Ekstraordinær generalforsamling – forslag om vedtægtsændringer

Bestyrelsesmøde set ovenfra med papirer og notesbøger – illustration af PLF's forslag til vedtægtsændringer december 2025.
Uanset, om du kan komme fysisk eller deltager online i den ekstraordinære generalforsamling, så håber vi, at du vil se grundigt på forslagene og tage stilling til dem.

Vi vil gerne minde dig om den ekstraordinære generalforsamling i Plejefamiliernes Landsforening (PLF), hvor vi sammen skal tage stilling til vigtige vedtægtsændringer, der skal give PLF og bestyrelsen de bedst mulige rammer for at udvikle sig i en god og stabil retning.

👉 Din stemme er vigtig
Fra lørdag den 17. januar 2026 modtager du et link til afstemning. Du kan afgive din stemme, fra du modtager link til afstemning, uanset om du deltager fysisk, online – eller ikke har mulighed for at deltage på selve dagen.

Bag forslag til vedtægtsændringer står en samlet bestyrelse. Forslag til vedtægtsændringer er skabt i samarbejde med vores advokat, der også er med på den ekstraordinære generalforsamling.

Vedtægtsændringerne har fokus på:

  • Styrkelse af medlemsdemokratiet
  • Sikring af PLF som fagforening – også fremadrettet
  • Et medlemsvalgt formandskab, der repræsenterer medlemmerne
  • Fleksibel deltagelse – både fysisk og online
  • Mulighed for, at bestyrelsen kan afvise ansøgere om medlemskab, blandt andet på baggrund af tidligere historik
  • En professionel bestyrelse, der opstiller velinformeret om opgaven og med åbenhed om, hvem der stiller op til de forskellige poster før generalforsamlingen
  • Opdateret politik for opgørelse af konto ved ophør som medlem
  • Ro, klarhed og gode arbejdsbetingelser, så PLF kan arbejde langsigtet og målrettet med det, medlemmerne betaler for:
    • Retssikkerhed og ordentlige vilkår for plejefamilier i hele landet
    • En velfungerende, professionel fagforening med et stærkt team bag hvert medlem og som repræsentant for plejefamilierne politisk og i civilsamfundet

Praktisk information om den ekstraordinære generalforsamling

🗓 Mandag den 19. januar
⏰ Kl. 14.00–15.00
📍First Hotel Grand, Odense C

Mulighed for fysisk eller online deltagelse

 Vil du deltage fysisk,
så meld dig til her:
Vil du deltage online
(streaming),
så meld dig til her:

 
👉 Afstemning er for medlemmer, der er deltids- eller fuldtidsmedlemmer af PLF-fagforening.

💚 Tak fordi du engagerer dig og er med til at styrke fællesskabet og foreningens fremtid.

Skrevet af PLF

januar 14, 2026