeligt Dagblad den 21. oktober 2025 udtalte hun:
”Børn, der har brug for en plejefamilie, har behov for en familie, og i en familie får man ikke løn. Selvfølgelig skal der være vederlag, økonomisk kompensation og støtte fra kommunen. Familier, der betragter det at få plejebørn som et kald, skal i det hele taget have langt bedre muligheder.”
Hun fortsætter:
”Familier, som tager børn i pleje, fordi de ønsker at give dem en bedre start på livet, peger ofte på, at det er et tovtrækkeri at få hjælp fra kommunen. De skal have bedre støtte. I virkeligheden er det en del af den åndelige oprustning at tage ansvar for et barn, der har det svært.”
Hvad betyder det egentlig?
Når begreber som kald og åndelig oprustning bliver brugt som centrale argumenter i en debat om plejefamiliers vilkår, må man spørge: Er du helt væk?
(Som prinsesse Isabella så rammende sagde til sin mor, dronning Mary, i 2021).
Et kald beskrives som en følelse af at være tiltrukket eller forpligtet til en opgave, fordi den opleves som meningsfuld, vigtig eller nødvendig – en indre drivkraft, hvor man mærker: ”Det her er jeg sat i verden for at gøre.”
Men som beskrevet øverst, investerer plejefamilier personlige ressourcer langt ud over, hvad man kan forvente i et ”almindeligt” arbejde.
At bringe begreber som kald og ånd ind i denne komplekse virkelighed står ikke mål med den hverdag, plejefamilier reelt oplever og lever i.
Et arbejde med hjertet – ikke et kald
Derfor er vores arbejde ikke et kald, men et arbejde med hjertet – et arbejde, hvor vi hver dag stiller vores menneskelige og følelsesmæssige ressourcer til rådighed for at skabe tryghed og stabilitet for et udsat barn.
PLF’s invitation til dialog
PLF har rakt ud til Camilla Fabricius for at mødes og drøfte hendes synspunkter og indfaldsvinkel til plejefamilieområdet.
Desværre er hun endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
